Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

»Det tegner billedet af en Skat-direktør, som ikke vil tage ansvaret for sin egen butik«

Skat får smæk for utilstrækkelig styring i skandalesag Nu er
Jesper Rønnow Simonsen. Arkivfoto. Foto:

Dansk Folkeparti langer hårdt ud efter Skat-direktør Jesper Rønnow Simonsen efter nye oplysninger har sået tvivl om direktørens forklaring i skandalen om it-systemet EFI. Samtidig kalder ekspert dele af Skatteministeriets redegørelse i sagen for et skønmaleri.

Dansk Folkeparti kritiserer nu Skat-direktør Jesper Rønnow Simonsen for at tørre ansvaret for det skandaleramte EFI-system af på sine underordnede.

Jesper Rønnow Simonsen har hidtil afvist at have kendt til omfanget af problemerne ved EFI-systemet, men Berlingske kunne onsdag afdække, at Jesper Rønnow Simonsen rent faktisk var blevet kraftigt advaret om fejl og mangler op til lanceringen af systemet.

Ansvaret for skandalen, der kan ende med at koste skatteyderne svimlende 14 mia. kroner, blev i efteråret placeret hos den nu forhenværende it-direktør Jan Topp Rasmussen. Noget tilsvarende skete i sagen om fejlagtig udbetaling af udbytteskat, hvor Skat sendte fire andre chefer hjem.

Jesper Rønnow Simonsen

»Efter skandalerne sendte man nogle chefer hjem, fordi det var dem, der blev udpeget som ansvarlige. Jeg synes, det her tegner et billede af en øverste chef, som ikke vil tage ansvaret for sin egen butik. Både i sagen om EFI, og i sagen om udbytteskat var det også lavere chefer, der måtte tage ansvaret. Det er ikke særligt klædeligt, at Jesper Rønnow Simonsen hele tiden skubber ansvaret nedad, « siger skatteordfører Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Han ønsker ikke at forholde sig til om partiet fortsat har tillid til Jesper Rønnow Simonsen.

»Det ligger ikke til Folketinget at fyre og hyre folk. Men de her nye oplysninger tegner et noget andet billede end det, som vi er blevet præsenteret for som politikere. Det er i sidste ende Karsten Lauritzen, der må træffe beslutninger på baggrund af det, « siger Dennis Flydtkjær.

EFI blev lukket ned i efteråret 2015, efter at det var kommet frem, at systemet blandt andet havde inddrevet gæld ulovligt. Siden har Skats inddrivelse ligget i ruiner, staten og kommunerne får inddrevet langt færre penge fra skyldnere, mens de berørte borgere er kastet ud i juridisk kaos.

Dennis Flydkjær undrer sig over, at Jesper Rønnow Simonsen hidtil har forsvaret sig med, at han ikke kendte til problemernes omfang og ikke blev informeret tilstrækkeligt af sine underordnede om risiciene ved EFI-systemet, der skulle stå for inddrivelse af al gæld til det offentlige.

»Jeg vil derfor bede skatteministeren om en redegørelse på baggrund af de nye oplysninger i Berlingske, som tegner et helt andet billede af forløbet, end det som Jesper Rønnow Simonsen selv har tegnet. Noget tyder på, at vi ikke fik lagt alt på bordet, da vi var med til at vedtaget kriseplanen »Skat ud af krisen «, siger Dennis Flydtkjær med henvisning til Karsten Lauritzens kriseplan for Skat.

Billede

Efter at Skat under stor dramatik lukkede EFI ned i efteråret, udarbejdede Skatteministeriet et omfattende notat om hele sagen – lige fra projektets start i 2006 til dets død sidste år.

Men i redegørelsen er flere af de forskellige rapporter kun omtalt i overfladiske vendinger, og de mest alarmerende advarsler er stort set ikke omtalt. Eksempelvis nævner redegørelsen, at PA Consulting Group i et review dateret 30. maj 2013 blot pegede på »udfordringer « med blandt andet testforløb og ledelse.

Men i virkeligheden konkluderede rapporten fra maj 2013, at hele forløbet var »meget risikofyldt « og tidsplanen »meget optimistisk. « Formuleringer, der altså slet ikke fremgår af redegørelsen til Folketinget og offentligheden.

Og i redegørelsen fremgår det, at der blev udtrykt »generel tryghed ved, at systemerne gik i luften « i referatet fra et af de afgørende styregruppemøder den 30. august 2013 - to dage inden idriftsættelsen af EFI. Det nævnes derimod slet ikke, at referatet ligeledes pegede på »store tekniske udfordringer« og »væsentlige« risici, der periodevis kunne »standse inddrivelsen«.

»Redegørelsen maler et skønmaleri af, hvor alvorlige advarsler, man rent faktisk havde modtaget i Skat om systemets tilstand op til idriftsættelsen, « siger Erik Frøkjær, lektor i datalogi ved Københavns Universitet om gengivelsen af det korte referat til Skat-direktør Jesper Rønnow Simonsen to dage før lanceringen af EFI.

»Det er jo lodret forkert, at hovedbudskabet i referatet er, at der var generel tryghed ved EFI, når referatet samtidig peger på 259 alvorlige og fire kritiske fejl og desuden peger på, at systemet kan bryde sammen eller standse inddrivelsen, « siger Erik Frøkjær.

Danish currency


I et skriftligt svar fra Skatteministeriet til Berlingske afvises kritikken:

»EFI-redegørelsen fra 25. september indeholder en detaljeret gennemgang af de omtalte konsulentrapporter fra bl.a. PA Consulting. Redegørelsen oplister da også en lang række af de kritikpunkter, som rapporterne pegede på. Skatteministeriet kan derfor ikke genkende, at EFI-redegørelsen skulle være udtryk for et skønmaleri. Tværtimod afspejler redegørelsen Skatteministeriets ønske om at fremlægge det fulde forløb omkring EFI, frem til, at det blev besluttet at lukke systemet ned.«

Billede

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen