Berlingske Business

Direktører dropper aktiebonusser

De populære aktiebonusser er på tilbagegang, efter krisen haft gjort det tydeligt, at et firmas succes langt fra kan måles alene ud fra aktiekursen.

De senere års højkonjunktur med galopperende aktiekurser har betydet, at de danske direktører har stået i kø for at få aktieoptioner indføjet i deres kontrakt.

Men i løbet af det sidste år har den altomfattende finanskrise dog sat en tyk streg under, at en aktiekurs langt fra altid er synonym med, at et selskab er veldrevet.

Derfor fravælger et stigende antal direktør de tidligere så populære aktiebonusser for i stedet at fokusere på nogle mere jordnære mål.

Andre succeskriterier
»Der er en klar tendens til, at man i dag kigger langt mere på driftmæssige ting, når man skal måle succes i virksomhederne. Bundlinje, omsætning og organisation er noget, der siger mere om et selskab end en aktiekurs, og det har stadig flere direktører og chefer fået øjnene op for,« siger Ole Tjørnemark, partner i headhunterfirmaet Horton International.

Som følge af krisen har vi herhjemme set talrige eksempler på selskaber, hvis aktie de senere år har oplevet en eksplosiv stigning, alt imens den bagvedliggende forretning har haltet betydeligt.

Tilbage til de gamle dyder
»Vi oplever, at man som leder i stigende grad bliver målt ud fra andre ting end en aktiekurs. Man kan sige, at både bestyrelser og direktører går tilbage til klassiske dyder som det egentlige driftsresultat og klassiske indtjenings-nøgletal, hvilket sandsynligvis er meget sundt,« siger partner i Heidrick & Struggles Tobias Petri.

Det betyder, at toplederne både nu og i den kommende fremtid i højere grad, end hvad der sker på aktiemarkedet, vil blive målt og belønnet efter, hvordan deres virksomhed formår at klare sig på trods af den nedgang i omsætningen, mange selskaber oplever netop nu.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen