Berlingske Business

Dollarens optur luner i dansk økonomi

USA-NEW-YORK/BILLBOARD
Foto:

Dollaren er steget hastigt på det seneste, hvilket giver dansk erhvervsliv en bedre indtjening. Til gengæld er det gået modsat med den svenske og norske krone. Samlet er det derfor kun et par procent, at dansk konkurrenceevne er blevet bedre sidste år, som følge af ændrede valutakurser.

Det er godt nyt for dansk erhvervsliv, at dollaren suser i vejret med stor fart. Det giver større indtjening og styrker konkurrenceevnen betydeligt. Til gengæld er det dårligt nyt, at den svenske og norske krone på det seneste er raslet ned i kurs.

Det er op mod en femtedel af den samlede eksport, der går til Sverige og Norge, så det er en alvorlig sag, når valutakursen fra disse to lande dykker hastigt. Alene siden efteråret er den norske krone faldet hele 11 pct. til 0,82 danske kroner. Den svenske krone er nede med tre pct. siden efteråret.

USA aftager derimod »kun« omkring syv procent af den samlede danske eksport af varer og serviceydelser. Det svarer til omkring 90 milliarder kroner. Det er dog langt mere af den samlede danske udenrigshandel, som afregnes i dollar, fordi mange råvarer handles i dollar, og flere lande i både Asien og Latinamerika har bundet deres valutakurs til den amerikanske dollar.Summen af alle de helt usædvanligt store udsving, der er set i de globale valutakurser over de seneste par år, er derfor samlet set en lille fordel for Danmark, vurderer cheføkonom Kai Lindberg fra Lån & Spar Bank.

Han peger på, at den effektive kronekurs, der måler, hvordan den danske krone flytter sig over for alle udenlandske valutakurser, er blevet svækket en lille smule. Den effektive kronekurs var således oppe omkring indeks 104 for et år siden, hvor den nu er nede omkring 102.

»Så samlet er ændringerne i valutakurserne en lille fordel for dansk økonomi,« siger Kai Lindberg.

r shoppingudgifterne i USA.jpg

Flere job

Allan Lyngsø Madsen, der er cheføkonom i Dansk Metal, betegner dollarens stigning som særlig vigtig for dansk erhvervsliv.

»Vi venter tilmed, at dollaren fortsætter op i år. Det vil være med til at styrke væksten og beskæftigelsen herhjemme.«Som følge heraf og den bedre danske konkurrenceevne vil der sandsynligvis blive skabt 4.000 nye job i industrien herhjemme i år, vurderer Allan Lyngsø Madsen. Det sker efter en tilsvarende fremgang sidste år.»Det er ikke store tal, men det er bedre end ingenting, og det sker samtidig med, at væksten i hele Europa fortsat er meget svag,« siger han.

Med til at sætte skub i de økonomiske hjul herhjemme er også olieprisen, som er faldet stort siden efteråret. Det virker som en lavere skat og frigør store summer til andet forbrug.

Chefkonsulent Allan Sørensen fra DI er enig i, at valutakurserne har flyttet sig i en gunstig udvikling for dansk økonomi.

New York

Rusland trækker ned

»Men der er gynger og karruseller. Vi taber nogle steder og vinder andre. Samlet har USA dog overrasket positivt på det seneste, mens Europa til gengæld har skuffet.«

Allan Sørensen tilføjer, at der også er steder, hvor valutakurserne er faldet på nærmest dramatisk vis. Det er tilfældet i Rusland. Det betyder kun lidt i det samlede regnestykke, men det er noget, som trækker i en gal retning for landbruget, Carlsberg og andre virksomheder med aktiviteter eller eksport til Rusland.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank advarer også mod at overgøre betydningen af dollarens optur.

»For ses der alene på de sidste to måneder, så er den effektive danske kronekurs snarere blevet styrket end svækket. Det skyldes, at faldet af den svenske og norske krone er af større betydningen end den stærkere dollar. Når svenske og norske kroner bliver svagere, så skader det vores konkurrenceevne målt i forhold til Sverige og Norge. Det koster både eksport til Norge og Sverige, men det stiller også danske virksomheder svagere i konkurrencen med norske og svenske virksomheder eksempelvis i Tyskland,« siger Steen Bocian.

Pix-Norden

Kai Lindberg peger dog på, at svensk erhvervsliv er meget følsomt over for udsving i dollarkursen, og den medvind, som svensk erhvervsliv får, vil gavne Danmark.

»Mange danske virksomheder er underleverandører til de store svenske virksomheder. De kan sælge mere i Sverige, når dollaren stiger i kurs, og svensk eksport går frem,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen