Berlingske Business
17:42

Duisenberg bliver

EU-formanden Romano Prodi har påny henholdt sig til, at Duisenbergs udnævnelse i maj 1998 var beregnet til at ophøre,

når halvdelen af embedsperioden på otte år var gået. Det skulle bane vej for at indsætte Frankrigs ønskekandidat

Jean-Claude Trichet, sådan som præsident Chirac ønskede det. Derfor udnævnte Frankrig Christian Noyer som ECBs

vicedirektør for en kun fireårig periode. Dog er der i mellemtiden sket det, at Trichet er blevet indblandet i en sag

med de franske justitsmyndigheder. Ingen ved dog, om Noyer så bliver trukket frem til lederposten.


Duisenberg har imidlertid

klart tilkendegivet i det hollandske fjernsyn, at han ikke træder tilbage i år, og Luxembourgs premierminister J. Juncker har

udtalt sig for, at Duisenberg skal blive i embedet hele perioden ud.



Kontantrabat ved bilkøb

(NEW YORK) General Motors

vil sætte en ny salgskampagne i gang, der blandt andet indebærer en klækkelig rabat på købsprisen ved

kontant betaling, skriver "Wall Street Journal". Rabatten bliver mindst 2000 dollars på de nyeste modeller. Der bliver

i øvrigt forskellige rabatter på usolgte lidt ældre modeller. GMs nye kontant-salgskampagne ventes at udløse

en priskrig i den amerikanske bilverden. General Motors vil med det nye salgsargument standse det hidtidige salg af biler gennem helt rentefrie

afbetalingsordninger.



Olieforbruget stiger

(HAMBURG) Det tyske olieforbrug er steget for første gang i fire år, oplyser

Esso-koncernen. Ifølge de foreløbige beregninger blev der i år 2001 solgt 123 mio. tons olie eller 2,3 pct. mere

end i året 2000. Stigningen ligger især i forbruget af fyringsolie og lidt mindre for diesel, mens benzinforbruget er

faldet. Merforbruget er økonomisk set indtil nu blevet opvejet af de faldende oliepriser. Tysklands råolieimport steg

i fjor 0,3 pct. til 103,9 mio. tons. 35,8 mio. tons af importen kommer fra Rusland.



E-handel for 33 mia. dollar

(NEW YORK)

AOL eller America Online Inc., der er verdens største udbyder af internettjenester, oplyser, at selskabets abonnenter i fjor

øgede deres indkøb over internet med 67 pct. til 33 mia. dollars sammenlignet med år 2000. I sidste kvartal af

2001 gik e-handelen via AOL op med 72 pct. til 11 mia. dollars sammenlignet med samme kvartal i 2000. De fleste af de nethandlende

er kvinder (64 pct.) og teenagere. AOL havde ved nytårsskiftet 33 mio. globale abonnenter.



Julesalget hjalp ikke

(NEW

YORK) Trods en stor indsats med reklamer og stærkt nedsatte priser før julen lykkedes det ikke for detailhandelen i de

amerikanske storbyer at at få julesalget til at rette op på regnskaberne. Nok blev der solgt mere, men langt fra nok til

at redde december, der normalt plejer at være årets bedste salgsmåned. De store kædeforretninger havde i år

2001s sidste uge en salgsstigning på 0,9 pct. efter en stigning på 2,9 pct. ugen før.









Bonus på

2,1 mio. dollars

(CHICAGO) John Tyson, der er øverste chef for fødevarekoncernen Tyson Foods Inc., har fået en

bonus på 2,1 mio. dollars for koncernens seneste regnskabsår, der endte med udgangen af september 2001. Det er sket til trods

for, at Tyson Foods har haft vanskeligheder efter købet af kødpakkeriet IBP og for en forbundsretssag med anklage for

at have hentet ulovlig arbejdskraft fra udlandet. John Tyson har i forvejen en årsløn på 650.000 dollars.









Israel

begrænser

(JERUSALEM) Arbejdsløsheden i Israel er voksende. Derfor har arbejds- og socialministeriet besluttet at lukke

af for udenlandsk arbejdskraft. Regeringen har begrænset antallet af fremmedarbejdere i byggeri, landbrug og industri til højst

48.000. I øjeblikket er der legalt beskæftiget 100.000 fremmedarbejdere i Israel, men derudover er der anslået

150.000 illegale arbejdere. Israel har for tiden 235.000 tilmeldte arbejdsløse israelere. Det er 9,3 pct. af de 2,5 mio. på

arbejdsmarkedet, hvor situationen er den værste siden 1953. Israel havde i år 2000 en økonomisk tilvækst

på 6,4 pct. I fjor faldt den 0,5 pct.



Marriott frasælger

(MIAMI) Hotelkæden Marriott International Inc.

i Washington DC frasælger otte hoteller for 181 mio. kontant til CNL Hospitality Corp., et hotelindustri-investeringsselskab,

baseret i Florida. Alle otte hoteller er beliggende i USA. Deres fortsatte drift varetages af Marriott, hvis økonomidirektør

Arne Sorensen oplyser, at hotelkæden i fjor solgte 18 hoteller med tilliggende for 730 mio. dollars. Marriott opererer i USA

og 63 andre lande med 2400 hoteller, pensionater og feriecentre.



Tysk arbejdsmarked

(BERLIN) Det tyske arbejdsmarked vil

ikke før 2003 vise tegn til forbedringer, siger Instituttet for Økonomisk Forskning (DIW) til ugemagasinet "Focus".

DIWs formand Klaus Zimmermann siger, at den tyske økonomi, der er den største i eurozonen, vil bedre sig langsomt i

den kommende sommer, men en følelig forbedring kommer tidligst i 2003. Zimmermann siger, at i indeværende år bliver

arbejdsløsheden i Tyskland i gennemsnit over de fire mio. Han kritiserer IG Metalls lønkrav på syv pct. mere og

siger, at det er det værst tænkelige signal at afgive i den nuværende situation på arbejdsmarkedet.









Asiens

telemarked

(SINGAPORE) I det asiatiske stillehavsområde uden Japan ventes markedet for telekomtjenester i år at vokse med

20,6 pct. til 161 mia. USdollars, fremgår det af en markedsundersøgelse foretaget af International Data Corp. (IDC).

Markedet for informationsteknologi (IT) vil i år vokse med over 13 pct. til 76 mia. USdollars. Væksten af teletjenester

ventes at tage fart i årene 2003 og 2004. Det vil ske med udbredelsen af bredbånds- og IP-tjenester. IDC forudser, at

det asiatiske teleområde vil omsætte ca. 270 mia. USdollars i år 2005.



Højere chipspriser

(SEOUL)

Sydkoreas økonomi vil få et betydeligt løft gennem de bedre priser, der allerede nu opnås af producenterne

af halvledere. Hynix Semiconductor Inc. har således hævet RAM-priserne med 30 pct. Sydkoreas anden store chipsproducent

Samsung Electronics Co. vil i næste uge følge Hynix i prissætningen.


De bedre tider for Sydkoreas elektronikindustri

er kommet langt hurtigere end ventet. Resultatet har været kraftige kursstigninger på aktiemarkedet i Seoul. Siden november

har elektronikindustrien fået et stærkt stigende antal eksportordrer.


Det sydkoreanske finans- og økonomiministerium

forudser allerede nu en økonomisk vækst i år på over fire pct. modsat de 2,8 pct., der blev forudsagt i fjor.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen