Berlingske Business

Det offentlige skal straffes

Det offentlige skal straffes - 1
Foto:

Det offentlige betaler i gennemsnit deres fakturaer 13 dage for sent, og det koster danske virksomheder 3,5 milliarder kroner om året. Venstre vil straffe med ekstrarente på fem procent.

Det koster danske virksomheder 3,5 milliarder kroner om året i ekstra renteudgifter til kassekreditten eller tabte renteindtægter, at det offentlige ofte undlader at betale regninger til tiden.

Det er problematisk i sig selv, men ekstra skidt i en tid, hvor virksomheder i forvejen kæmper med at skaffe penge nok til dagen og vejen.

Det vil regeringspartiet Venstre sætte en stopper for ved at indføre en strafrente, der skal kunne mærkes, hvis en offentlig instans ikke overholder betalingsbetingelserne:

»Det er ekstra kritisk i den nuværende situation, hvor vi i alle mulige sammenhænge forsøger at skaffe likviditet til erhvervsvirksomhederne. Jeg vil gerne slå til lyd for, at kommunerne per automatik tildeles en strafrente på eksempelvis fem procent, hvis de ikke betaler til tiden,« siger Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dette ønske vil han præsentere for økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), når hun er tilbage fra sommerferie.

DI støtter straf
Samtidig vil han have KL, Kommunernes Landsforening, til at gribe fat i nakken på de kommuner, som er dårlige betalere.

En opgørelse fra inkassefirmaet Intrum Justitia viser, at de offentlige institutioner i gennemsnit betaler deres fakturaer 13 dage for sent.

Dansk Industri støtter en strafrente til dårlige betalere fra det offentlige:

»Det vil være et rigtigt godt tiltag, som vil være med til at disciplinere dårlige offentlige betalere uden risiko for, at det går ud over forretningsforholdet mellem virksomheden og den offentlige kunde,« siger DIs chefkonsulent, Sune K. Jensen, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen