Berlingske Business

"Det kan godt være, vi bare trækker pinen ud"

Hos Gangsø møbler håber de ansatte og ledelsen på bedre tider. Efter flere fyringsrunder er de sidste 60 medarbejdere gået på arbejdsfordeling for at bevare deres job.

Virksomheden var ellers lige begyndt at komme ovenpå igen. Efter at have mistet sin største kunde Ikea for tre år siden, var det lykkedes GS Production - også kendt som Gangsø møbler - at få nye kunder i ordrerbogen. Men så kom finanskrisen.

- Vi har allerede skåret så langt ind til benet, at virksomheden vil få problemer med at bemande alle maskinerne, hvis der fyres flere. Så kort før jul tog ledelsen beslutningen om at lave arbejdsfordeling. Medarbejderne er selvfølgelig ikke glade for det, men de kan godt se, at det er nødvendigt. Vi føler ikke, at det er blevet trukket ned over hovedet på os, siger Torben Jensen, der er tillidsmand for Træ-, Industri- og Byg (TIB) hos Gangsø møbler.

For tre år siden var der omkring 250 medarbejdere hos Gangsø, mens der i dag er 60. Deres tillidsmand erkender, at de ikke har en jobgaranti på hånden, selvom de er gået med til at dele arbejdet i op til 13 uger og leve på dagpenge i halvdelen af tiden.

Dyre kompetencer

- Det kan godt være, at vi bare trækker pinen ud. Men vi håber selvfølgelig, at der kommer gang i hjulene igen, og at folk får lyst til at købe møbler. Ikke mindst set i lyset af bankpakken og alt det der, siger Torben Jensen.

Det håb deler han med ledelsen, som frygter at medarbejderne flytter over i andre job, hvis ikke der kommer mere gang i produktionen på Gangsø.

- Vi har allerede fyret og vil gerne holde på de sidste medarbejdere. Der er kompetencer knyttet til hver eneste af dem. Det er vigtigt, at vi ikke skal begynde med at uddanne nye folk, så snart det kommer til at gå godt igen, siger Lars Andreasen, fabrikschef hos GS Production i Fårvang.

Han mener, det er en ulempe, at medarbejderne på arbejdsdeling bliver behandlet som andre ledige og skal søge job på lige fod med dem. Ifølge Lars Andreasen vanskeliggør det virksomhedens indsats for at holde på de ansatte. Hos GS production kører produktionen for fuldt blus i alle de lige uger, mens hovedparten af medarbejderne holder fri på dagpenge i ulige uger, hvor der kun er 12 på arbejde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen