Berlingske Business

En ny Hollywood-kæmpe er ved at blive født: Disney går til angreb på Netflix

Foxdis

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Velkommen til dagens nyhedsoverblik. Vi skal forbi skatteministerens kontor, hvor det for tiden overvejes, om der skal skat på bitcoin-gevinster.

Men først skal vi se nærmere på en enorm medieaftale, der kan ændre spillereglerne i Hollywood.

1
Disney vil købe Fox og gå til angreb på Netflix

En ny Hollywood-kæmpe er ved at blive født. Ifølge flere amerikanske medier er Disney meget tæt på at købe store dele af 21st Century Fox Inc. for 380 milliarder kroner. Handlen forventes afsluttet i denne uge eller begyndelsen af næste, skriver Financial Times.

Disneys træk bliver set som et direkte angreb på streaminggiganter som Netflix og Amazon Prime. I 2019 vil Disney offentliggøre sin egen »over the top-streamingtjeneste«, har selskabet tidligere meldt ud. Og med købet af  21st Century Fox Inc, der ejer store filmselskaber, flere tv-kanaler og lukrative sportsrettigheder, vil Disney hurtigt kunne skabe store mængder originalt indhold og tage kampen op med de etablerede streamingtjenester.

Samtidig ejer Disney og Fox tilsammen 19 pct. af alt det indhold, som er tilgængeligt på Netflix. Vælger de at trække det tilbage til dem selv, vil det gøre ekstra ondt på Netflix.

I forvejen har Disney og Fox et fælles ejerskab af streamingtjenesten Hulu.

2

Skatteminister overvejer at beskatte bitcoin

Den voldsomme stigning i værdien af bitcoin betyder, at nogle danskere står til at tjene millioner på den digitale valuta. Og vælger de at tage gevinsten, er den endda ganske skattefri. I modsætning til Finland og Sverige, er der ingen skat på bitcoin-gevinster i Danmark. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil nu undersøge, om reglerne skal laves om.

Han afventer en afgørelse fra Skatterådet, som vil vise, om der er behov for ændringer.

»Bitcoin og de andre virtuelle valutaer er der både muligheder og udfordringer i. Fra et forbrugerperspektiv kan der være fordele, men som politiker kan jeg også se nogle voldsomme udfordringer,« siger han.

Da Skatterådet kiggede på bitcoin i 2014, blev det konkluderet, at bitcoin ikke er en valuta og derfor ikke skal beskattes under kursgevinstloven.

Én bitcoin koster nu 16.354 dollar. Den er dermed steget mere end 600 pct. det seneste halve år.

Læs mere i Berlingske Business (kræver abonnement).

3

Lyt med: Erhvervsledere betaler en høj pris for at gå ind i politik, mener Malou Aamund

Model, politiker og erhvervsleder. Googles topchef, Malou Aamund, beskriver sit karriereforløb som en zigzagkarriere med flere liv i ét. Men især skiftet fra erhvervsliv til politik i 2007 fik omverdenen til at løfte øjenbrynene.

Gennem ti år hos IBM havde Malou Aamund arbejdet sig op til stillingen som salgschef i Nordeuropa, og en lovende karriere i erhvervslivet lå i kortene. I stedet valgte hun at tage fire års orlov fra IBM og stille op til Folketinget for Ny Alliance – som siden blev til Liberal Alliance. I Berlingske Business' podcast Hjørnekontoret fortæller hun om, hvordan Christiansborg chokerede hende:

»Ved dørtrinnet til Christiansborg blev jeg blev mødt af TV-Avisen, der spurgte: Hvorfor er der krise i partiet? Og da jeg kom op i gruppeværelset, var der tårer, skænderier og konflikter. Jeg tænkte: Det er bare løgn, det her.«

Business anbefaler

4

Storaktionær opfordrer Nilfisk til fusion med konkurrent

Den aktivistiske hedgefond Primestone Capital opfordrer danske Nilfisk og amerikanske Tennant til at slå sig sammen til ét stort selskab. Den britiske hedgefond ejer mere end 5 pct. af aktierne i begge selskaber og opfordrer dem nu til at starte en dialog om en eventuel fusion, skriver Bloomberg.

Det fremgår af en indberetning fra Primestone til de amerikanske børsmyndigheder. Her fremgår det, at hedgefonden mener, at en fusion mellem de to rengøringsmaskineproducenter vil skabe en global markedsleder inden for professionelt rengøringsudstyr, skriver Ritzau Finans.

Ifølge Bloomberg er Primestone allerede i kontakt med begge selskaber i et forsøg på at overtale bestyrelserne.

Det skal investorerne holde øje med

Nordeas chefstrateg Philip Jagd har her udpeget tre ting, som investorerne bør være opmærksomme på i dag.

  • Først og fremmest skal de europæiske aktiemarkeder i dag fordøje udmeldingerne fra gårsdagens rentemøde i Fed. Yellens sidste pressemøde som formand gav indtryk af en centralbank, der er dedikeret til en langsommelig normalisering af pengepolitikken, og som hellere fejler med for lave renter end for høje. Det sendte renterne og dollaren lavere.  Lavere renter og stærkere vækst er en skøn cocktail for aktiemarkederne, der ventes at kvittere med fremgang.
  • Vi lytter intenst videre på vandrørene fra USA om fremskridt med en skattereform, der kan stemmes igennem begge kamre så snart som i næste uge. Forlydender sent i går indikerer hastigere fremskridt end ventet med reformen. Selv republikanske konservative kræfter – der tidligere har vægret sig ved et øget budgetunderskud – melder sig nu klar til at stemme for et udkast til en skattereform, der indeholder en selskabsskattesats på 21 pct..
  • Givet markedets fokus på USA disse dage, så retter vi blikket imod amerikanske detailsalgstal til eftermiddag. Detailsalget vil vise, om amerikanerne i tråd med forbrugertillidstal og de forbedrede udsigter for skattelettelser så småt letter grebet om tegnedrengen og øger forbruget. Det vil styrke forbrugssektorer og -aktier som fx Walmart.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet torsdag morgen, hvor analytikere og investorer har travlt med at evaluere de lokale effekter af Federal Reserves forventede renteforhøjelse og de efterfølgende kommentarer om inflation og forventede fremtidige stramninger.

  • Nikkei 225: -0,4 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: 0,0 pct.

  • China Shanghai Composite: -0,2 pct.

  • Sydkoreas Kospi: +1,3 pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen