Berlingske Business

Det første danske taxaselskab sætter sig selv til salg

Linda Kastrup - 20180606042859
Dantaxi 4X48's administrerende direktør, Carsten Aastrup, mener, at der er et uopdyrket potentiale i virksomheden. Linda Kastrup/arkiv/Ritzau Scanpix

Blandt andet Dantaxi 4X48's bestillingskontor og kundedatabaser kan overgå til en ny køber.

Den nye taxalov har løsnet grebet om branchen og giver muligheder for at udvikle forretningen og nye koncepter.

Det fører nu til, at det første taxaselskab herhjemme, Dantaxi 4x48, er udbudt til salg. Det sker via PwC Corporate Finance, skriver Frederiksborg Amts Avis.

95 procent af de tilsluttede vognmænd stemte ved den seneste generalforsamling for at give bestyrelsen mandat til at gennemføre salget.

»Når vi vælger at sætte til salg nu, er det fordi, vi anser tidspunktet for at være det mest optimale. Både set i relation til vores nuværende ejere, vognmændene og overfor en mulig køber. For den rigtige køber er der et uopdyrket potentiale i virksomheden og i markedet generelt, der kan udnyttes,« siger selskabets direktør, Carsten Aastrup, til Frederiksborg Amts Avis.

Det er ikke selskabets 1400 vogne, der er til salg. De vil fortsat tilhøre vognmændene.

Derimod er det bestillingskontoret, kundedatabaser samt for eksempel rettighederne til taxa-appen Moove, der med cirka 100.000 brugere kan overgå til en køber.

Liberaliseringen af taxaloven vil også give selskabet mulighed for på sigt selv at købe nye vogne.

»Det kan være et af de redskaber, selskabet fremover kan dreje på for at sikre en god betjening - også i yderområder,« siger Carsten Aastrup til Frederiksborg Amts Avis.

/ritzau/t

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen