Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Det mindste selskab er størst på indtjening blandt industrisucceserne

BT 4-6 NOEGLETEST
Foto:

Hvem skulle tro, at det mindste selskab, er det bedste, når det gælder indtjening. Det er ikke desto mindre tilfældet i kategorien metalindustri, mens det største selskab er blandt de ringeste til at tjene penge.

Danmarks førende leverandør af låse og nøgler, Ruko, sidder så solidt på markedet, at det på trods af beskeden omsætning på under 400 mio. kr. kan høste et overskud efter skat på over 52 mio. kr.

NKT Cables, der er kategoriens største selskab, kommer igen i år ud med et trecifret millionunderskud, men trods underskud har selskabet i 2016 haft modet til at investere 6,2 mia. kr. i køb af ABBs højspændingskabelforretning. Når købet er gennemført i 2017, har NKT planer om at skille NKT Cables og Nilfisk i to selvstændige selskaber.

I den øvre ende af kategorien viser Niels Aage Kjær med AVK Holding, at det stadig er en god forretning at beskæftige sig med ventiler til industrien. Omsætningen vokser, indtjeningen stiger, og værdien af selskabet sender Niels Aage Kjær og hans familie op på plads nr. 23 blandt Danmarks rigeste med en formue på 4,5 mia. kr.

split

Effektive giganter

Danfoss og Grundfos skiller sig ud i denne gruppe, og det er ikke alene, fordi de er giganter sammenlignet med de øvrige selskaber i kategorien. Men begge selskaber har i 2015 vist, hvordan de kan øge væksten, selv om antallet af medarbejdere bliver færre.

De to selskaber har reduceret bemandingen med godt 1.300 ansatte. Danfoss har samtidig øget omsætningen med 11 procent, og Grundfos har under den nye topchef, Mads Nipper, øget omsætningen med fem procent.

Begge har forbedret resultaterne, men især Grundfos tog et kraftigt ryk i den rigtige retning med en tredobling af overskuddet efter skat.Mads Nippers udfordring er fortsat at skabe vækst i Grundfos, som tidligere lå stabilt med tocifrede vækstrater, men som det seneste par år har været på et enkelt ciffer.

Danfoss’ fremgang skyldes ikke mindst opkøb af virksomheder. Ultimo 2014 købte Danfoss det finske selskab Vacon, der producerer lavfrekvensomformere, for 7,5 mia. kr. og har i løbet af 2015 købt yderligere fire selskaber.

27BBMAnders-Colding-Friis-2.jpg

Det blegner noget, når vi kigger lidt længere ned på listen, hvor vi finder Babcock & Wilcox Vølund med en omsætningsfremgang på 105 procent. Bag fortællingen om Vølund gemmer sig en historisk høj ordrebog og afleveringen af en række store projekter i 2015. Men selskabet er også kommet i mediernes søgelys i forbindelse med byggeriet af Amager Bakke. Forbrændingsanlægget er gigantisk og blev gennemført, selv om konsulenter fandt værket dyrt, og de tvivlede på, at der ville være tilstrækkelige mængder affald. Begge dele synes nu at være en realitet. For Vølund er værket imidlertid et prestigebyggeri, som viser, hvad Danmark kan, når der satses stort.

Stort var det også en gang for aktionærerne i Dantherm, men i 2015 gik det konkurs efter en omfattede redningsaktion. Kategorien siger dermed farvel til Dantherm.

Til gengæld synes en ny vækstkomet at præge kategorien. Den nordjyske pumpefabrik Wärtsilä Svanehøj, der er specialiseret i offshoreindustrien, voksede med 31 procent i forhold til 2014, som igen var 62 procent bedre end i 2013.

Målet var at ramme en omsætning på en halv milliard inden udgangen af 2018, og det mål er således allerede indfriet.

Rekord og frasalg

I Thisted blev et rekordår fejret med endnu et frasalg. Det er ikke til at vide, om de ca. 850 ansatte i Cimbria har et forvirret forhold til ejerkredsen, eller om de er blevet immune over for de hyppige skift. Noget tyder dog på, at de nu har fået en mere stabil ejer, da selskabet i januar 2016 blev overtaget af en industriel køber.

28BBMMaersk-Olie-Lav-oliepr.jpg

Cimbria, der fremstiller korntørringsanlæg, er nu ejet af den amerikanske landbrugsmaskinevirksomhed AGCO, som betalte 2,5 mia. kr. for selskabet. Siden 2007 har Cimbria været ejet af tre forskellige kapitalfonde.

DLG-selskabet Kongskilde, der sælger maskiner til landbruget, er sat til salg og lider ligesom sprøjteproducenten Hardy voldsomt under landbrugets krise.

Fynske vindere

Micro -Matic, der producerer armaturer til fadølsanlæg, og Haarslev Industries, der producerer maskiner til produktion af kød og benmel til dyrefoder, har sat sig tungt på kategorien.

Nok må Micro-Matic se sin omsætning falde en anelse, men selskabet tjener penge som aldrig før. Den fynske virksomhed har en særlig evne til at købe og sælge virksomheder og samtidig optimere forretningen.

Haarslev Industries, som også hører hjemme på Fyn, har oplevet en markant stigning i omsætningen på 29 pct.

Kategoriens bedst indtjenende virksomheder er imidlertid Skov, der fremstiller klimastyringsanlæg til svinestalde, og ­Marel, der producerer maskiner til kød-, fisk- og fjerkræindustrien.

Fyn er fin for Fayard

Der er næppe en sammenhæng, men alligevel. Siden Fayard for fem år siden blev smidt ud af Fredericia og flyttede ind på Mærsks efterladte Lindøværft, er det kun gået fremad. Omsætningen er siden fordoblet, og i 2015 kunne det 100 år gamle reparationsværft runde en milliard kroner i omsætning.

Karstensens Skibsværft i Skagen, der både er et nybygnings- og reparationsværft, følger Fayard til dørs ved at runde den ene milliard i omsætning.

Det gamle Ørskov Værft ligger stabilt, mens Maersk Container Industry igen i år taber store millionbeløb.

Nye aktører

De færreste kan være i tvivl om, at der atter er fuld sving i vindmølleindustrien. Vestas’ enorme fremgang taler sig eget sprog.

Omsætningen hos Vestas er fra 2014 til 2015 steget med 22 procent, og ser vi på hele branchen, er den i år vokset med 16 milliarder kroner.

I 2015 har branchen 17 selskaber blandt de 1.000 største danske selskaber. Det er fire mere end året før.

Blandt de nye er MHI Vestas Offshore, der er et ligeligt partnerskab mellem Mitsubishi Heavy Industries og Vestas. Selskabet indgår i år med et 15 måneders regnskab. Tallene viser, at det har etableret sig med en omsætning på næsten fire milliarder kroner, men dog med underskud i etableringsåret.

Andre nye er Jupiter Group, BC Group og All NRG Holding.

All NRG Holding er ejet af ATPs kapitalfond Via Venture, og de er ved at skabe et slagskraft selskab inden for servicering af energimarkedet. Det sker markante opkøb i industrien, som vil betyde, at selskabets omsætning vokser til 700 millioner kroner i indeværende år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen