Berlingske Business

Ejendomsmatador tabte 135 mio. kr. på valutalån i Roskilde Bank

Ejendomsmatador tabte 135 mio. kr. på valutalån i Roskilde Bank - 1
Advokaterne Karoly Nemeth (t.h.) og hans søn Anders Nemeth (t.v.) ankommer til Retten i Helsingør, hvor Kenneth Schwartz Thomsen er sigtet for bl.a. skattesnyd. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø Foto:

Den krakkede ejendomsmatador lånte 750 mio. kr. i tjekkiske kroner på bankens råd, fortalte han i retten i går.

Det var ikke kun Amagerbanken, der stillede lån i udenlandsk valuta til rådighed for risikovillige matadorer. Roskilde Bank gjorde ligeså og rådede den konkursramte tidligere ejendomskonge Kenneth Schwartz Thomsen til at omlægge en låneramme på 750 mio. kr. til tjekkiske kroner. Det tabte han et trecifret millionbeløb på.

Iført jeans og mumistøvler forklarede den krakkede ejendomsmatador i går i Retten i Helsingør, hvordan han opbyggede sin koncern, Thorion Invest, der gjorde ham til en af Roskilde Banks allerstørste kunder.

»Banken rådede mig til at omlægge lånet til tjekkiske kroner i sommeren 2007. Det gjorde jeg så, men frem til januar 2008 steg den tjekkiske krone med 15 pct. i forhold til den danske. Det betød et tab til mig på 135 mio. kr.,« forklarede han dommeren. »Det var mig selv, ikke Roskilde Bank, der sagde stop og indkasserede valutatabet,« pointerede Kenneth Schwartz Thomsen.

Færdig som popsanger

Kort efter sin konkurs i september 2008 leverede Kenneth Schwartz Thomsen one-lineren: »Jeg er færdig som popsanger« til pressen. Siden har han kun udtalt sig sparsomt, om overhovedet til medierne, og mange havde med spænding imødeset afhøringen af ham i Retten i Helsingør i går, hvor han står anklaget for skattesvindel med luksusbiler og handel med ejendomme.

Den drenget udseende tidligere matador viste sig at være en mand af overordentlig mange og tilsyneladende velvalgte ord. Tålmodigt og pædagogisk svarede han på anklagernes til tider temmelig basale og meget detaljerede spørgsmål om, hvordan han for eksempel kapitaliserede sit tyske selskab, som stod som ejer af de fem luksusbiler to Lambourghinier og to Bentleyer som han ifølge anklagemyndigheden i strid med reglerne undlod at betale dansk registreringsafgift af. Kun kneb det til tider med stemmekraften. »De må tale højere, Thomsen,« formanede dommeren flere gange.

Kaffetørstig

Schwartz Thomsens ene forsvarer, Karoly Nemeth, bragte ham omsorgsfuldt vand til smøring af stemmebåndet og sørgede for kaffe til den tiltalte, sig selv og medforsvareren, sønnen Anders Nemeth, ved hjælp af sin medbragte kogekande.

Kenneth Schwartz Thomsen blev krydsforhørt hele dagen, og han redegjorde blandt andet for, hvordan han havde opbygget sin koncern fra næsten ingenting til en balance, der kunne måles i milliarder.

»For mig var det ligesom at vinde i lotteriet at blive kunde i Roskilde Bank. Jeg startede med på bankens råd at optage lån i schweizerfranc. Det betød, at min rente røg ned fra syv til 2,5 pct.,« sagde Kenneth Schwartz Thomsen til Berlingske Business i en pause under gårsdagens retssag.

Kaare-Andersen bevilgede lån

»Man bebrejder ofte den gamle ledelse i Roskilde Bank, at det gik skidt. Men bankens råd til mig om at låne i tjekkiske kroner fik jeg i Søren Kaare-Andersens tid.« (Søren Kaare-Andersen afløste i 2007 tidligere bankdirektør Niels Valentin, red.).

For kort tid siden meldte Finanstilsynet Amagerbankens tidligere ledelse til politiet, fordi ledelsen med bestyrelsesformand, advokat N.E. Nielsen og bankdirektør Jørgen Brændstrup i spidsen, ikke i tide stoppede et kæmpelån til tre ejendomsspekulanter i schweizerfranc. Lånet kostede Amagerbanken op mod 400 mio. kroner i tab.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen