Berlingske Business

Dollaroptur luner hos dansk erhvervsliv

af
Fremgangen i eksporten er overraskende stor, og det hænger blandt andet sammen med den stærke dollar og svage euro. ARKIVFOTO

Den markante stigning, som er set i dollarkursen over det seneste års tid, er noget, som skæpper godt i kassen hos dansk erhvervsliv. Arla Foods, Danish Crown og medicinalindustrien er blandt vinderne.

Novo Nordisk, Novozymes, A.P. Møller – Mærsk er nogle af giganterne i dansk erhvervsliv, som tjener gode penge på dollarens optur. Men det gør stribevis af andre virksomheder også, og til dem hører Arla Foods og Danish Crown.

Ud af den samlede omsætning på ca. 80 milliarder kroner hos Arla Foods afsættes tæt ved ti pct. i dollar eller dollar-relaterede valutaer. Det drejer sig blandt andet om Arlas forretninger i Mellemøsten.

af

»For Arla Foods er den stigende dollarkurs en gevinst. Den har betydet, at vores indtjening bliver bedre end ellers, og også at vi kan sælge lidt mere i mængder i Mellemøsten og andre steder, hvor der afregnes i dollar. Det skaber et godt bundtræk i forretningen,« siger Frederik Lotz, finansdirektør (CFO) i Arla Foods.

Når gevinsten alligevel ikke bliver jublende stor endnu, skyldes det såkaldte valutakontrakter, som Arla Foods har indgået for at sikre en vis stabilitet i omvekslingen.

af

»Vi har dækket os af på valutamarkedet, så den fulde effekt af den stigende dollar vil først slå igennem senere. Men vi er også under hårdt pres af de faldende priser på mælk, som især skyldes en manglende efterspørgsel fra Kina. Så den stigende dollarkurs er en lille redningskrans i et oprørt hav. Var dollaren ikke steget, så var vi sandsynligvis blevet presset til at sætte mælkepriserne endnu mere ned, så det er da en hjælp,« siger Frederik Lotz.

En anden af de danske virksomheder, der har haft medvind som følge af dollarens optur, er Danish Crown, som årligt omsætter for 58 milliarder kr. og slagter og sælger op mod 22 millioner svin.

»Vi sælger ikke flere end før, men vi får mere for det målt i danske kroner,« siger Jens Hansen, der er pressechef hos Danish Crown.

Han tilføjer, at USA selv producerer ganske meget svinekød og typisk til lavere priser end herhjemme, fordi de har bedre rammevilkår. Derfor er det typisk kvalitetsprodukter med høje kødprocenter og ensartethed, som Danmark kan sælge til USA.

af

»Et af de store produkter i USA for os er danske spareribs, som er meget ens i størrelse. Det er en fordel på restauranter, så alle får det samme. Men de sælges også i supermarkeder i USA som Danish baby backribs, hvilket hentyder til, at de danske svin er meget mindre end de amerikanske, når de slagtes,« siger Jens Hansen.

En dansk gris vejer typisk 110 kilo, når den bliver slagtet herhjemme, mens vægten i USA er 40 til 50 kilo højere.

Efterspørgslen i USA efter danske spareribs, som er kamben i rette størrelse, er så stor, at kiloprisen er højere end på selve kammen, der er et langt finere stykke kød, oplyser Jens Hansen. Samlet eksporterer Danish Crown svinekød til USA for omkring én milliard kroner om året.

BNP15b_Business

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen