Berlingske Business

Det blev dyrere at holde ferie i juli

xbrbe
Priserne på pakkerejser, sommerhuse og flyrejser kravlede i vejret i juli. Det trak forbrugerpriserne med sig. Foto:

Priserne på pakkerejser, sommerhuse og flyrejser kravlede i vejret i juli. Det trak forbrugerpriserne med sig.

Forbrugerpriserne har i juli taget et hop. Det blev i juni især dyrere at holde ferie, og den sektor trak især forbrugerprisindekset op.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Samlet viste indekset en stigning fra juni til juli på 0,8 procent.

Søren V. Kristensen, der er makroøkonom i Sydbank, vurderer, at priserne havde høj fart på.

»De danske priser bragede op i juli,« siger Søren V. Kristensen.

»Det var særligt prisen for at holde ferie, der blev dyrere i juli, da priserne på både pakkerejser, sommerhuse og flyrejser kravlede i vejret.«

Det fremgår af opgørelsen, at juli er den dyreste måned at leje sommerhus i.

»Fra 2016 og frem har juli måned i gennemsnit været 62,7 procent dyrere end juni måned,« skriver Danmarks Statistik i opgørelsen.

Når man måler juli op mod samme periode sidste år, steg priserne 1,1 procent, hvilket er det samme niveau som juni.

»Inflationen er kravlet lidt op de seneste måneder. Blandt andet som følge af en højere oliepris, der smitter af på prisskiltet, når vi tanker bilen og flere andre steder,« siger makroøkonomen.

Udover transport er det også hoteller og restauranter, der har bidraget til stigningen i forhold til juli sidste år.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen