Berlingske Business

»Det går den forkerte vej lidt langsommere«

Langt færre danskere meldte sig arbejdsløse i maj end i april. Flere økonomer håber, at det værste er overstået. Professor advarer dog mod jubeloptimisme. Ude i Europa og USA vokser ledigheden hastigt.

Næsten 100.000 danskere er nu registrerede som arbejdsløse. Det svarer til en arbejdsløshedskø, som går fra Rådhuspladsen i København til Helsingør – og så står man endda tæt.

Den gode nyhed er imidlertid, at køen i maj kun voksede med 2,1 kilometer – 4.200 personer – mod 5,4 km i april – 10.700 personer.

Halvt så mange danskere meldte sig altså arbejdsløse i maj som i april. Det står i skærende kontrast til det meste af Europa, hvor arbejdsløshedskøerne nogle steder har vokseværk som en dreng i teenagealderen.

»Det begynder at lysne. Ledigheden herhjemme flader ud og befinder sig fortsat på et lavt niveau – faktisk et godt stykke under den naturlige ledighed,« siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordens største bank, Nordea.

Den naturlige ledighed – eller strukturelle ledighed, som økonomerne kalder det – er ifølge Nordea 4,2 pct. i Danmark. Så længe ledigheden befinder sig under dette niveau, er der risiko for lønpres, som gør det sværere at konkurrere med udlandet.

Det er først og fremmest et fantastisk godt udgangspunkt med en ledighed på kun 1,6 procent i august sidste år, der gør, at Danmark med 3,5 procent fortsat har en lav arbejdsløshed.

Et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er nemt og billigt at fyre medarbejdere, har været medvirkende årsag til, at der er blevet delt relativt flere fyresedler ud i Danmark end i de fleste andre lande det seneste år. Men når det er billigt at fyre, tør virksomhederne også hyre:

»Den danske model er blevet testet i denne krise. Man kunne have forventet nogle ordentlige tæsk, men fleksibiliteten på arbejdsmarkedet gør, at der måske nok bliver fyret mange, men de kommer hurtigt i arbejde igen,« siger Michael Rosholm, professor i økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Den relativt lave ledighed hænger også sammen med den offentlige sektors størrelse i Danmark:

»Først og fremmest fordi 29 procent af de beskæftigede ikke risikerer at miste deres arbejde. Hertil kommer, at de personer, som er uheldige og mister deres arbejde, får en forholdsvis høj kompensation. Det betyder, at vores forbrug ikke falder så meget som i andre lande som følge af den højere ledighed,« siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Derfor tyder det på, at Danmark kan blive et af de lande, hvor ledigheden først vender:

»Det mener jeg, der er belæg for at sige. Det fleksible arbejdsmarked betyder, at vi er hurtigere inde i en krise og hurtigere ude,« siger Helge J. Pedersen.

Aarhus-professoren advarer dog mod at lade champagnepropperne springe allerede nu:

»Man kan sige, at det går den forkerte vej lidt langsommere. Men det er for tidligt at sige, det går den rigtige vej.«

Rundt omkring i Europa går det mange steder langt værre end herhjemme. Flere end 15 millioner europæere er nu uden arbejde, viser nye tal fra EUs statistikenhed, Eurostat. Det er 273.000 flere end i april og vidner om en europæisk økonomi, som gisper efter vejret. En arbejdsløshedsprocent i euroområdet på 9,5 procent er den højeste på noget tidspunkt i dette årtusinde.

Der er dog store forskelle på behovet for kunstigt åndedræt rundt omkring i Europa. Holland og Cypern trækker vejret uden problemer med ledighedstal på henholdsvis 3,2 og 4,3 procent. Omvendt kan Letland og især Spanien med arbejdsløshedsprocenter på 16,3 og 18,7 procent nærmest ikke leve uden et iltapparat.

Ifølge Eurostat, der beregner arbejdsløshedstal anderledes end Danmarks Statistik, har Danmark en arbejdsløshedsprocent på 5,7 procent.

At næsten hver femte spanier nu er uden for arbejdsmarkedet skyldes, at boligmarkedet nærmest er kollapset.

Spanien kæmper samtidig med den i særklasse højeste ungdomsarbejdsløshed. 36,9 procent af alle unge spaniere under 25 år er uden arbejde. I Sverige er tallet 27,3 pct.

»De to lande risikerer at tabe en hel generation på gulvet, hvis alt for mange ender i langtidsledighed, som vi ved besværliggør en tilbagevenden til arbejdsmarkedet,« siger Helge J. Pedersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen