Berlingske Business

Efter Facebook-skandale: Amerikansk investor vil have Zuckerberg væk fra formandsstolen

Zuckerberg
Amerikansk investor øger presset på Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg. Foto:

Her er de vigtigste erhvervsnyheder på ugens første arbejdsdag efter påske. Krisen kradser fortsat hos Facebook, Teslas aktiekurs får en på lampen – og Kina indfører straftold på en række amerikanske varer.

Godmorgen,

Her har du ugens første nyhedsoverblik.

1
Facebook-grundlægger under pres

Presset vokser på Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg, som forsøger at redde sig selv og sit selskab ud af en storm, der blev skabt, da det for et par uger siden kom frem, at analyseselskabet Cambridge Analytica har haft adgang til oplysninger om 50 millioner Facebook-brugere.

Over hele verden har brugere efter afsløringerne af det omfattende datalæk opfordret til, at kunder i den store Facebook-butik sletter deres profiler.

Nu kræver en amerikansk investor, at Mark Zuckerberg forlader sin post som formand og gør plads til en uafhængig kandidat.

I et interview med det amerikanske erhvervsmedie CNBC siger Scott Stringer, som fører tilsyn med New Yorks investeringer og har aktier for knap en milliard dollar i Facebook, at der er brug for nyt blod i Facebooks ledelse – også på formandsposten.

På ryggen af den historie skriver den velansete britiske avis The Guardian, at Facebook ifølge en ny analyse kan have været med til at destabilisere det uroplagede land Myanmar. Ifølge den britiske avis skulle Facebook have været med til at sprede hadefulde udsagn i begyndelsen af den eskalerende Rohingya-krise.

Alt i alt en skidt dag for Facebook.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Tesla i problemer

Det kører heller ikke ret godt for Tesla, der mandag har fået en reprimande af de amerikanske myndigheder i kølvandet af en dødsulykke med en selvkørende testbil. Tesla er samtidig ramt af en række andre problemer. Midt i påsken tilbagekaldte den amerikanske elbilproducent 123.000 biler af typen Model S.

Det sker, fordi der kan være problemer med styresystemet, da flere bolte risikerer at ruste.

Mandag faldt Teslas aktie med over fem procent i USA.

3

Aktiestrateg går konkurs

Den kendte aktiestrateg, Domenick Beskos, er gået personligt konkurs, skriver Dagbladet Børsen.

Beskos er tidligere blevet bortvist som direktør Momentum Markets – siden blev han politianmeldt af Finanstilsynet. Og nu er han altså gået fallit.

Domenick Beskos indtog i årevis positionen som investeringsmanageren, der »går sin helt egne veje,« som det hed i en overskrift fra Dagbladet Børsen for et par år tilbage og har opbygget et ry som en investor, der går i den modsatte retning af markedet.

4

Kina svarer igen i handelskrig

Det kinesiske styre svarede mandag igen på Donald Trumps planer om at indføre en told på stål på hele 25 procent. Det kinesiske svar består i, at landet vil indføre told på en række udvalgte varer fra USA – herunder frugt og svinekød. I alt 128 amerikanske varegrupper vil blive ramt af den kinesiske ekstra-told, som bliver sat til at udgøre 15 procent.

Fortsættelse følger…

Udsigt til sur aktiestart

De europæiske aktiemarkeder har retning mod kursfald efter en klar nedtur mandag på de toneangivende amerikanske børser, S&P 500 og Nasdaq, som faldt med henholdsvis 2,2 procent og 2,8 procent.

Det var især de store amerikanske IT-aktier, der trak ned. Apple meldte ud, at selskabet senest i 2020 vil benytte en egenudviklet chip og ikke længere købe hos Intel. Det betød, at Intel-aktien faldt med over seks procent.

Det skal investorerne holde øje med

Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea, har udpeget tre ting, som investorerne bør holde øje med i dag:

  • Investorerne mangler stadig fodfæste, og udviklingen på markederne er i høj grad stemningsdrevet, snarere end der er fokus på nøgletal og den økonomiske udvikling. Efter investorerne sendte it-aktierne sydover i går, vil der stadig være fokus på frygten for politiske indgreb i it-sektoren. Der kom yderligere benzin på bålet i går, efter at Trump langede ud efter onlinegiganten Amazon. Handelspolitikken er også et fortsat tema, hvorfor der vil være fokus på eventuelle udmeldinger fra Kina og USA.
  • Allerede fra morgenstunden og ud på formiddagen vil vi få europæiske nøgletal herunder tysk detailsalg og endelige europæiske erhvervstillidsdata. Sidstnævnte er på det seneste kommet svagere ud end ventet, men ligger på fortsat høje niveauer. Men i tider, hvor investorerne tager negative overraskelser hårdere op, i stedet for at se på niveauerne, vil der fortsat være fokus på eventuel svækkelse af indikatorerne. Vi venter, at den amerikanske regnskabssæson, som skydes i gang i denne uge, kan være med til at ændre investorernes opfattelse af, at glasset er halvt tomt - i stedet for halvt fyldt.
  • Sidst på dagen vil Feds Kashkari gå på talerstolen, og investorerne vil som de plejer, når medlemmer fra rentekomiteen får taletid, spejde efter indikationer af den fremtidige pengepolitiske linje fra den amerikanske centralbank. Det vil formentlig ikke rykke ved renterne, da markederne i højere grad vil være drevet af stemning og politik.

Det sker i dag

  • kl 9.45: Italien: PMI Industri
  • kl 9.50: Frankrig: PMI Industri (endelig)
  • kl 9.55: Tyskland: PMI Industri (endelig)
  • kl 10.00: Eurozonen: PMI Industri (endelig)
  • kl 10.30: Storbritannien: PMI Industri
  • kl 16.00: Danmark: Nationalbankens valutareserve

Vestas holder generalforsamling i Aarhus kl. 13.00

Sådan ser markederne ud lige nu i Asien:

  • Nikkei 225 -0,5
  • China CSI 300 -0,7
  • Sydkoreas Kospi -0,5

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen