Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Det bliver en god sommer – økonomisk set

BRITAIN-EU-POLITICS
Lederen af UK Independence Party (UKIP), Nigel Farage, advokerer for, at Storbritannien skal forlade EU, hvilket er det aktuelt mest frygtede scenarie blandt verdens største investorer. Foto:

Trods en gigantisk gældsboble i Kina og store økonomiske udfordringer i blandt andet Japan, Rusland og Brasilien er verdensøkonomien i fremgang. I Europa har lave renter, stor likviditet og udlåns­ivrige banker skubbet krisen i de sydeuropæiske lande i baggrunden.

Maj blev bevis på, at global økonomi kan sammenlignes med en supertanker. De store lande og regioner – USA, Europa, Kina samt emerging markets – var og er i tydelig økonomisk fremgang med samme retning som før finanskrisen og lidt lavere hastighed end tidligere.

Anderledes forholder det sig med Japan, der er i en slags økonomisk eksistenskrise – landet kan ikke skabe selvbærende vækst og er derfor på slæb.

De stigende råvarepriser, herunder særligt olieprisen, har sammen med de lidt bedre tal fra Kina haft en stærk stabiliserende effekt på finansmarkederne. Omvendt har Storbritanniens forestående afstemning om tilslutningen til EU 23. juni – den såkaldte Brexit-afstemning – haft en mindre, negativ effekt i Europa.

mærsk

Pengepolitikken er overalt fortsat meget ekspansiv, og de lave rentesatser tvinger på en måde investorerne over i aktier og ejendomme. Vi har på den baggrund set, at renterne er faldet yderligere, ligesom aktiemarkederne er steget næsten tilbage til niveauet fra årsskiftet. Den finansielle støj, der i januar trak de store aktiemarkeder ned med 10-15 procent, er forsvundet lige så hurtigt, som den kom.

Figur 1 i grafikken i bunden af artiklen viser, hvilke forhold verdens store investorer betragter som de for tiden største risici. Ikke overraskende er Brexit nummer et i figuren, mens en kinesisk devaluering er det næstmest frygtede.

FRANCE-BRITAIN-EU-BREXIT-FLAG-REFERENDUM-ECONOMY-G7

Amerikanerne bruger flere penge

Det forhold, at Donald Trump nu har bragt sig i stilling som republikansk præsident­kandidat, har ikke påvirket finansmarkederne væsentligt. Verdens største økonomi, USA, bevæger sig støt og roligt fremad.

Beskæftigelsen stiger, inflationen er kravlet op på en procent igen, og en rentestigning på 0,25 procent synes sikker inden for de næste tre måneder. Den seneste udvikling viser virkelig fremgang i boligbyggeri og privat­forbrug. Priserne på enfamiliehuse stiger pænt, og nybyggeriet fortsætter sin fremgang, hvilket tydeligt fremgår af figur 2, som viser udviklingen i salget af nye huse.

Virkningen udebliver ikke, når man har vækst og reallønsfremgang samtidig med lave boligrenter. De amerikanske boligrenter er på et historisk lavpunkt, og samtidig er banksystemet og de store kreditforeninger så godt polstret med kapital, at udlånsvolumen kan forøges.

Brexit

USA udvikler sig i økonomisk henseende præcis som under andre konjunkturforløb. Ideen om new normal passer ikke rigtig længere. Alligevel er en del amerikanske storinvestorer fortsat bange for et økonomisk sammenbrud i Kina, som kan forplante sig til USA.

Både George Soros og Stanley Druckenmiller advarer mod for mange aktier, og selv køber de guldinvesteringer i stor stil. De tror, at et kinesisk sammenbrud kan tvinge kineserne til en større devaluering af deres valuta og i forlængelse heraf destabilisere hele den globale finanssektor.

Denne frygt ligger latent i markedet, og derfor fortsætter mange investorer med at købe statsobligationer trods de negative rente­satser.

Staten forhindrer sammenbrud i Kina

Den kinesiske økonomi vokser stadig med cirka seks procent årligt. Den grundlæggende skavank i kinesisk økonomi er fortsat uløst. Investeringerne i bygninger og infrastruktur fortsætter på det meget høje niveau, og alt finansieres af de store kinesiske banker.

Verdens største gældsboble er ved at blive bygget op. Men Kina er ikke en markedsøkonomi styret af markedskræfter. Tværtimod er hele den kinesiske finanssektor stats­styret. Renten, valutaen og bankudlånene – alt er styret af den kinesiske stat, og derfor bryder gældsboblen ikke sammen.

Men de økonomiske fundamentals gælder også for Kina. På et tidspunkt vil tabene skulle betales, og nogen skal betale. Men indtil da kan systemet fortsætte. På det seneste er der endda kommet mere ro omkring Kinas finanser. Den kinesiske valuta er stabiliseret, og udstrømningen af kapital er bremset op – se figur 3.

Efter en kapitaludstrømning på næsten 1.000 milliarder dollar er der de seneste to måneder sket en vending, og der er netto strømmet 20 milliarder dollar ind i landet. Valutareserven er stadig på mere end 3.000 milliarder dollar, og det mest sandsynlige er derfor en soft landing i Kina med et vækstfald ned mod tre-fire procent.

Krisen næsten glemt i Europa

I Europa fortsætter den stabile fremgang. Væksten er oppe på 2,4 procent i eurozonen, og den enorme udpumpning af penge og de meget store obligationskøb fra den europæiske centralbank, ECB, ser ud til at virke. De lave renter, den store likviditet og de udlåns­ivrige banker gør det attraktivt at investere i byggeri og erhvervsliv. Af figur 4 fremgår, hvor stor låneefterspørgslen og låneudbuddet er i den finansielle sektor i Europa. Det virker, som om man helt har glemt krisen i Sydeuropa, og låneefterspørgslen er tilbage i det gamle spor.

Næsten uden undtagelse er alle banker velkonsoliderede og lever op til de nye strenge kapitalkrav. Det eneste sted, hvor der fortsat er problemer, er Italien, hvor bank­systemet er præget af fejludlån og skandaler, som reelt ikke har noget med finanskrisen at gøre, men snarere skyldes mangelfuld regulering og dårlig bankledelse gennem masser af år.

Mismodige japanere

I Japan er det modsat. Efter en kortvarig opblomstring er japansk økonomi igen på vej mod stagnation. Efter et par år med faldende yenkurs er billedet ændret. Ganske vist var BNP-væksten positiv i første kvartal, men japansk erhvervsliv præges af mismod og manglende indenlandsk efterspørgsel.

Kun den offentlige sektor og lidt eksport har kunnet holde væksten i positivt territorium. Efterspørgslen fra forbrugerne og virksomhedernes investeringer i hjemme­markedet er igen stagnerende, og det peger mod en vækstnedgang. Den såkaldte Abenomics-politik virker ikke, og selv om man i januar forstærkede denne politik med iværksættelse af negative renter og yderligere obligationskøb, har det ikke haft effekt.

I figur 5 ses, at det såkaldte PMI-tal, som er en indikator for erhvervslivets temperatur, er faldende – niveauer under indeks 50 er ensbetydende med negativ vækst i industriproduktionen.

Vækst på de nye markeder

Emerging markets-landene har fået lidt mere vind i sejlene. Råvarepriserne er i gennemsnit steget med ti procent i årets første fem måneder. Olieprisen er steget fra 35 dollar til 50 dollar pr. tønde, og dermed stiger indtjeningen i de lande, der jo typisk er råvare­afhængige.

De hårdt recessionsramte lande som Rusland og Brasilien oplever aftagende finansielt pres. Rusland har endda kunnet sælge nye statsobligationer med renter helt ned på 2,5 procent målt i dollar. De ikke-råvareafhængige lande som Vietnam, Indien og Filippinerne oplever næsten bedre vækstudsigter end nogensinde.

Betyder det så, at den krise, som har ramt emerging markets de seneste tre år, er overstået? Næppe. Man bør huske, at den globale råvareefterspørgsel fortsat vil blive afdæmpet i takt med, at Kinas vækst falder ned mod tre procent. Meget af den opgang, vi har set i råvarepriserne, er spekulativ og skyldes, at råvaremarkederne var »oversolgt« eller præget af overdreven pessimisme i årene 2014-2015.

Stigningen på de ti procent her i årets første måneder er derfor ikke udtryk for en ny og varig stigningstrend, men snarere udtryk for at råvarepriserne ramte bunden i forbindelse med, at olieprisen i februar var nede på 27 dollar. Man skal derfor fortsat være på den lidt forsigtige side, når man investerer i alt, der har med råvarer at gøre – uanset hvor i verden det er.

Den globale økonomi på ret kurs

Til gengæld er der grund til at glæde sig over stabiliteten i den globale økonomi.

De globale økonomiske markedskræfter har en sådan styrke, at geopolitiske begivenheder stort set ingen betydning får – uanset om det er islamisk terrorisme, Zika-virus, flygtninge­strømme eller politisk usikkerhed knyttet til den britiske EU-afstemning og det amerikanske præsidentvalg.

Derfor er det klogt at være en tålmodig, langsigtet investor og sikre sig global risikospredning.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen