Berlingske Business

En præsident har fået nok af besparelser

Lisbon
En hjemløs sover ved siden af et butiksvindue i Lisbon. Foto:

Hård kritik af sparepolitikken fra Portugals præsident, som sender finansloven til forfatningsdomstolen. Loven er en betingelse for, at landet kan fortsætte med at få støtte fra EU og IMF.

Eurolandenes gældskrisestrategi vakler igen: Endnu en gang støder nordeuropæiske sparekrav sammen med latineuropæisk politik. Denne gang er problemet opstået i Portugal, som ellers har anstrengt sig for at overholde alle aftaler, siden landet i april 2011 måtte bede om hjælp med at betale sin gæld. Stridens kerne er den jernhårde finanslov for 2013, som er et krav fra kreditortrojkaen EU, ECB og IMF. Fagbevægelsen har demonstreret og strejket mod finansloven, som forhøjer skatterne med cirka ti procentpoint for landets middelklassefamilier, og oppositionen har krævet loven indbragt for forfatningsdomstolen. Og det er netop, hvad der skal ske, har landets præsident, Anibal Cavaco Silva, nu besluttet. Han mener, at finanslovens byrder hviler skævt på befolkningen, og han beder særligt domstolen se på beskæringen af feriepenge for lønmodtagere og pensionister samt en stærkt progressiv ekstraskat på pensionister, der har 1.350 euro eller cirka 10.000 kroner pr. måned til rådighed. Det oplyste præsidenten på sin officielle hjemmeside i går. Allerede i sin nytårstale 1. januar kritiserede han finansloven og den skrappe sparekurs hårdt. »Alle bliver ramt, men nogle mere end andre, hvilket fremkalder grundlæggende tvivl om retfærdigheden i fordelingen af ofrene,« sagde han. Bryd den onde cirkel Cavaco Silva er ingen vred aktivist; han har i ti år været premierminister og tilhører samme parti som den nuværende regeringschef, nemlig centrum-højre-partiet PSD. Men hans nytårstale ligner i passager et venstreorienteret kampskrift mod den tyskinspirerede sparekurs. Ganske vist anerkender Cavaco Silva, at Portugal er nødt til at afdrage sin gæld. »Men vi kan ikke ignorere, at det i 2012 blev klart, at en proces med nedbringelse af det offentlige underskud ledsaget af en negativ økonomisk vækst er tilbøjelig til at blive socialt uholdbar,« fortsætter han. »Selve målet om balance på det offentlige budget bliver vanskeligere at nå, fordi budgetbesparelserne fører til et fald i produktionen og lavere skatteindtægter. Det følges af flere besparelser for at nå målene for den offentlige gæld, hvilket fører til nye fald i produktionen, og så videre. Det er en ond cirkel, som vi må bryde.« Og skulle pointen ikke være trængt helt ind, slog han fast, at det ikke er nok at genvinde kreditorernes tillid; man må også genvinde borgernes tillid. Sidste år underkendte forfatningsdomstolen en lønnedgang for offentligt ansatte, hvilket tvang regeringen til at finde alternative besparelser og indkomstkilder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen