Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Dyrere tysk varme

Forhandlerne af fyringsolie har reageret kraftigt imod forhøjelsen og fremhæver, at mange mindre virksomheder ikke vil

kunne klare en yderligere belastning af energiomkostningerne, og at det kun kan føre til yderligere arbejdsløshed. Skatten

på naturgas skal forhøjes med 66 pct., men vil alligevel være 18 pct. billigere i pris end fyringsolie. I Tyskland

opvarmes 75 pct. af boligerne med naturgas.

Audis rekord

(MÜNCHEN) Audi, der er et datterselskab af VW, har i årets

ni første måneder globalt solgt 565.000 biler eller 3,6 pct. flere end i samme periode i fjor. Audis markedsandel i Tyskland

er 7,4 pct. mod 7,2 pct. i fjor. Audis resultat er det bedste i de seneste 20 år.

Bankudbytte 24 pct. op

(AMSTERDAM)

Den hollandske bankgruppe ABN Amro har sluttet tredje kvartal med et 24 pct. øget nettoudbytte til 501 mio. euro mod 476 mio.

euro i samme kvartal 2001. Resultatet overgår analytikernes forventninger. Det har bidraget til bankens gode resultat, at den

har fået elimineret en stor del af misligholdte udlån.

Renten i USA og Europa

(WASHINGTON) I USA regnes der med,

at efter det afsluttede midtvejsvalg til Kongressen kommer endnu en rentenedsættelse på en kvart procentpoint. Investeringsbanken

Goldman Sachs anser endda en halv procentpoint for sandsynlig. Centralbankens rentesats er på 1,75 pct., den laveste i 40 år.



I

Europa afventer Bank of England den amerikanske centralbanks beslutning og den europæiske centralbank ECB træffer tidligst

en afgørelse i næste måned. ECB-renten er for tiden 3,25 pct. og den har længe været ønsket nedsat

med ét procentpoint for at sætte lidt liv i den europæiske økonomi. Deutsche Bank mener imidlertid, at ECB

næppe sænker renten mere end en halv procentpoint indenfor de næste tre måneder.











Arvesølv

afhændes

(FRANKFURT) Deutsche Bank vil skille sig af med endnu mere arvesølv for at skaffe flere penge i kassen. Bankens

engagement i udenhus virksomheder skal fortsat indskrænkes og derfor er banken i gang med at sælge virksomhedsandele for

henved 3 mia. euro til det hollandske finansinstitut NIB. Deutsche Bank har længe understreget, at den i fremtiden udelukkende vil

hellige sig bankforretninger. I sidste uge solgte DB sit amerikanske datterselskab Deutsche Financial Services til den amerikanske

koncern General Electric.

Tyrkiske aktier op

(ISTANBUL) I Tyrkiet steg aktiekurserne i snit 6,1 pct. efter at Retfærds-

og Udviklingspartiet AK vandt jordskredssejren i søndags. Tyrkiets forretningsverden venter, at ét-parti regeringen

vil betyde mere stabilt styre efter de spinkle koalitionsregeringer gennem de seneste år.

Rekordudbytte i Ryanair

(LONDON)

Irlands Ryanair står i dag som Europas mest profitable luftfartsselskab med rekordresultater for selskabets første halvår

i finansåret, der endte 30. september, skriver "Financial Times". Nettoudbyttet steg med 71 pct. til 150,9 mio. euro,

hvad der svarer til Ryanairs udbytte i alle 12 måneder i det foregående finansår. I det nuværende finansår

forventer Ryanair et nettoudbytte på 230 mio. euro eller 53 pct. mere end i det tidligere finansår. Analytikere siger,

at Ryanair må regne med et noget mindre tempo i den nuværende halvårs periode påvirket af øgede udgifter

til de nyåbnede ruter i Europa. Dertil kommer de øgede omkostninger for de 13 nye rutefly til en samlet luftflåde

på 57 fly fra apeil næste år.

Dyckerhoff

(BERLIN) Byggematerialekoncernen Dyckerhoff regner i år

med en omsætning lidt under de 1,6 mia. euro i fjor. Til gengæld ventes udbyttet i fjor på 89 mio. euro i år

forvandlet til en underskud på 112 mio. euro. Det skyldes ikke mindst omkostninger i år for at tilpasse virksomheden til

den ualmindeligt ringe markedssituation. Éngangsomkostningerne har beløbet sig til 95 mio. euro. Trods de mørke

udsigter venter Dyckhoff næste år igen at nå et udbytte efter at omkostningsniveauet er blevet skruet så

kraftigt ned.

Brasiliens udenrigshandel

(RIO DE JANEIRO) Brasiliens handelsbalance med udlandet viser for oktober et overskud

på 10 mia. USdollars. Der blev eksporteret for 2,2 mia. USdollars varer mere end der blev importeret. Handelsministeriet venter, at

indeværende år kan slutte med et overskud på handelsbalancen på ca. 11 mia. USdollars. Det er mere end dobbelt

så meget som forudsagt i begyndelsen af året.

BMW I USA

(MÜNCHEN) BMW sælger godt i USA og det gælder

7er serien, BMWs flagskib. I årets tre første kvartaler blev der i USA afsat 16.296 af dem. Det overgik Mercedes S-klassens

14.534 solgte biler i samme periode. Salget i Tyskland er lige omvendt. Her har Mercedes solgt 7857 biler i S-klassen mod 6326 BMW-7.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen