Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

Derfor kan 1.120 milliarder kr. i overskud også være et problem

GERMANY-INDUSTRY-STEEL-HKM
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) mener, at vejen frem er, at regeringen skruer op for finanspolitikken for at sætte mere gang i økonomien og derved få øget virksomhedernes investeringer. Arkivfoto. Foto:

Gennem årene med finanskrise og økonomisk krise er overskuddet på betalingsbalancen steget med 1.120 milliarder kr., viser nye tal. Det enorme overskud er blandt andet udtryk for, at der sker for lidt i dansk økonomi.

Hvornår får Danmark overskud på betalingsbalancen,« lød spørgsmålet. »Det bliver ikke i min levetid,« lød svaret fra djævlen.

Næsten sådan lød en vittighed fra daværende direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond Poul Nyrup Rasmussen, da han midt i 1980erne holdt et oplæg på Aarhus Universitet – inden han blev S-statsminister.

Dengang sad den danske økonomi fast i et gigantisk underskud på betalingsbalancen. En stilstand, der synes at være permanent og som blev omtalt i TV-Avisen næsten på linje med frygten for en atomkrig.

I dag kan vittigheden næsten fortælles med omvendt fortegn. For Berlingske Business har fagforeningen 3F beregnet, at det samlede overskud på den danske betalingsbalance siden finanskrisen målt i faste priser nu er nået op på 1.120 milliarder kr.

DENMARK-CENBANK/

Beregningerne er sket på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik, der har lavet en ny opgørelse af udviklingen på den danske betalingsbalance.

Samlet set har Danmarks Statistik opjusteret overskuddet med 170 milliarder kr. gennem finanskrisen.

Målt i forhold til landets samlede produktion i form af BNP udgør overskuddet på betalingsbalancen i dag omkring en halv gang mere, end underskuddet gjorde tilbage i 1980­erne. Og sammen med Holland og Tyskland er Danmark med på EUs observationsliste for at have et for stort overskud.

Ifølge EU er det danske overskud målt på et treårigt gennemsnit på 7,3 pct. af BNP, og det er udtryk for, at der simpelthen sker for lidt i økonomien. EUs øvre grænse er på seks pct. af BNP.

»På bundlinjen står, at der ikke mangler penge i dansk økonomi – tværtimod. Men problemet er tosidet. På den ene side giver overskuddet på betalingsbalancen en stor nettoformue i forhold til udlandet. Den giver et afkast, der er med til at øge vores velstand. Omvendt afspejler det store overskud også, at der ikke er nok efterspørgsel i vores økonomi,« siger 3Fs chef­økonom, Frederik I. Pedersen, der mener, at med de nye tal for betalingsbalancen kommer det danske overskud for sidste år op på at udgøre ni pct. af BNP.

Det vil i givet fald være det højeste i EU.

14BUS20160413-180856-3-1834.jpg

Voldsomt dyk

Blandt en række andre økonomer er der enighed om, at det store overskud er godt, fordi det giver flere penge på kistebunden og gør dansk økonomi mere solid – men at det samtidig er et krisetegn.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian er den mest kritiske:

»Det store betalingsbalanceoverskud afspejler det voldsomme dyk i investeringerne kombineret med den stigende opsparing, som vi har set siden finanskrisen. Det har gjort ondt på dansk økonomi, da det har gjort krisen dybere og mere langvarig end i de lande, vi normalt sammenligner os med,« siger han.

Et for lavt investeringsniveau gør, at produktivitetsvæksten trykkes ned, og Steen ­Bocian mener, at det store overskud også er et problem hvad angår den danske fastkurspolitik, fordi vi kører med en lavere rente, end vi reelt set har brug for.

økonomi

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen ser med lidt mindre alvor på det store overskud på betalingsbalancen, men han er enig i, at der bliver investeret for lidt.

»Det er en god ting, at vi sparer op, for ellers vil min generation skulle leve af vores børn, der er en mindre generation. Det vil være en hård belastning for Danmark. Men en opsparing skal også investeres. En del investeringer går til udlandet, og hvis vi kunne få nogle flere investeringer her i landet, vil det være at foretrække. Det vil skabe nogle flere job og noget mere produktion,« siger Las Olsen.

Svær medicin

For næsten 30 år siden var problemet, at danskerne levede over evne og brugte flere penge, end vi tjente.

Medicinen lød dengang på en beskæring af rentefradraget samt at tvinge danskerne til at spare op til pension via overenskomsterne. Det gjorde, at vi allerede i 1990 havde overskud på betalingsbalancen. De fleste økonomer er enige om, at hvis nutidens overskud skal bringes ned via flere investeringer, er der ikke på samme måde nogle greb, man kan tage fat i.

01BUS1SEKTION-120132.jpg

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) mener, at vejen frem er, at regeringen skruer op for finanspolitikken for at sætte mere gang i økonomien og derved få øget virksomhedernes investeringer.

»Der er ikke nok efterspørgsel, og så længe der ikke er det, og der er ledig kapacitet, har virksomhederne ikke nogen tilskyndelse til at øge investeringerne, selv om renten er lav. Efterspørgslen kommer sandsynligvis også til at hænge i bremsen i 2017 og så længe den private efterspørgsel fortsat er svag, giver det god mening at øge den offentlige efterspørgsel,« siger cheføkonom Erik Bjørsted, AE.

Det ligger meget på linje med budskabet fra 3F, men hos både DI, Dansk Erhverv og Danske Bank mener man slet ikke, at det er vejen at gå, fordi en række virksomheder allerede er begyndt at melde om mangel på kvalificeret arbejdskraft.

»Vi kan se, at der er et kæmpeproblem med at få i høj grad mindre virksomheder til at investere i mere teknologi. Blandt andet robotteknologi,« siger Kent Damsgaard, vicedirektør i DI.

»Her har vi et værktøj at tage fat i, og det er erhvervsbeskatningen. Man skal gradvist sætte selskabsskatten ned, så den matcher gennemsnittet blandt de øvrige mindre lande i det indre marked og ligger under niveauet i hver af de fem største økonomier,« siger han.

I regeringens 2025-plan for dansk økonomi ligger der dog ikke en direkte nedsættelse af selskabsskatten.

lars og lars

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen