Berlingske Business

Efter resultatløs nat: Lønforhandlinger fortsætter tirsdag

Røde fanerog forhandlere foran
Høje Taastrups konservative borgmester, Michael Ziegler, er formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, og topforhandler for de kommunale arbejdsgivere. Her ankommer han til Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København mandag. Forhandlingerne sluttede sent natten til tirsdag uden resultat. Scanpix/Martin Sylvest/arkiv

Efter mere end 16 timers forhandling gik fagforeninger og arbejdsgivere fra hinanden klokken halv tre i nat.

København. Det er fortsat usikkert, om overenskomstforhandlingerne på det offentlige område ender med at sende Danmark ud i en storkonflikt.

Det lykkedes nemlig ikke for arbejdsgiverne i kommunerne at blive enige med de offentligt ansattes fagforeninger ved et langstrakt møde i Forligsinstitutionen natten til tirsdag.

Ifølge DR gik forhandlerne fra hinanden omkring klokken 02.30 uden resultat.

- Status er, at vi har forhandlet i 16 timer i dag. Det er ganske meget. Men vi er ikke kommet voldsomt meget videre, sagde KL's topforhandler, formand for Løn- og Personaleudvalget Michael Ziegler (K) til DR efter mødet.

Heller ikke Dennis Kristensen, formand for fagforeningen FOA, så de store fremskridt.

- Vi har brugt rigtig lang tid på det, der var dagens tema, nemlig hvor store skal lønstigningerne være, sagde han til DR natten til tirsdag.

Forhandlingerne i Forligsinstitutionen fortsætter tirsdag klokken 13.

Overenskomstforhandlingerne for de ansatte i staten, regioner og kommuner er brudt sammen, og begge parter har varslet konflikt. Derfor skal parterne forsøge at blive enige i Forligsinstitutionen.

Fagforeningerne havde egentlig varslet strejke fra 4. april, mens arbejdsgiverne svarede igen med at varsle lockout fra 10. april.

Men forligsmand Mette Christensen har udskudt konflikten i to uger. Dermed kan der tidligst udbryde strejke den 22. april og lockout den 28. april.

Hvis det kommer så vidt, vil store dele af den offentlige sektor blive lammet. Blandt andet vil skoler og daginstitutioner lukke, tog vil holde stille, og planlagte operationer og undersøgelser vil blive udsat.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen