Berlingske Business

Dyrt for små bygmestre at forsikre sig

Selv om priserne på byggeskadeforsikringer er blevet lavere end ventet, er der stadig for meget bureaukrati i ordningen, mener Dansk Byggeri.

For en del mindre bygmestre er den nye lovpligtige byggeskadeforsikring, som blev indført 1. april i fjor, blevet en alvorlig forhindring for at bygge nye huse.

- Vi får en del henvendelser fra især mindre bygmestre, som klager over forsikringerne, siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

At byggeskadeforsikringer kan blive et problem for mindre mestre bekræfter afdelingsleder Steen Ole Andersen, Top Danmark.

- I vore tilbud svinger prisen mellem 0,5 pct. og fem procent af ejendommens værdi. De fem procent hænger sammen med, at vi i henhold til loven altid skal give tilbud - også når vi har en fornemmelse af, at en byggevirksomhed kører meget dårligt, forklarer han.

Får skilt fra bukke

Bygggeskadeforsikringerne blev indført sidste år af et flertal i Folketinget, trods protester fra byggeriets organisationer.

Forsikringspræmierne viser sig i følge selskabernes tilbud at blive billigere end ventet, da Folketinget vedtog loven sidste forår, men det får ikke Dansk Byggeri til at dæmpe kritikken på nuværende tidpunkt.

- Loven skal evalueres inden udgangen af 2009, og så må vi vurdere, om den skal ændres. Det er fortsat vores holdning, at der går for mange penge til bureaukrati i ordningen, siger Michael H. Nielsen, der henviser til de omfattende tilsyn som byggesagkyndige skal udføre for at konstatere skader i op til ti år efter færdiggørelsen af en bolig.

Til gengæld ser de lidt større byggefirmaer flere positive sider af ordningen, fordi den giver forbrugerne større tryghed og dermed et incitament til at købe en bolig i de nuværende krisetider, hvor det er svært at sælge. Desuden har forsikringerne i følge de større typehusproducenter skilt fårene fra bukkene i en trængt branche.

Thisted Forsikring, der sammen med TopDanmark, Codan og Tryg tilbød forsikringerne i begyndelsen, er af samme grund trådt ud af markedet. Oprindelig ville selskabet hjælpe mindre bygmestre, der havde behov for byggeskadeforsikringerne, men behovet har vist til at være begrænset.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen