Berlingske Business

»Det giver ingen mening« og »interessant og rigtig konklusion«: Ris og ros til vismandsrapport om biler

ss
Afgifter på personbiler skæve i forhold til samfundsmæssige omkostninger, lyder det i miljø-økonomisk rapport. Foto:

Afgifter på personbiler skæve i forhold til samfundsmæssige omkostninger, lyder det i miljø-økonomisk rapport.

Bilejere har i årevis betalt alt for høje afgifter, når man ser det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

Det konkluderer formandskabet for Det Økonomiske Råd, kaldet vismændene, i den miljø-økonomiske rapport, der er udgivet tirsdag.

De har undersøgt sammenhængen mellem beskatningen af biler og de negative effekter, der er forbundet med bilkørsel. Det handler ikke kun om miljø- og klimabelastning, men også trængselsproblemer, støj og trafikulykker.

Qashqai

Og de nuværende afgifter er skævt fordelt, når to bilejere betaler samme registrerings- og miljøafgift for den samme bil, selv om den ene kører meget lidt, og den anden kører meget, lyder det.

Det budskab glæder økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), mens Det Økologiske Råd er kritiske.

Her er et overblik over reaktioner på rapporten:

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA):

»Vi har siden folketingsvalget nedsat registreringsafgiften tre gange. Senest i efteråret 2017. Alligevel er afgiften på biler i Danmark blandt verdens højeste.«

»Jeg mener, at gode og billigere biler er noget, som øger danskernes velfærd. Nu har vi også vismændenes ord for, at lavere registreringsafgifter øger velfærden.«

396508450.jpg

Det Økologiske Råds formand, Christian Ege:

»Det giver ingen mening at gøre, som vismændene gør det: At fokusere alene på at nå EU-mål i 2030 og se bort fra, at vi skal i gang med en langsigtet omstilling frem mod fossilfrihed i 2030.«

Underdirektør i Dansk Erhverv Geert Laier Christensen:

»Det er en både interessant og rigtig konklusion. Personbiler i forvejen hårdt beskattet, og det vil være samfundsøkonomisk dyrt at kaste klimablikket den vej.«

»Ser vi på idéen om at indføre kilometerafgifter frem for afgifter på at købe og eje en bil, så er vi overordnet set positive. Men det vel at mærke under forudsætningen af, at det teknologisk kan sikres, at systemet er fejlfrit og administrativt billigt at indføre og bruge.«

Formand for Ingeniørforeningen (IDA), Thomas Damkjær:

»IDA har længe fremhævet de gode potentialer i roadpricing, hvor bilisterne betaler, afhængig af hvor og hvor meget de kører. Det vil bidrage til både reduktion af trængsel og bilernes miljø- og klimabelastning.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen