Berlingske Business

Enestående aktiefest ventes at fortsætte

Aktierekord
Intet mindre end 41 gange har det danske aktiemarked sat rekord i år. Foto:

Aktierne sætter den ene rekord efter den anden både herhjemme og i udlandet. Hvis økonomien tager fart, når støtteprogrammerne ophører, kan festen fortsætte.

Kombinationen af store forventninger til økonomien og de redningsaktioner, som skal holde hånden under den, skubber aktierne i vejret. Intet mindre end 41 gange har det danske aktiemarked sat rekord i år. På årets første børsdag lå det danske C20-indeks og vippede lige omkring 528. Nu er det oppe i 676 efter flere forrygende måneder med nærmest konstante stigninger. Det er en optur på imponerende 28 procent, som har forgyldt mange, som ejer aktier.

I USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Japan og flere andre steder har tilsvarende mange rekorder og store opture set dagens lys.

27BUSAndre-Neville.jpg

Det hæderkronede Dow Jones indeks i USA er eksempelvis netop suset op over magiske 16.000, mens det større Standard & Poors indeks for første gang nogensinde har passeret 1.800-stregen – tilmed midt under det, som er blevet kaldt for en af efterkrigstidens værste kriser.

Lave renter sender aktierne i vejret

Fremgangen kommer, efter aktierne også sidste år steg pænt – tæt ved ti procent.

Det er de historisk lave renter, som sender aktierne i vejret. Renten på obligationer med kort løbetid er tæt på nul procent. Efter skat og inflation er det derfor rent tab at eje korte obligationer. Det lokker eller presser stadigt flere til at pumpe penge ind i aktier.

Men verdens største centralbanker med amerikanske Federal Reserve i spidsen oversvømmer for tiden også de finansielle markeder med penge, som mange placerer i aktier. Feds pengeudpumpning sker med gigantiske opkøb af obligationer, der er de største, som nogensinde er set. Endelig er der også store forventninger til, at et økonomisk opsving af pæn styrke snart begynder at bide sig fast.

Fondsbørs

Aktierne er således steget med ekspresfart, selv om de 17 euro-lande netop har været gennem næsten to år med recession og økonomisk tilbagegang, hvor velstand og produktion er faldet.

I USA, hvor væksten er lidt højere, er virksomhedernes indtjening »kun« steget med et sted mellem seks og otte procent i år. Det er betydeligt mindre end den optur på mere end 25 procent, som er set på aktiemarkedet. Så de såkaldte P/E-værdier, der viser aktiernes prissætning, er steget pænt.

»Aktierne er blevet dyrere. Men de globale aktier er fortsat tæt på deres langsigtede, historiske gennemsnit, mens de amerikanske kun ligger lidt over,« siger Henrik Henriksen, der er aktiechef hos PFA Pension.

»Men,« tilføjer han, »vi ser ikke tegn på en aktieboble«. Aktieeksperten Henrik Drusebjerg fra Nordea er enig. Heller ikke han frygter, at der er tale om en boble.

»Men aktiemarkedet bliver næppe ved med at buldre frem. Til næste år skal man næppe heller sætte næsen op efter det, som vi har set i 2013, der har været et sandt jubelår.«

Mindre stigninger i 2014

Henrik Drusebjerg tilføjer, at den gode stemning hurtigt kan blive ødelagt, hvis der igen kommer politisk strid i USA om at få hævet landets gældsloft eller lavet en ny budgetaftale i det nye år. Når Federal Reserve formentlig engang i starten af 2014 begynder at neddrosle sine store opkøb af obligationer, kan det også sende rystelser gennem de globale finansmarkeder.

»Så det bliver mere afdæmpede stigninger, vi vil se fremover. Men eksempelvis Rusland, Kina og Japan tror vi vil klare sig bedre,« siger Henrik Drusebjerg.

Aktiechef Bjørn Schwarz fra Sydbank venter også mere afdæmpede stigninger frem mod nytår.

»For aktierne er steget meget stærkt. Men nogen større nedadgående korrektion tror vi ikke på. Mange virksomheder især i Europa betaler store udbytter tilbage til aktionærerne i disse år. Derfor giver de en bedre forrentning end en obligation. Det holder hånden under aktierne og kan måske endda løfte dem lidt frem mod nytår,« siger han.

Godt aktieår forude

Henrik Henriksen fra PFA Pension er mere optimistisk og ser et nyt godt aktieår forude. Lige siden 2008 og frem til starten af 2013 har de private investorer ifølge Henrik Henriksen købt obligationer og solgt aktier.

»Nu ser vi det modsatte. De private sælger obligationer og køber aktier. Når først den trend er gået i gang, så plejer den at forstætte et godt stykke tid. Der er ved at blive bygget et stærkt momentum op på aktiemarkedet, hvorfor vi venter en flot afslutning på året og også en positiv tendens i det nye år,« siger Henrik Henriksen.

At der før eller siden vil komme en nedtur, er der næppe tvivl om. En lille forsmag på, hvad der måske venter forude, blev set i maj og juni i år. Her begyndte USAs centralbankchef Ben Bernanke at antyde, at de store opkøb af obligationer måske snart skal trappes ned. Det fik både aktier og obligationer til at falde med omkring seks procent. Det er den eneste, større korrektion, der er set i år, hvilket i sig selv er usædvanligt, fordi der normalt er flere af den slags nedture selv i gode aktieår.

»Der er ved at blive samlet op til en korrektion, hvor kurserne falder. Det er bare enormt svært at sige, hvornår den kommer. Men når den kommer, så bliver det sandsynligvis nok en nedtur, der snarere er på ti end fem procent. For det er længe siden, der har været en korrektion, og når man først begynder at ryste træet, er der mange modne frugter, som godt kan falde ned,« siger Henrik Henriksen.

Men om alt går vel, så vil nedtrapningen af de pengepolitiske stimulanser ske især i USA, fordi der er vækst og fremgang nok i økonomien til at give aktierne næring til nye kurshop, vurderer Henrik Henriksen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen