Berlingske Business
12:18Athena har solgt tysk vindmøllepark

Egmont føler sig på forkant

24BUSside-11.jpg
"Vi er gode til at tilpasse os en medievirkelighed, der hvert eneste år bliver mere brutal," siger administrerende direktør og koncernchef i Egmont Steffen Kragh. Foto: Nils Ahlmann Olesen

Mediekoncernen Egmont har i et hårdt marked formået at vokse på både omsætning og indtjening i 2014. Det handler om at være på forkant med udviklingen, siger selskabets topchef, Steffen Kragh.

Den globale mediekamp om forbrugernes gunst galopperer afsted. De afgørende slag skal vindes i discipliner som innovation, indhold på mobile platforme og fortsat udvikling af teknologi.

Hos mediekoncernen Egmont kan topchef Steffen Kragh med tilfredshed konstatere, at selskabet er lykkes med at skabe resultater over en bred kam i den 136 år gamle virksomhed. Det betyder, at Egmont med en stigning i omsætningen på ti pct. til 11,6 milliarder kr. kan fejre sit 2014-resultat som det bedste nogensinde.

Ifølge Egmont-direktøren har mediekoncernen i særlig grad formået at være på forkant med udviklingen.

»Vi er gode til at tilpasse os en medievirkelighed, der hvert eneste år bliver mere brutal. Derfor innoverer vi hvert år alle vores arbejdsprocesser og gør dem mere smarte og enkle. Vi har også foretaget masser af outsourcing, så vi har gjort de faste omkostninger fleksible. Vi har indstillet vores omkostningsstruktur til, at prispunkterne generelt set er lavere,« siger Steffen Kragh.

Han ser en stærkt konkurrencepræget medieverden, hvor flere og flere aktører forsøger at få foden indenfor.

»Der er mange flere kanaler. Det er blevet globaliseret, og det er blevet mere teknologidrevet. Det åbne internet har givet adgang til, at man kan konkurrere fra selv små virksomheder, hvilket betyder, at konkurrencen er blevet meget større,« siger Steffen Kragh.

Også modvind og tilbagegang

Hos Egmont kommer 58 pct. af indtægterne fra produkter, som forbrugerne »fanger« på skærme. Det er en stigning på otte pct. på blot et enkelt år.

»Som mennesker bruger vi mere tid på vores mobile skærme, og der har vi evnet at gøre vores produkter tilgængelige. En del af det her tal er også klassisk flow-tv, og det er vigtigt at understrege,« siger Egmont-chefen.

Kampen om de digitale medieforbrugere har haft et særligt fokus hos mediekoncernen, hvor TV2 i Norge, som Egmont er eneejer af, har vist vejen i forhold til den digitale omstilling mod mobile platforme.

»Vi har gjort vores medier tilgængelige på skærme – også på de mobile. På web/mobilplatforme er vi vokset med 66 pct., vores TV-streaming er nu blevet Norges største målt på omsætning, vores netavis, der er en slags Norges Huffington Post, er gået fra at være det sjettestørste til det næststørste mobile site. Alt det kører vi parallelt, samtidig med at vi prøver at holde en sund kerne i det printbaserede,« forklarer Steffen Kragh.

2014 har ikke udelukkende budt på medvind for Egmont-chefen, der har kig på en række kerneudfordringer, som også i fremtiden kan give koncernen hovedbrud.

»Som alle andre bliver vi også ramt af, at DVD-salget falder. Vi bliver ramt af, at bladmarkedet falder, mens vi også er blevet ramt af problemer på vores marked i Rusland og Ukraine, fordi de politiske omvæltninger gør indtryk på forbrugerne,« siger Steffen Kragh.

Egmont noterer dog i regnskabet, at alle koncernens divisioner havde fremgang i den underliggende drift. Før skat landede Egmont et resultat på 950 mio. kr. mod 735 millioner kr. i 2013.

Egmont er Danmarks største mediekoncern med aktiviteter i 30 lande og 6300 medarbejdere. Koncernen ejer blandt andet Nordisk Film, TV 2 i Norge, biografer og forlaget Lindhardt og Ringhof.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen