Berlingske Business
17:42

Dyre boliger og værdipapirer øger forskel på rig og fattig

penge
De økonomiske forskelle blandt danskerne vokser. Den mest velhavende procent af befolkningen ejer nu 23,3 procent af den samlede nettoformue, mens andelen i 2004 under optakten til finanskrisen kun var 18,9 procent. Foto:

Hen over finanskrisen er de mest velhavende blevet forholdsvis rigere end resten af danskerne. Især dyre boliger og værdipapirer har trukket formuerne op.

De økonomiske forskelle blandt danskerne vokser. Den mest velhavende procent af befolkningen ejer nu 23,3 procent af den samlede nettoformue, mens andelen i 2004 under optakten til finanskrisen kun var 18,9 procent.

Prins Henriks dåb

Hvis der zoomes ud på de ti procent mest velhavende danskere, er deres formue over ti år vokset med 622.000 kroner til 3,7 millioner kroner i gennemsnitlig nettoformue.

De ti fattigste procent af befolkningen har set deres nettoformue skrumpe med 274.000 kroner i perioden til en gæld på knap 675.000 kroner i gennemsnit.

xx

Dermed er udviklingen i de to økonomiske ydergrupper i det danske samfund gået i hver sin retning hen over både finanskrisen og regeringer ledet af henholdsvis Socialdemo­kratiet og Venstre.

mm

I perioden har kun de mest velhavende 30 procent af befolkningen oplevet vækst i deres nettoformuer.

»Formuemassen er blevet mere koncentreret hos de rige. Mens den procent, der har de største formuer, har forøget sin formue over de ti år, så har udviklingen for 90 procent af befolkningen stået stille,« siger analysechef Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som har beregnet tallene.

Cheføkonom Mads Lundby fra den liberale tænketank Cepos anklager AE for at overdrive uligheden på to måder: Dels ved at fokusere på en periode, hvor uligheden ubestrideligt er vokset, dels ved at regne med den såkaldte nettoformue, som ikke medregner pensionsformuerne.

»For eksempel falder den rigeste en procents formueandel fra 23 til 14 procent, når pensionsformuerne medregnes. Top ti procents andel falder fra 66 procent i AE-rådets analyse til 48 procent,« siger Mads Lundby Hansen.

Boligformuen er hårdt ramt

Overordnet set steg alle danskeres rigdom under den lange højkonjunktur, der fik netto­formuerne til at toppe i 2007 lige før finans­krisen. Derefter faldt de især på grund af faldet i boligpriserne, men også på grund af faldet i aktiekurser. Netop de to faktorer er også hoved­årsagerne til, at de mest velhavendes formuer er kommet så stærkt igen, mens det store flertal står stille.

»Efter krisen begyndte det at vende for de rigeste. Boligformuen betyder meget, og i mange områder har priserne ikke rettet sig igen efter finanskrisen, mens de for eksempel i Nordsjælland, hvor mange velhavere bor, er rettet op igen efter krisen,« siger Jonas Schytz Juul.

Regentparret besøger mandag d. 3 september 2012 Billund og Grin

Han opfatter den stadig større forskel mellem de økonomiske yderpunkter blandt danskerne som problematisk.

»Det er med til at øge polariseringen i Danmark og forringe både sammenhængskraften og mobiliteten,« siger han.

Tidligere på efteråret kom de økonomiske vismænd med deres seneste analyse af den danske økonomi. Heri var der også en analyse af fordelingen af indkomsten og formuen hos danskerne.

Vismændene skriver som overskrift, at formuerne fortsat er skævt fordelt. De har pensionsformue med i analysen og skriver, at den er med til at reducere uligheden.

Samtidig skriver de økonomiske vismænd, at hvis der ses på formuen uden pensioner, er der over de seneste 25 år ikke nogen klar tendens til hverken en stigende eller faldende ulighed.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, mener ikke, at man kan sige noget entydigt om, hvorvidt den større ulighed er en fordel eller ulempe for den danske økonomi.

»Der kan være en lille ulempe i forhold til det private forbrug. Når boligformuen stiger, vokser forbruget også, men den effekt vil nok være mindre i den rigeste del af befolkningen i forhold til den fattigste,« mener han.

Naturlig ulighed

Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, er enig med Cepos i, at det er et problem, at analysen fra AE ikke medregner pensionen.

»Pensionsformuen udgør over halvdelen af danskernes formuer, og den er jo netop karakteriseret ved at omfatte nærmest alle. Den formue er samtidig steget over de seneste årtier, særligt for dem med lavere lønindkomster, da opbygningen af pensionsopsparing senere gik i gang her end blandt for eksempel akademikere,« siger Steen Bocian, som ikke mener, at skævheden i fordelingen af formuerne har nogen indvirkning på den økonomiske vækst.

q

Mads Lundby Hansen påpeger, at der aldersmæssigt er en ulige fordeling af formuen, men at det er helt naturligt:

»Når man er ung og har lav indkomst, er der god grund til at stifte gæld i forbindelse med uddannelsesforløb, og det medvirker til negativ nettoformue. Den tætte og naturlige sammenhæng mellem alder og formue ses også af, at næsten halvdelen af de 60- til 69-årige ligger blandt de 20 procent med de højeste formuer, mens meget få under 40 år ligger der.«

AE har til analysen brugt Danmarks Statistiks formueopgørelse. I den opgørelse kan man kun se pensionsformuen for 2014, og derfor er den ikke medtaget i analysen.

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen