Berlingske Business

Eksperter: Renten vil falde igen

Eksperter: Renten vil falde igen - 1
Foto:

Lavere dansk rente gavner forbrugere, boligejere og virksomheder. Og den vil komme længere ned endnu og være på to procent inden sommeren, mener cheføkonom.

Inden sommer vil den danske rente komme ned på kun to procent. Det venter cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian.

"Forskellen til eurorenten vil indsnævres mere over de kommende måneder. Da den Europæiske Centralbank, ECB, samtidig ventes at sætte renten yderligere ned, kan vi se frem til, at den danske rente vil nå ned på to procent, inden vi når sommeren," siger Steen Bocian.

Kronen er ikke under pres, valutareserven bugner igen og derfor kunne Nationalbanken i dag sænke renten med 0,75 procentpoint til tre procent og dermed mindske forskellen til eurorenten, der nu er på et procentpoint.

Lavere rente er livgivende vitaminer til dansk økonomi, der befinder sig i recession. Ledigheden stiger, boligpriserne falder og kreditkrisen klemmer. Hver dag byder på nye massefyringer i danske virksomheder - torsdag var det Carlsberg, PFA og B&O, der måtte melde om afskedigelser af flere hundrede medarbejdere.

Boligmarkedet er presset
"Boligmarkedet er under et kraftigt pres, og lavere renter trækker i den rigtige retning, selv om det naturligvis ikke vender boligmarkedet på en tallerken. Den lavere rente er derfor med til at dæmpe den økonomiske krise," siger Steen Bocian.

Det ser ud til, at bankerne vil følge Nationalbanken. Danske Bank og Nordea har allerede meldt ud, at de sænker både ud- og indlånsrenten med op til 0,75 procentpoint. Andre banker ventes at følge efter og lade den lavere rente komme både forbrugere og virksomheder til gode.

Ventet fald
Markedet havde også ventet den lavere rente. Det betyder ifølge chefanalytiker Anders Matzen fra Nordea, at boligrenten er styrtdykket inden for kort tid - renten på et-årige flekslån er faldet med 1,25 procentpoint siden midten af december.

- Det giver en besparelse efter skat på 450 kroner om måneden pr. lånte million. Derved er der altså udsigt til en betydelig besparelse for den boligkøber, der overvejer at finansiere et boligkøb med rentetilpasningslån, og det kan være med til at mildne nedturen på boligmarkedet, siger Anders Matzen.

Nationalbankens rentesænkning kom i kølvandet på rentesænkningen i den Europæiske Centralbank (ECB), der tidligere torsdag sænkede renten med 0,5 procentpoint til to procent.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen