Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

Denne mand har netop fået tilbudt en ny by, en 7 meter høj kaktus og 44 milliarder i skatterabat

AMAZON-BEZOS/
Amazon-stifter og topchef Jeff Bezos er en temmelig populær herre for tiden. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen

Velkommen til en fredag morgen, hvor vi skal forbi Spanien, udflytning af danske arbejdspladser og en tur til USA, hvor en række byer står på tæerne af hinanden for at gøre kur til Amazon-stifter, Jeff Bezoz

1
Vildt kampløb om at tiltrække Amazon er i gang

Den amerikanske online- og efterhånden »alt muligt andet«-gigant Amazon er for tiden på udkig efter, hvor i USA selskabets nye hovedkvarter skal placeres.

Det skriver FT.com.

Der tale om en investering fra Amazons side på over 30 milliarder danske kroner, og stedet vil huse i omegnen af 50.000 medarbejdere. Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at borgmestre og guvernører fra hele USA i øjeblikket skruer op for charmen og ikke mindst opfindsomheden i bestræbelserne på at tiltrække Amazon-bossen, Jeff Bezos opmærksomhed.

Senest har Tucson Arizona sendt en syv meter høj kaktus til Amazon, som selskabet dog takkede pænt nej tak til. I Georgia har en by tilbudt at bygge en helt ny by, som kan få navnet Amazon, og Jeff Bezos kan oven i købet blive borgmester for den nye by. I New York blev hele Empire State Building lyst op med Amazons farver og logo for lige at sende en kæk hentydning til Amazon-stifteren.

I andre stater går man anderledes kontant til værks og tilbyder økonomiske fordele. Her har New Jerseys guvernør Chris Christies for alvor lagt sig i selen og tilbudt skattenedsættelser for op mod 44 milliarder danske kroner.

Spillet er i gang.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Separatister opfordrer til stormløb mod Cataloniens banker

I konflikten om Cataloniens bestræbelser på at opnå selvstændighed opfordres borgerne i den spanske region til at løbe storm på bankerne - det vil sige, at kunderne hæver så mange kontanter som muligt.

»Hæv det beløb, du ønsker,« hedder det i et tweet natten til fredag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Bag forslaget står to separatistbevægelser - Cataloniens Nationalforsamling (ANC) samt kulturorganisationen Omnium Cultural.

Aktionen er ifølge dpa både en protest mod varetægtsfængslingen af lederen af ANC, Jordi Sanchez, og lederen af Omnium, Jordi Cuixart, og mod udmeldingen fra flere banker og store virksomheder, om at de vil flytte deres hovedsæder fra Catalonien til andre regioner i Spanien.

»Tiden er inde til at vise, at vores magt afhænger af hver enkelt af os, og at summen af små individuelle handlinger kan ændre alting,« betoner ANC og Omnium i den fælles besked på Twitter.

Jordi Sanchez og Jordi Cuixart efterforskes i forbindelse med demonstrationer op til en folkeafstemning om uafhængighed i Catalonien 1. oktober.

Business anbefaler:

Så meget dyrere bliver det at være husejer næste år

Godt og skidt nyt: Du kommer til at leve længere - til gengæld bliver du fattigere

Novo-direktør overnattede på hovedkontoret: »Det her er jo klimaks for 25 års forskning«

3

Regeringens plan om at flytte statslige arbejdspladser får tæsk

Et bredt udsnit af landets toneangivende økonomer er ikke i tvivl. Udflytning af statslige arbejdspladser er en dårlig idé set med samfundsøkonomiske briller, fordi tre fjerdedele af de ansatte vælger ikke at følge med ud, hvilket medfører et stort videnstab.

Læs hele historien her (i abonnement)

Selv blandt de økonomer, der er positive over for ideen om at flytte statslige arbejdspladser, er der kritiske røster over for regeringens håndtering af den igangværende udflytning. Det skyldes, at den spreder arbejdspladserne for tyndt ud i flere end 25 forskellige byer i stedet for at tilføre nogle få regionale kraftcentre en massiv mængde arbejdspladser.

»Ideen med udflytning er god, fordi vi har fået et skævt Danmark. Men den bliver udført forkert,« siger Curt Liliegreen, som er direktør i Boligøkonomisk Videncenter, der er etableret af Realdania.

4

Landbrugets boss langer ud efter sit tidligere parti

Landbrug & Fødevarers adm. direktør, Karen Hækkerup, sender nu en hård kritik af sit tidligere parti, Socialdemokratiets formand for at gå stik imod erhvervslivets behov for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Det skriver Finans.dk

»Mette Frederiksen siger, at hun er betænkelig ved udenlandsk arbejdskraft, både når det drejer sig om den kvalificerede og den ikke-kvalificerede. Det er så meget på tværs af, hvad erhvervslivet har brug for,« siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Karen Hækkerup mener, at både retorikken og udlændingestramninger skader erhvervslivets mulighed for at tiltrække både højtkvalificerede specialister - men også folk til lavere lønnede job.

Det bør investorerne holde øje med fredag:

Nordeas investeringsstrateg, Andreas Østerheden, har for Berlingske udpeget de tre ting, som investorerne bør skele til torsdag.

  • Her til morgen vil Trumps skattereform få lidt opmærksomhed, efter det amerikanske senat godkendte en skatteplan i går aftes. Som det ser ud nu, vil reformen øge underskuddet på de offentlige finanser med op imod 1.500 mia. amerikanske dollars i løbet af de næste 10 år. Bliver planerne stemt igennem repræsentanternes hus kan det løfte væksten og indtjeningen i virksomhederne, men selvom tallene er store, ændrer det ikke vores anbefaling som er at undervægte amerikanske aktier.
  • Senere på dagen vil investorerne holde øje med EU's rådsmøde, hvor ledere skal diskutere bl.a. Brexit forhandlingerne. Vi er fortsat meget langt fra en afklaring af forhandlingerne, hvorfor mødet formentlig ikke kommer til at rykke markedet. Kombineret med begrænsede udsigter til nyt om Catalonien forventer vi, at europæiske aktier henter noget af det tabte fra i går.
  • Sidst på dagen vil investorerne vende sig mod USA, hvor vi får både nøgletal og regnskaber. Af nøgletal vil det amerikanske boligsalg blive offentliggjort, som formentlig stadig vil være påvirket af orkanerne. Derudover vil vi få ugens sidste regnskaber fra store amerikanske selskaber som bl.a. General Electric.

Det sker i dag:

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:

  • Beskæftigelse for lønmodtagere (md), august 2017
  • Detailomsætningsindeks, september 2017
  • EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, september 2017

Udland:

  • 8.00: Tyskland: Producentpriser, sep
  • 16.00: USA: Salg af eksisterende boliger, sep

Det sker på markederne:

Budgetaftalen i Washington natten til fredag har løftet humøret på flere af Asiens aktiebørser, hvor humøret ellers er relativt blandet. De japanske aktier er vendt tilbage til udgangspunktet efter aftalen, da den har styrket dollar og svækket yen, og mens markederne i blandt andet Hongkong og Seoul er i fremgang, er der fald i Indien og Taiwan. De kinesiske børser ligger til gengæld relativt faldt.

I Japan startede aktierne med at falde, men efter budgetaftalen, der baner vejen for store skattelempelser i USA, er appetitten på aktier styrket takket være svækkelsen af yen.

Nikkei 225 -0,03%
Hongkongs Hang Seng +1,0%
China Shanghai Composite +0,05%
Singapores STI +0,2%
Sydney ASX 200 +0,2%

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen