Berlingske Business

Effekten af aktietilbagekøb undrer økonomer

BM Business
Aktietilbagekøbene har overordnet positiv effekt på kurserne, viser forskning. Men det er en udbredt misforståelse, at værdien fra aktietilbagekøbet kommer fra, at der bliver annulleret aktier. Foto:

Aktietilbagekøb skaber værdi, fordi der er færre aktier til at dele værdierne. Nej, forklarer professor om kursstigningerne, der derimod er et fænomen, som i årtier har undret eksperterne.

Over 40 mia. kr. har selskaberne i det toneangivende C20-indeks i år brugt på at købe aktier tilbage. Målet er at få aktiekursen op, og det sker ofte. Men det er et fænomen, som undrer økonomer, for matematisk burde aktiekursen ikke blive påvirket af de mange aktietilbagekøb, forklarer professor.

»Hvis verden var perfekt, og der eksempelvis ikke var noget, som hed skatter og asymmetrisk information, er den samlede værdi af virksomhedens aktier den samme, ligegyldigt om du bruger udbyttebetalinger eller aktietilbagebetalinger,« siger Ken Bechmann, professor ved CBS og ekspert i blandt andet aktietilbagekøb.

Fondsbørsen

Aktietilbagekøbene har overordnet positiv effekt på kurserne, viser forskning. Men det er en udbredt misforståelse, at værdien fra aktietilbagekøbet kommer fra, at der bliver annulleret aktier. Det skaber i sig selv ikke værdi, fordi de penge, der bliver brugt til opkøbene, forvinder ud af selskabet og svarer til værdien af de aktier, som bliver annulleret. Derved har aktionærerne præcist de samme værdier før og efter et aktietilbagekøb.

»Jeg plejer at sige til mine studerende, at i den perfekte verden er det fuldstændig ligegyldigt, om det bliver udbetalt som udbytter eller som tilbagekøb. Ingen af delene vil ændre værdierne for aktionærerne,« siger Ken Bechmann.

Tilbagekøb hjælper på nøgletal

Topdanmark var det første danske selskab, der begyndte at anvende aktietilbagekøb i stedet for udbyttebetalinger. Arkitekten bag forsikringskoncernens tilbagekøbsprogram var Lars Tyrkier, der i dag er finansdirektør i selskabet. Han er en klar fortaler for tilbagekøbene, men understreger, at aktieopkøbene ikke i sig selv skaber værdi.

»Der er ikke noget særligt matematisk kunstgreb i aktietilbagekøb, der i sig selv forbedrer afkastet af aktierne. Hverken udbytte­betalinger eller aktietilbagekøb skaber en højere værditilvækst, « siger Lars Thykier.

Lars Thykier

Aktietilbagekøbene har en positiv effekt på en række nøgletal. Blandt andet stiger indtjeningen pr. aktie, fordi der er færre aktier, og afkastet af egenkapitalen bliver forbedret, fordi den kapital, der er brugt til opkøb, er væk.

Men det er ifølge Bechmann blot teknik, der ikke påvirker professionelle investorer.

Forskningsverdenen har forsøgt at forklare kursstigningerne ved, at det udløser en række andre mekanismer, når en virksomhed køber aktier tilbage.

»Aktiekurserne kan stige, blandt andet fordi et aktietilbagekøb kan sende positive signaler, fordi markedet får en anden opfattelse af forventningerne til indtjeningen efter tilbagekøbet, eller eventuelt fordi omsætningen i aktien forbedres – som minimum mens opkøbet sker. Men isoleret set ændrer det ikke noget i selskabet,« siger Ken Bechmann.

RB Månedens aktie: Fødevareinvestorer tjente milliarder i juli

Opkøbene er med til at slanke selskaberne for overflødig kapital. Det kan investorerne lide, fordi for mange penge hæmmer afkastet og i sidste ende udviklingen i aktiekursen. Set fra investorernes side er en for stor pengereserve ikke positiv, fordi pengene kan investeres andre steder til højere afkast. For meget kapital i en virksomheden kan endda over længere tid påvirke selve driften negativt, viser forskning.

»Der er en del empiri, som viser, at selskabet, der sidder på for mange kontanter, ikke bliver holdt til ilden. Derfor er det godt, at bestyrelsen agerer i aktionærernes inter­esse,« siger Ken Bechmann.

Penge til vækst og udvikling forsvinder

I USA har virksomhederne på samme måde som i Danmark sendt masser af penge tilbage til investorerne. Her har det været diskuteret, om det er sundt, at så mange penge vender tilbage til investorerne.

Laurence D. Fink, der leder verdens største kapitalforvalter, BlackRock, sagde for nylig til New York Times, at de mange penge »sender et bekymrende signal om et selskabs evne til at bruge dets resourcer fornuftigt og udvikle en plan, som på langt sigt kan skabe værdi«.

BM Business

Hillary Clinton, der stiller op til præsidentvalgt i USA, kom også ind på emnet i en tale for nylig. Hun åbnede for mulighederne for yderligere reguleringer af aktietilbagekøbene og satte spørgsmålstegn ved, om de overordnet er sunde for det amerikanske samfund. Det sker efter, at virksomheder i USA siden 2004 har betalt over 46.000 mia. kr. tilbage til aktionærerne.

»Det levner ikke mange penge til at bygge nye fabrikker, til forskning, uddannelse af medarbejdere eller til at give dem lønforhøjelse,« sagde Clinton ifølge New York Times.

Herhjemme er udbyttebetalingerne og aktietilbagekøbene vokset kraftigt i de senere år.

Siden finanskrisen sendte udlodningerne ned i 2008, har der været fremgang. I fjor førte selskaberne i C20-indekset næsten 100 mia. kr. tilbage til investorerne, eller hvad der svarer til 81 pct. af indtjeningen. Året før fik aktionærerne 72 mia. kr. – eller 71 pct. af de penge, som selskaberne tjente.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen