Berlingske Business

Der mangler ikke kvalitet i ph.d.-uddannelsen

22busPix-Morten Pejrup-byli.jpg

Det vigtige budskab er, at der IKKE mangler kvalitet i den danske ph.d.-uddannelse, her argumenteret med eksemplet fra Danmarks næststørste ph.d.-skole.

Søren Bregenholt (SB) fra Novo Nordisk sætter i sit indlæg i Berlingske torsdag 11. juni spørgsmålstegn ved kvaliteten i den danske ph.d.-uddannelse og konstaterer, at den øgede produktion af ph.d.er i Danmark ikke har ført til det ønskede resultat for dansk erhvervsliv.

Jeg har stor respekt for, at Novo Nordisk mangler højt kvalificerede medarbejdere. Det er alvorligt, og det må det politiske system i samarbejde med landets universiteter hurtigt gøre noget ved. Men det er ikke rimeligt at bruge denne flaskehalssituation som argumentation for, at der generelt mangler kvalitet i den danske ph.d.-uddannelse, for det er ikke rigtigt.

11BUSNovo-Nordisk.jpg

Med udgangspunkt i situationen ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, SCIENCE, der huser Danmarks næststørste ph.d.-skole, vil jeg begrunde, hvorfor SBs udsagn ikke er korrekt:

1. Rigtigt mange ph.d.-stillinger besættes ud fra et felt med over 100 ansøgere, så der er ikke et generelt problem med konkurrence.

2. Vi har hele verden som vores optagsområde. Mere end 50 pct. af ph.d.erne på SCIENCE er ikke-danske, og de kommer fra i alt 81 forskellige lande.

3. Ph.d.-forløbet følges tæt af en erfaren vejleder og af ph.d.-skolen med tre-fire statusrapporter hen over forløbet. Hvis der er problemer, bliver der taget konkrete skridt. I særlige tilfælde lægges der en tremånedersplan for genopretning af forløbet. Hvis denne ikke gennemføres tilfredsstillende, udskrives den ph.d.-studerende med en måneds varsel.

4. Alle bedømmelseskomiteer har en lokal formand, der ikke er vejlederen, samt to eksterne medlemmer, og der er altid mindst ét udenlandsk medlem. Hvis bedømmelsesudvalget ikke er tilfreds med afhandlingens kvalitet, giver ph.d.-skolelederen efter en konkret vurdering et lille antal måneder, typisk tre måneder, til at rette op på de kritisable forhold. På SCIENCE gælder dette cirka fem procent af de indleverede ph.d.-afhandlinger.

Folkeskole

5. SB skriver »Den danske ph.d.-uddannelse er for kort«. Ja, det kan vi godt være enige om. Derfor har SCIENCE netop indført muligheden for at indskrive ph.d.-studerende på en fleksibel 3+5-ordning. Man kan blive indskrevet umiddelbart efter afsluttet bachelor. Den studerende har således op til fem år til forskning i sit ph.d.-forløb. Men man kan også optages på et hvilket som helst tidspunkt mellem bachelor og kandidat- eksamen. Altså helt fleksibelt, så vi på et hvilket som helst tidspunkt er i stand til at tage imod højt kvalificerede danske og udenlandske studerende. Det opfatter vi som kvalitet i rekrutteringen.

6. En generel forlængelse af den traditionelle 5+3 ph.d.-uddannelse vil blive hilst velkommen på SCIENCE. Vores internationale evalueringskomiteer er næsten alle enige i, at ph.d.-uddannelsen er for kort.

7. Alle ph.d.-skoler i Danmark undergår jævnligt international evaluering. SCIENCE ph.d.-skole gennemgik en sådan evaluering for to år siden med et meget tilfredsstillende resultat.

8. Som ph.d.-vejleder i Danmark, og bedømmer på danske og udenlandske ph.d.-afhandlinger gennem en længere årrække kan jeg sige, at danske ph.d.-afhandlinger helt overordnet har en meget høj kvalitet. Det anerkendes også af vores udenlandske medlemmer af bedømmelseskomiteer.

Det vigtige budskab er, at der IKKE mangler kvalitet i den danske ph.d. -ddannelse, her argumenteret med eksemplet fra Danmarks næststørste ph.d.-skole. Men det er rigtigt, at ph.d.-uddannelsen kan organiseres bedre end nu. Dette er primært et politisk problem, som universiteterne gerne medvirker til at løse hurtigt og konstruktivt.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen