Berlingske Business

DI foreslår mere privatisering i kommunerne

26BUSHjemmepleje.jpg
Nye regler på ældreområdet, gør det lettere for kommunerne at udsætte opgaver for konkurrence. Arkivfoto: Casper Christoffersen

Hvis alle landets kommuner udsætter lige så mange opgaver for konkurrence som dem, der gør det mest, ville de frigøre fire mia. kroner, lyder beregninger fra DI.

For få dage siden talte den nye erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) varmt om udlicitering, og nu lyder det også fra interesseorganisationen DI, at kommunerne kan spare store summer, hvis de bliver bedre til at privatisere opgaver på socialområdet. Konkurrence fra private er godt for kommunekassen, lyder budskabet i tusindvis af breve, som DI i disse dage sender ud til samtlige af landets byrådsmedlemmer og en stribe kandidater til kommunalvalget i november. Kommunerne har godt af at få konkurrence fra private aktører inden for eksempelvis pleje og omsorg af ældre og handicappede, mener DI, der fremhæver, at Greve Kommune har succes med at lade en privat virksomhed drive et kommunalt plejehjem.

Hvis alle landets kommuner udsætter lige så mange opgaver for konkurrence som dem, der gør det mest, ville de frigøre fire mia. kroner, lyder beregninger fra DI. Beløbet vil kunne bruges på at sænke skatten med 0,5 procent eller til at ansætte 8.500 flere folkeskolelærere eller 12.000 social- og sundhedsassistenter, og der vil være tale om en forøgelse af den samlede konkurrenceudsættelse fra 25,4 pct. til 37,5 pct.

»De kommunale erfaringer med konkurrence viser, at kommunerne i gennemsnit opnår en økonomisk gevinst på 15 procent. Derfor kan det undre, at kommunerne ikke udsætter mere end en fjerdedel af deres opgaver for konkurrence. De gode eksempler er allerede mange, så politikerne skal dybest set bare kigge hinanden over skuldrene,« siger Mette Rose Skaksen, branchedirektør i DI.

Nye regler gør det lettere

Socialområdet tegner sig for halvdelen af potentialet, hvilket vil sige to mia. kroner. Inden for socialområdet er det især udgifterne til pleje og omsorg af ældre og handikappede, der fylder godt i de kommunale budgetter. Det drejer sig om 17 procent af udgifterne på socialområdet eller ti procent af de samlede kommunale driftsudgifter. Kommunerne har dog kun skabt konkurrence om 16 procent af de udbudsegnede opgaver inden for pleje- og omsorgsområdet.

I foråret trådte der nye regler i kraft for udbud på ældreområdet, der gør det lettere for kommunerne at udsætte opgaverne for konkurrence.

»Med de nye regler for udbud på ældreområdet er der blevet fjernet en væsentlig barriere for konkurrence. Nu er det bare op til kommunerne at komme i gang. For leverandørerne står klar til at konkurrere. Og de ældre har igennem flere år oplevet, at de private leverandører i hjemmeplejen leverer høj kvalitet,« siger Mette Rose Skaksen.

Kun i nogle tilfælde vil der være økonomiske fordele ved privatisering, lyder det fra Ole Pass, formand for landets socialchefer.

»Det er både sandt og falskt, at man sparer penge ved at privatisere i kommunerne. I udgangspunktet er det godt med konkurrence, men det altafgørende er, om det private kan gøre det mere effektivt end det offentlige. Det kan det nogle gange. Andre gange ikke,« siger han.

Berlingske Business har forgæves forsøgt at træffe formand for Kommunernes Landsforening Erik Nielsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen