Berlingske Business

DF og DA siger nej til indslusningsløn

15BUSflygtning2015a.jpg
Hos arbejdsmarkedets parter vendes tommelfingeren nedad til forslaget om indslusningsløn til flygtninge med henvisning til, at det er op til netop parterne på arbejdsmarkedet at sikre løndannelsen. Arkivfoto: Claus Fisker

DF vil ikke tvinge indslusningsløn for flygtninge igennem. Dansk Arbejdsgiverforening er kraftig modstander og henviser i stedet til offentlige støtteordninger. Mindre arbejdsgiverforeninger som Horesta vil til gengæld forhandle indslusningsløn på hotel- og restaurationsområdet.

Strømmen af flygtninge og migranter ind over landets grænser i disse uger har fået debatten om at indføre en særlig lav indslusningsløn til flygtninge og invandrere for at få dem hurtigt ud på arbejdsmarkedet til at blusse op på ny.

Det sker, efter at generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, op til weekenden gentog sit forslag om indslusningsløn for flygtninge og de indvandrere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Han blev hurtigt fulgt op af den liberale tænketank CEPOS, som i weekenden igen har sendt en analyse ud, der konkluderer, at 7.000 flygtninge og indvandrere ville kunne komme i arbejde ved at indføre en indslusningsløn på 70 kroner i timen. Den overenskomstaftalte mindsteløn ligger i dag på godt 110 kroner i timen.

Politisk er der dog ikke flertal for at trumfe en indslusningsløn igennem, hverken for flygtningen eller generelt. Partierne til venstre for midten i Folketinget vil ikke være med. Det samme gælder Dansk Folkeparti.

»Man skal ikke lovgive om en mindsteløn. Det er noget, man diskuterer mellem arbejdsmarkedets parter. Samtidig har vi så mange ordninger, som kan bruges til at indsluse både udlændinge og danskere på arbejdsmarkedet. Frem for en indslusningsløn bør vi se på, om vi kunne bruge de ordninger bedre,« siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører i DF.

sandholm

Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og de Konservative støtter ideen med en indslusningsløn. Regeringspartiet Venstre vil også gerne have emnet på dagsordenen. I slutningen af august åbnede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) således i Jyllands-Posten for at drøfte muligheden for en »trædesten« ind på arbejdsmarkedet ved trepartsforhandlingerne mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen, som går i gang efter nytår. Løn kunne ifølge ministeren være et emne, men det ville ikke komme til at ske ved et direkte »løndiktat«, sagde han til Jyllands-Posten.

Umiddelbart er det dog tvivlsomt, om arbejdsmarkedets parter vil efterkomme opfordringen og forpligte sig til at indføre en indslusningsløn i forbindelse med trepartsforhandlingerne. Frygten er, at det kan blive en glidebane, som i sidste ende i realiteten kan føre til en kraftig sænkning af mindstelønnen og et farvel til den danske model, hvor løndannelsen sker via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

DA: Hullet mellem mindsteløn og ydelser er for lillet

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) slår direktør Pernille Knudsen fast, at man ikke ønsker at aftale en særlig indslusningsløn med politikerne.

»Løn aftaler vi mellem arbejdsmarkedets parter. Det er helt grundlæggende, at løndannelsen sker mellem parterne, og det holder vi fast i,« siger Pernille Knudsen, der ikke mener, at der er behov for en lav indslusningsløn på det danske arbejdsmarked.

Hun henviser blandt andet til den debat, der har været om indførelsen af en lavere integrationsydelse og ønsket om at sænke kontanthjælpsniveauet i de senere måneder.

»Målet er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor vil det være helt absurd at sætte startlønnen ned. Samtidig tager tilhængerne af en indslusningsløn ikke højde for, at flygtninge kommer med meget forskellige forudsætninger, og at der allerede findes en række ordninger, som man kan gøre brug af ude,« siger Penille Knudsen.

Hun henviser også til de offentligt støttede muligheder for vejledning, uddannelse, virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation, som alle svage grupper, også flygtninge, kan gøre brug af. Det sker dog kun i begrænset omfang, når det gælder flygtninge og indvandrere i dag, mener Pernille Knudsen.

Fagforbundet 3F har heller ikke megen fidus til ideen. I lighed med DA frygter forbundssekretær Søren Heisel, hvad konsekvensen kan blive for den danske model.

»Der er ingen tvivl om, at CEPOS og andre gerne vil benytte den aktuelle situation til at arbejde for lavere mindstelønninger. Men det vil være en rutsjebane i nedadgående retning. Samtidig kan man spørge, hvorfor vi ikke bare bruger de mange muligheder, der allerede ligger i systemet i stedet for at angribe mindstelønnen,« siger Søren Heisel.

beskræftigelse

Trods modstanden mod indslusningsløn, bliver det måske alligevel en realitet på udvalgte områder. I hvert fald vil f.eks. Horesta, der repræsenterer hotel- og restaurationsbranchen trods 3Fs udtalte mostand tage emnet op med fagforbundet ved overenskomstforhandlingerne, som begynder i foråret 2017.

»Indslusningsløn er en rigtig god idé og noget, vi allerede tidligere har rejst og igen vil tage op over for 3F i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på vores område. Vi har rigtig mange servicejob i vores branche og kunne godt bruge flere hænder, selv om de har færre kompetencer. Samtidig har vi bevist, at vi som erhverv er rigtigt gode til at integrere udsatte grupper i det danske arbejdsmarked,« siger direktør i Horesta, Katia K. Østergaard.

Hun understreger, at hun ikke ønsker, at en indslusningsløn bliver trukket ned over hovedet på nogen ovenfra, heller ikke via trepartsforhandlingerne.

»Spørgsmålet om lønninger løses bedst ved forhandlingsbordet mellem arbejdsmarkedets parter, hvilket i dette tilfælde vil sige ved overenskomstforhandlingerne. Her kunne jeg til gengæld godt tænke mig en aftale inden for vores område, hvor vi f.eks. får en indslusningsløn i en begrænset periode,« siger Katia K. Østergaard.

Der er dog lagt op til hårde forhandlinger.

»Det eneste, jeg er enig med Katia K. Østergaard i, er, at vi ikke skal have spørgsmålet om indslusningsløn trukket ned over hovedet ved trepartsforhandlingerne. Grundlæggende er vi imod en indslusningsløn, men hvis Horesta lægger det frem ved overenskomstforhandlingerne i 2017, må vi jo forholde os til det,« siger Tina Møller Madsen, gruppeformand for Privat Service, Hotel og Restauration, hos 3F.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen