Berlingske Business

Det mener fem eksperter om den græske aftale

GREECE-EU-POLITICS-DEBT-DEMO
Overskrift
Foto:
sørensen
Overskrift
bocian
Overskrift
friis
Overskrift
thygesen
Overskrift
bie
Overskrift

Det siger fem danske økonomer om den græske aftale. "Jeg kan ikke mindes, at man tidligere i fredstid har stillet så skrappe krav til et andet land".

»Jeg synes, man ydmyger den græske regering«

Artiklen fortsætter under billedet
sørensen

Christen Sørensen, tidligere overvismand og professor i økonomi:

Jeg kan ikke mindes, at man tidligere i fredstid har stillet så skrappe krav til et andet land. Det er ekstremt detaljerede krav med kontrolinstanser, så i realiteten bliver Grækenland nu sat under administration. Man vil sågar tvinge dem til at holde åbent om søndagen.

Det lader ikke til, at grækerne kom særlig langt med kravet om omlægning af lån?

Nej, jeg synes, man ydmyger den græske regering, og jeg er spændt på at se, om de kan få aftalen vedtaget i parlamentet og om regeringen holder til det. Og selv hvis de vedtager det, er der ingen garanti for, at Grækenland får nye lån eller omlagt de gamle. Der er kun et løfte om en forhandling.

Hvad kommer fremtiden til at bringe nu?

Man tvinger et land til at forarme sin befolkning, og jeg kan godt forestille mig, at det bliver svært at finde en stabil regering i fremtiden. Grækerne kan godt anerkende behovet for reformer, så problemet bliver den hastighed de skal gennemføres med.

Højspændt natligt eurodrama i Bruxelles EUROZONE-GREECE/

»Jeg ville også skrue bissen på«

Artiklen fortsætter under billedet
bocian

Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank:

Hvis jeg lånte 10.000 kr. til en kammerat, som blev ved med at løbe om hjørner med mig, ville jeg nok også begynde at skrue bissen på. Og så ville jeg lave en langt mere håndfast aftale.

Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank
DEL CITAT

Hvis du låner mange penge og gerne vil låne flere, så vil du nok komme ud for, at de, der låner dig pengene, på et tidspunkt begynder at stille nogle flere håndfaste krav til dig. Det er præcis det, der sker i Grækenland. Hvis jeg lånte 10.000 kr. til en kammerat, som blev ved med at løbe om hjørner med mig, ville jeg nok også begynde at skrue bissen på. Og så ville jeg lave en langt mere håndfast aftale. De andre eurolande kræver sikkerhed for, at de kan få nogle af deres penge tilbage igen. Derfor stiller de nu en række krav til grækerne.

Men nu har eurolandene så indført en udvidet overvågningspakke af Grækenland. Hvad siger det om eurozonens tillid til Grækenland?

De andre lande er løbet så store risici på grækernes vegne, at de er blevet nødt til at have lidt mere hånd i hanke med situationen og deres egne penge.

Er den mulige aftale godt nyt for både Grækenland og Europa?

Det er godt for både Europa og Grækenland, at det nu ser ud til, at vi har en eller anden form for aftale, som vi kan komme videre med. Alternativet ville have været meget værre.

»Aftalen er som et hækkeløb, hvor man skal forbi hurdler for at få en udbetaling«

Artiklen fortsætter under billedet
friis

Lykke Friis, EU-ekspert og prorektor på Københavns Universitet:

Aftalen sikrer, at Grækenland kan fortsætte i euroen, og giver samtidig alle parter noget at sælge på hjemmefronten. Tsipras undgår kollaps og har fået løfter om forhandlinger om lån i fremtiden. Merkel kan påpege, at der bliver betalt tilbage til ESM (Euroområdets støttefond, red.), som Tyskland har bidraget 26 procent til.

En stor knast var spørgsmålet om den fond, der skal privatisere de græske statsejede virksomheder. Tsipras anser det for en sejr, at den skal ligge i Athen.

For Merkel er det vigtigt, at trojkaen og IMF får lov at komme tilbage til Athen. Tyskerne har større tillid til IMF og deres metoder end til Europa-Kommissionen.

Hvis lånene ikke bliver omlagt i fremtiden, kan man så ikke frygte, at grækerne løber fra denne aftale?

Nej, for aftalen er som et hækkeløb, hvor man skal forbi hurdler for at få en udbetaling. De skal altså gennemføre reformer, inden forhandlingerne kan gå i gang. De anerkender selv behovet for reformerne, så det ville være mærkeligt, om de derefter rullede dem tilbage.

GREECE-EU-POLITICS-DEBT

»Privatiseringsfonden lyder som en logisk idé«

Artiklen fortsætter under billedet
thygesen

Niels Thygesen, professor emeritus. var i sin tid med til at skabe euroen:

Vi står i en helt usædvanlig situation. Europa er i den mærkelige mellemstilling mellem en nation og en federation af suveræne stater, så det er ikke usædvanligt, at der er engang imellem eksperimenteres.

Hvad mener du om løsningen med en privatiseringsfond på 50 mia. euro, der skal sælge ud af græske aktiver?

Personligt synes jeg, at privatiseringsfonden lyder som en logisk idé. En af de allerstørste svagheder ved de tidligere græske programmer er, at de store aktiver, som man trods alt råder over i Grækenland, ikke er blevet mobiliseret. Det ville have hjulpet i ikke uvæsentlig grad på den græske situation. Det er ikke troværdigt, at grækerne hele tiden kommer og siger: Vi har ikke rigtigt noget, der kan sælges.

De øvrige lande i eurozonen lader nu til at sætte sig tungt på Grækenlands økonomiske politik?

Det er klart, at det ikke var noget, man havde forestillet sig. Meningen var, at man skulle være på armslængdeafstand af detaljerne i den økonomiske politik i de enkelte lande, hvis de levede op til hovedlinjerne, men et land, der ikke gør det, må finde sig i, at de øvrige eurolande blander sig.

»Grækenland må sælge ud af malerisamlingen«

Artiklen fortsætter under billedet
bie

Ulrik Bie, cheføkonom i Nykredit:

Når man beder fattige østeuropæiske lande om at smide penge i kassen, er det så ikke også rimeligt, at Grækenland begynder at sælge nogle af de værdier, som landet råder over. Hvis det havde en virksomhed, der blev sat under administration, så havde man nok bedt om, at der blev solgt ud af malerisamlingen i hovedsædet. Det er lidt det, det drejer sig om.

Grækenland er dermed blevet sat under administration af eurogruppen?

Nu må vi se, hvordan det bliver udmøntet. Eurolandene har jo også en interesse i at bevare en form for græsk værdighed, men der står direkte i forhold til privatiseringsfonden, at eurolandene vil overvåge processen. Derudover skal de græske embedsmænd nu uddannes og afpolitiseres – igen under overvågning af EU-kommission. Derudover kommer trojkaen til at indfinde sig rundt omkring i de græske ministerier, hvilket de ikke har kunnet gøre det seneste halve år.

Men så har grækerne vel også fået fjernet suverænitet på centrale områder?

Jeg vil kalde det en meget hands-on-implementering. Det afhænger jo også af, hvordan grækerne vil tackle situationen.

MARKETS EUROPE STOCKS/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen