Berlingske Business

Differentieret moms giver mere bøvl

Det er langt fra sikkert, at det er nogen god ide for de danske virksomheder, at der bliver indført en differentiert momssats. Virksomhedernes bøvl med momsreglerne vil stige ganske betydeligt.

Det viser en helt ny rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I rapporten er virksomhedernes byrder blevet målt i forbindelse med afregning af moms og visse afgifter. Det er sket med brug af den såkaldte amvab-metode, hvor 39 virksomhederne er blevet interviewet.

Samtidig indeholder rapporten en beskrivelse af de svenske virksomhedernes byrderne i forbindelse momsloven på den anden side af Øresund. Svenskerne har i flere år haft en lavere momssats på forskellige ydelser, og det kræver tydeligvis ekstra arbejde fra virksomhedernes side. For sammenlignelige virksomheder viser resultaterne, at momsloven i Danmark giver virksomhederne byrder for 211 mio. kr. I Sverige er det tal ti gange så stort, hvilket udover den differentierede moms primært skyldes to ting.

¤ Der er dobbelt så mange virksomheder i Sverige som i Danmark.

¤ Hovedparten af virksomhederne i Sverige skal afregne moms 12 gange.

¤ Virksomhederne i vores nordiske broderland skal håndtere tre forskellige momssatser på henholdsvis 6 pct., 12 pct. og 25 pct.

Grundig analyse

Det står ikke præcist beskrevet, hvor meget ekstra bøvl de forskellige momssatser giver, men netop spørgsmålet om en differentieret moms har flere gange været fremført i den danske debat som en stor fordel for virksomhederne. Svenskerne har i en årrække opereret med momssatser på henholdsvis seks pct., 12 pct. og 25 pct., og den lavere moms er først og fremmest på en række forskellige serviceydelser, som det derved bliver billigere for forbrugerne at købe.

Det har også givet anledning til inspiration på de hjemlige breddegrader, men organisationerne er tydeligvis delte i spørgsmålet. Dansk Industri tager afstand fra ideen, og fremhæver derfor resultatet fra rapporten. Det samme gør Foreningen Registrerede Revisorer, mens både Dansk Handel & Service, DHS, samt Håndværksrådet mener, at differentieret moms er en god ide.

Arbejdsmarkedschef i DHS Ole Steen Olesen erkender, at forskellige momssatser sandsynligvis vil give virksomhederne mere besvær, men han mener, det vil blive opvejet af en forbedret konkurrenceevne for virksomhederne.

- En differentieret moms er naturligvis ikke bare noget, der skal indføres uden videre. Men det ville være rart med grundig analyse af, hvad forskellige momssatser vil betyde både administrativt og provenumæssigt. Det er vigtigt, når vi ser på den stigende komkurrende virksomhederne bliver udsat for via globaliseringen, siger Ole Steen Olesen.

Heri er Dansk Folkeparti tilsyneladende enig. Partiet er netop nu på vej med et et beslutningsforslag om at sætte momsen for overnatninger på hoteller i Danmark ned fra 25 pct. til 10 pct.

- Foruden at den generelle momssats i de fleste andre EU-lande er lavere end den danske, så benytter disse lande en reduceret momssats for hotelerhvervet. Danmark er således det eneste lang i EU-samarbejdet, der har den højeste momssats for hotelerhvervet, skriver Dansk Folkeparti som begrundelse for forslaget.

Regeringen med skatteminister Kristian Jensen (V) har hidtil afvist forslaget.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen