Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

DI: Danmark må ikke hvile på laurbærrene

DI: Danmark må ikke hvile på laurbærrene - 1
Danmark får en flot placering blandt verdens handelselite, men det er ikke nok, mener DI. Foto:

Danmark er blandt verdens handelselite, fastslår ny rapport, men der er stadig områder, hvor Danmark halter langt bagefter, lyder det fra Dansk Industri.

Danmark ender på en fjerdeplads over verdens bedste handelsnationer i en undersøgelse foretaget af World Economic Forum, hvor 121 lande er blevet vurderet på 9 punkter.

Det er en flot placering, men den betyder ikke, at Danmark nu kan læne sig tilbage, lyder det fra DI, der bl.a. henviser til, at Danmark igen i år får en bundplacering i organisationens globaliseringsredegørelse.

”Vi er en meget åben økonomi, og det er positivt, men ikke nok. På grund af åbenheden udsætter vi vores virksomheder for nådesløs konkurrence over for konkurrenter i andre lande, og derfor er det ekstremt vigtigt, at vilkårene i Danmark sikrer, at vi er konkurrencedygtige," siger afsætningspolitisk chef i DI Peter Thagesen

Det er særligt lønomkostninger og skattetrykket, der skal gøres noget ved, hvis Danmark fortsat skal være en vindernation, siger han.

Tegner kun et halvt billede
Også Dansk Erhverv er tilfreds med fjerdepladsen, selvom rapporten langt fra tegner et fuldstændigt billede af Danmark som spiller på det globale handelsmarked, siger globaliseringschef Linda Jacobsen.

”Det er en flot og vigtig placering for Danmark. Vi glæder os over, at vi, i forhold til det man kan kalde de gammeldags handelsdyder, scorer højt. Men rapporten viser kun det halve billede, fordi den ikke medtager serviceydelser”, siger hun.

I Dansk Erhverv mener man, at serviceydelser er et af de vigtigste områder i forhold til mange af de markedsandele, Danmark skal vinde, og til den offensiv, Danmark skal lave på vækstmarkederne. Derfor bliver det et problem, hvis debatten udelukkende kommer til at fokusere på handlen med varer, siger Linda Jacobsen.

”Handlen med varer er kun et lille hjørne. Serviceydelser er lige så vigtigt, og hvis de ikke medtages, er der et helt felt af potentiale, som vi ikke får taget med. I øvrigt er vores konkurrenceevne ikke kun afgjort af handel, men også af fx outsourcing, hjemtagning af viden fra udlandet og globale netværk," siger hun.

Linda Jacobsen understreger samtidig, at Danmark klarer sig rigtig godt på det område, og at placeringen i toppen ikke nødvendigvis ville ændre sig, hvis man medtog serviceydelserne.

Vi skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft
En af grundene til, at Danmark ikke ender højere oppe på listen, skyldes Danmarks problemer med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Og det skal der gøre noget ved, mener både DI og Dansk Erhverv.

Dansk Erhvervs foreslår, at man gør greencardordningen mere bred, så den ikke kun omfatter de aller mest specialiserede og veluddannede.

Undersøgelsen fra World Economic Forum vurderer bl.a. landets evne på eksportmarkederne, hvordan landet ser ud med importører og udenlandske investorers øjne, landets infrastruktur og toldadministration.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen