Berlingske Business

DF vil undersøge tilsynsmuligheder efter hvidvask-sag

Det bør undersøges, om myndighederne kan klædes bedre på til kontrol af bankers datterselskaber, mener DF.

København. Torsdag skal Folketinget have to samråd med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K). På et af dem vil Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, spørge ind til, hvordan kontrollen af udenlandske datterselskaber af danske banker kan forbedres.

- Der må ministeren meget gerne svare på, om der findes nogle værktøjer i forhold til at give den danske tilsynsmyndighed bedre mulighed for at kontrollere datterselskaber af danske banker, siger han.

Spørgsmålet rejses efter Berlingske torsdag skriver, at Finanstilsynet allerede i 2012 var i kontakt med Danske Bank om "mistænkelige kunder" i bankens estiske filial.

Banken svarede, at der var styr på kunderne, og tilsynet lod sagen ligge. Året efter henvendte tilsynet sig igen og fik samme svar. Igen blev intet gjort.

Senere har Berlingske afdækket, at der fra 2010 til 2014 blev hvidvasket det, der svarer til 140 milliarder kroner i Danske Banks estiske filial.

Tilsynets rolle vækker undren på Christiansborg blandt andet hos SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

- Det ser ud til, at de dengang i 2012 og 2013 har svigtet. Det ser ud, som om de har fået en sang fra de varme lande fra banken om, at alting er overholdt. Og så har de ikke gjort mere ved det.

- Det er i hvert fald det indtryk, man kan få, siger hun.

Sagen kompliceres yderligere af, at den nuværende formand for Finanstilsynet, Henrik Ramlau-Hansen, i 2012 var direktør for økonomi og jura i Danske Bank og dermed chef for de medarbejdere, der svarede Finanstilsynet.

- Det er en meget prækær situation, som jeg ikke har set tidligere eksempler på i forhold til så stor og vigtig undersøgelse, som den der er sat i gang, siger Hans Kristian Skibby.

- Jeg tvivler ikke på, at der er hæderlighed hos disse personer. Men det stiller undersøgelsen i en prækær situation, når der er en ledelse, der har været hos dem, der bliver undersøgt.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen