Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

DI vil revolutionere den offentlige sektor

Billede
DIs administrerende direktør, Karsten Dybvad, på toppen af Industriens Hus med Tivoli i baggrunden. (Foto: Niels Ahlmann Olesen)

Dansk industri har oprettet en task force og ansat fire medarbejdere til alene at fokusere på vilde ideer til en radikal forandring af både erhvervslivet selv og den offentlige forvaltning.

Overflytningen af opgaver fra staten og kommunerne til ATP, er ifølge Dansk Industri et skoleeksempel på, at det er muligt at øge produktiviteten i den offentlige sektor, men de færreste husker, at det kun kunne ske, fordi den offentlige sektor tilbage i 2001 nedsatte en digital task force, som alene skulle fokusere på, hvordan kontakten mellem det offentlige og borgerne kunne forenkles.

Den daværende task force kom til at stå bag smarte løsninger som digital lønudbetaling og den digitale signatur, som siden er blevet til NemId, der gjorde det muligt for borgerne at løse mange flere opgaver selv.

Dengang var DIs adm. direktør Karsten Dybvad departementschef i Finansministeriet, og det var dengang Finansministeriet satte en større gruppe medarbejdere til at tænke »ud af boksen«.

»Vi skabte et rum til at tænke anderledes. På samme måde, som Danske Bank skabte et team, der kun skulle tænke anderledes og endte med at udvikle MobilePay. Det er samme model, vi i DI nu vil anvende,« siger Karsten Dybvad.

Billede

Fire medarbejdere har fået til opgave alene at fokusere på nye, smarte løsninger, som kan forandre den offentlige og private sektor radikalt.

Task force

Gruppen kan trække på et virksomhedspanel bestående af repræsentanter fra den offentlige og det private. Virksomhederne i panelet tæller bl.a. Google, Danske Bank, Danfoss, Grundfos og Microsoft, mens det offentlige er repræsenteret ved direktør Lars Frelle fra Digitaliseringsstyrelsen. Karsten Dybvad repræsenterer DI i panelet.

DIs digitaliseringsindsats har været i gang siden efteråret 2015, og ifølge Karsten Dybvad har DIs task force netop udpeget tre områder, der kan føre til en radikal ændring af den offentlige sektor.

Første og fremmest skal det offentlige koncentrere sig om at bruge tiden på kerneopgaver. Det skal ske gennem en markant digitalisering, der forenkler registrering og dokumentation, men til gengæld frigør tid til øget service. Et andet markant signal er at gøre den offentlige sektor til digital firstmover. Den digitale signatur er skabt af det offentlige, og lige præcis den innovation har været en enorm katalysator for det private erhvervsliv, og har rent faktisk været den afgørende faktor for en langt mere effektiv finansiel sektor.

Disruption

Endelig skal det offentlige gå i spidsen for en lynhurtig offentlig service til borgere og virksomheder. Det skal være muligt gennem automatisering at få straksafgørelser i sagsbehandlingen.

»Hver gang vi taler om dette, lyder det abstrakt og fluffy, men pointen er, at hvis du ikke skaber et rum for vilde ideer, så sker der ikke noget,« siger Karsten Dybvad.

I hans bagage ligger Udbetaling Danmark, som netop gennem øget digitalisering og automatisering, har skabt en øget produktivitet på 40 procent. Efter ATPs overtagelse af opgaven er antallet af årsværk, der blev brugt på at udbetale velfærdsydelser til borgerne, faldet fra 1.500 årsværk til 700 årsværk. Han nævner også Tinglysningen som et klart eksempel på en automatisering, som har øget produktiviteten.

Før Tinglysningen blev samlet et sted, tog det en krig at få tinglyst en bolighandel. Jurister skulle skrive under og dokumentere papirerne, bankerne tjente en formue på mellemfinansiering fra det øjeblik, huset blev købt, til det blev tinglyst og dermed kunne få udbetalt realkreditlånet.

pix-Selvbetjening

Lavere udgifter

Når Dansk Industri interesserer sig for den offentlige sektor, skyldes det første og fremmest en interesse for at nedbringe udgifterne i den offentlige sektor, da den alene finansieres gennem skat fra borgere og det private erhvervsliv.

»Der er hele tiden et pres på den offentlige sektor, og hvis vi nogen sinde skal kunne komme igennem med vores ønske om lavere skatter, må vi komme med forslag til en mere effektiv, offentlig sektor,« siger Karsten Dybvad.

Den anden klare interesse er samspillet mellem erhvervslivet og en stærk, moderne offentlig sektor. Det vil ifølge DI skabe nye forretningsmodeller.

»Da vi fik den digitale signatur, skabte vi grundlaget for en lang række nye forretningsmodeller. Det er den type »ud af boksen-ideer«, der udvikler samfundet. Den digitale signatur blev skabt, fordi vi havde et andet mål foran os, men det mål kunne ikke opnås, hvis vi ikke fandt en løsning på, hvordan vi kunne verificere borgerne. Et CPR-nummer er jo ikke tilstrækkeligt, da den kan bruges af alle, så løsningen blev en signatur, som bekræftede, at det var den rigtige borger, som henvendte sig,« siger Karsten Dybvad.

Spydspids

Han appellerer til, at det offentlige igen bliver spydspids for nytænkning.

Ifølge Karsten Dybvad bør det offentlige lade sig inspirere af den tidligere amerikanske præsident J.F. Kennedys moon shot-tænkning, som udspringer af hans tale i 1961, hvor han erklærede rummet for åbent, og fortalte amerikanerne, at USA skulle sætte en mand på månen inden årtiet var slut.

Det lød urealistisk, men da målet var sat, måtte løsningerne findes for at nå målet.

»Det er den tænkning, vi skal have ind i den offentlige sektor. Den bør definere, hvad der er den vigtigste opgave, nemlig bedst mulig service for borgerne. Hvis det er målet, hvordan frigør det offentlige så ressourcer, så den kan forfølge sit mål. Vores bud er fuld fokus på digitalisering, automatisering og nye vilde ideer, som vi end ikke kan forestille os i dag,« siger Karsten Dybvad under et interview ved Folkemødet på Bornholm.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen