Berlingske Business

Eksperter: Højere kommuneskat er usædvanligt rammebrud

RB PLUS Kommunalvalg drukner i landspolitisk bulder
KLs formand Martin Damm (V) siger, at kommunerne har haft svært ved at holde sig inden for de aftalte økonomiske rammer. Foto:

At kommunerne i år sætter en højere skat end regeringen og KL's aftalte mål er usædvanligt, siger eksperter.

Landets kommuner står til samlet at hæve skatterne med 82 millioner kroner for 2018.

Tidligere i år blev Kommunernes Landsforening, KL, og regeringen ellers enige om at arbejde for en skattenedsættelse på 250 millioner kroner.

En sådan overskridelse af skatterammen er faktisk ret usædvanlig, lyder vurderingen fra to eksperter i offentlig økonomi.

»Inden for de sidste seks-syv år har kommunerne holdt sig meget pænt inden for rammen på både skatte- og udgiftssiden. Så det er ikke sket længe, at de har overskredet,« siger Kurt Houlberg, professor Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

pix-Digitalisering

Samme vurdering kommer fra professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Bent Greve.

På grund af overskridelsen vil regeringen nu trække kommunerne kollektivt i det statslige bloktilskud.

Der bliver ifølge regeringen tale om en krone-til-krone modregning, hvilket også er noget overraskende, forklarer Bent Greve.

»Det er usædvanligt, at det sker, særligt når overskridelsen er så lille, som den er her,« siger han.

pix-Kabler

Siden 2011 har kommunerne måttet regne med sanktioner, hvis de overforbruger i forhold til økonomiaftalen.

Når kommunerne netop overskrider rammen på skattesiden i år, kan det skyldes to ting, mener Kurt Houlberg.

»Dels har kommunerne vænnet sig til den her trussel om sanktioner, som staten har lagt over kommunernes økonomi siden 2011, og er måske mindre forsigtige i år,« siger han og fortsætter:

»Derudover er det valgår, hvilket betyder, at lokalpolitikerne kan være mere villige til at risikere sanktioner, fordi det kan være svært at møde borgerne med spareplaner,« forklarer han.

.

KLs formand Martin Damm (V) siger, at kommunerne har haft svært ved at holde sig inden for de aftalte økonomiske rammer.

Odense Kommune er en af de fire kommuner, der står til at overskride rammen. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) forklarer, at det er vigtigt for velfærdsniveauet, at kommunen hiver de ekstra penge hjem.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er imidlertid »ikke tilfreds«, og mener, at det er et »et klart brud på vores aftale«.

I alt sænker 13 kommuner skatterne næste år, mens fire kommuner hæver skatterne så meget, at der bliver tale om en samlet stigning.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen