Berlingske Business

ECB-tiltag er godt nyt for boligejerne

Villakvarter
Foto:

De massive støtteopkøb fra Den Europæiske Centralbank styrker forventningen om, at renterne kommer til at være lave i meget lang tid fremover. Derudover kan mere vækst i økonomien betyde flere jobs og højere løn.

Boligejerne kan nyde godt af historisk lave renter i en rum tid endnu.

Det er den privatøkonomiske konklusion efter meldingen fra Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag. Centralbankchef Mario Draghi og hans kolleger vil købe op i obligationsmarkedet for 60 milliarder euro hver eneste måned fra marts og frem til september 2016.

Intentionen er at sætte gang i et opsving, og i sidste ende vil også forbrugerne få de 1.140 milliarder euro at mærke.

»Det skal nogle led igennem, men man kan sige, at det trækker i retning af lavere renter, højere aktivitet, og af en svagere euro dvs. af en svagere dansk krone. At sætte tal på det er rigtig svært, men det vil være effekten,« siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.

ECB-POLICY/

Særligt danskere med boliglån skal bide mærke i dagens udmelding fra ECB:

»Det understøtter forventningen om, at der går meget lang tid, før renten bliver sat op. De her tiltag kommer jo, fordi man ikke kan sætte renten længere ned, og dermed kan man nok godt regne med, at renten vil ligge lavt rigtig længe,« siger Las Olsen og tilføjer:

»Renterne er lave, men realkreditlån kan godt blive en lille snas billigere, og kurserne kan blive en lille snas højere,« vurderer Las Olsen.

GERMANY-ECB-EU-EUROZONE-ECONOMY-DRAGHI-FILES

ECB annoncerer, at støtteopkøbene i markedet vil begynde i marts og fortsætte indtil september 2016. Det skal sætte så meget gang i økonomien, at  inflationen hæves op fra det nuværende ekstremt lave niveau til et niveau 'meget tæt på, men under to procent'.

»Vi håber at få mere gang i Europas opsving, hvilket vil gavne vores eksport og måske sætte lidt mere gang i forbruget derhjemme.
Det er ikke noget, som vil vende op og end i danskernes hverdag, men det vil forhåbentlig sætte gang i en proces, der er i gang,« siger Las Olsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen