Berlingske Business
17:42

Den næste olie

50 år efter det første fund af olie i den danske del af Nordsøen kommer der stadig mindre olie op fra de danske felter. Alligevel forventer så godt som alle i oliesektoren, at nordsøeventyret kan finde ny magi og vare ved i mange år frem. Men der skal penge til. Nordsøen står ved en skillevej, og de private selskaber kigger mod staten for at få bedre vilkår til at producere den næste olie.

A4-papir var erstattet med de amerikanske letter-størrelser, ringbindene havde tre indvendige klammer som i USA, ja, selv kontormøblerne var »Made in America«. Da tidligere underdirektør i Maersk Oil Jørgen Liboriussen blev ansat som den første geolog i Maersk Oil, havde amerikanske Gulf Oil sejlet alle former for isenkram til Danmark.

Olieselskabet skulle snart producere den første olie i Danmark, og for dem var udland lig med uland. Liboriussen havde reageret på et stillingsopslag fra Maersk Oil, der egentlig søgte en erfaren oliegeolog. Den nu 70-årige olieveteran var knap nok blevet færdig på universitetet, men fik jobbet alligevel. På den måde var han et meget godt billede på den danske oliebranche: grøn og uerfaren.

»Det var en vanskelig tid, for det er altid svært at starte op, men der var helt klart en følelse af, at det her kunne blive til noget stort,« husker Jørgen Liboriussen om de første år hos Maersk.

Og stort blev det. Her 44 år efter, at Prins Henrik drejede på hanen og frigav den første olie fra Nordsøen, har den danske olieindustri pumpet enorme mængder olie og gas op af undergrunden og bidraget med 404 mia. kr. i skatteindtægter. Og statskassen kan nyde godt af oliekroner mange, mange år endnu, lyder det fra samtlige aktører i oliebranchen, som Berlingske har været i kontakt med.

Men nordsøolien står ved en skillevej.

04BUS20160404-141115-3-1913.jpg

For en forlængelse af det danske olieeventyr kræver investeringer i gammel infrastruktur og ny teknologi, og det koster penge. Mange penge. Det er så dyrt, at olieselskaberne har svært ved at se økonomien i det under de nuværende rammevilkår i Danmark, og selskaberne kigger sultne mod udlandet og fordele som investeringsfradrag og skattesænkninger, som nordmændene og briterne har givet for at holde liv i deres dele af Nordsøen. Efter sommerferien forventer man nye forhandlinger om Nordsøens fremtid i Danmark også, og beskeden fra oliedanmark er klar: Incitamenterne skal komme, ellers vil Nordsøen være på lukkekurs.

»Vi kan roligt demontere den med, at vi er ved at producere den sidste olie, for der er mulighed for at producere mindst lige så meget, som vi har produceret de første fyrre år. Der er masser af olie dernede, som kan hives op. Men det er også teknisk og økonomisk meget mere krævende for selskaberne at gå efter disse mere marginale produktioner,« siger tidl. direktør i Nordsøfonden, Peter Helmer Steen, der bakkes op af oliehistorikeren Morten Hahn Pedersen.

»Hvis ikke man får lavet en ordentlig løsning, så kan Nordsøen være en død sild i løbet af ti år. Så er der kun små selskaber tilbage, som støvsuger resterne, og så er udviklingen slut. Hvis man derimod får lavet nogle gunstige rammevilkår, så kan man lave en livstidsforlængelse, der kan vare en eller to generationer,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet
Den næste olie - 1
Tyra-feltet er det vitale felt for den danske olieproduktion - lukker det, ryger infrastrukturen, og det bliver svært at få økonomi i ny olieproduktion. Men Tyra-platformen synker og en ny skønnes at koste den nette sum af 30 milliarder kroner. Arkivfoto: Tom Ingvardsen/Mærsk Olie og Gas Foto : Tom Ingvardsen/Mærsk Olie og Ga

Oliesektoren taler om år 2016 som et knald-eller-fald-år for Nordsøolien. Appetitten på at jage efter nye felter er svindende, og det samme er de producerede mængder olie og gas. Men sådan har det efterhånden været i mange år. Noget er dog anderledes og ikke til det bedre. Det noget ligger 200 kilometer vest for Blåvandshuk.

Tyra-platformen er begyndt at synke i havbunden i takt med, at gasfeltet under platformen suges tør. Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der ejer platformen, har igennem flere år repareret på Tyra, men nu går den ikke længere: Der skal en helt ny platform til.

»Tyra-feltet er vitalt for den danske del af Nordsøen. Det vil være en væsentlig udfordring for alle andre felter, hvis ikke Tyra er der mere,« siger den daglige leder af konsulenthuset Rambølls olie- og gasdivision, John Sørensen.

Hovedpinen er, at DUC med Maersk Oil i spidsen ikke ser det som nogen god forretning at bygge en ny platform med de nuværende rammevilkår i Danmark. Altså skal der fra Christiansborgs side komme en håndsrækning til oliesektoren, hvis ikke Tyra skal lukke. En ny platform skønnes at koste omkring 30 mia. kroner.

Nordsøfonden

Beskeden fra oliesektoren er klar: Lader man Tyra lukke, gør man det samme ved fremtidens olieproduktion. Ikke bare vil flere felter direkte skulle dreje nøglen om som følge af Tyras lukning, det vil også gøre det svært at udvikle nye felter i Nordsøen – simpelthen fordi man ikke har noget sted at sende sin gas hen. Det kan lede til en dominoeffekt, påpeger Morten Mønster, der leder KPMGs rådgivningsafdeling og har mange års erfaring inden for oliesektoren. For hvis ikke der er produktion nok i Nordsøen, vil det ikke kunne betale sig at drive den eksisterende infrastruktur med platforme og rørledninger i området, og så vil det danske olieeventyr hurtigt synge på sidste vers.

»Den danske sokkel står ved en fundamental skillevej, fordi vi risikerer at komme under kapacitetsgrænsen for infrastrukturen. Og det afspejler de forretningsmæssige risici, som man skal tage på den danske sokkel. Hvis ikke man øger aktiviteten i Nordsøen, så vil infrastrukturen blive for dyr at drive fremover i forhold til den mængde olie og gas, der strømmer igennem infrastrukturen,« siger Morten Mønster.

En af dem, der har prøvet at lede efter olie i et område uden infrastruktur er den tidligere direktør for DONGs olie- og gasforretning, Søren Gath Hansen, der i slut 90erne søgte efter olie i Grønland.

»Hvis du gør et oliefund i et område, hvor der ikke er infrastruktur, så skal fundet være stort. Det skal være meget, meget stort. Her er Nordsøen rigtigt god i dag, fordi der er rørledninger, men hvis ikke der er det, hvis man får handlet for sent, så opgiver man oliefelter, der ellers kunne være gode,« siger han.

Mærsk Oil - Oliefelter Nordsøen - Boreplatforme. Billeder fra

Kurven over olieproduktionen fra Nordsøen ligner en vulkan med meget stejle skråninger. I midten af 80erne steg produktionen voldsomt for så at ende på et plateau omkring årtusindeskiftet, og de seneste ti år er det gået meget hurtigt nedad igen. Det har givet næring til udtrykket »den sidste olie« om den resterende nordsøproduktion, for følger man tendenslinjen, vil den unægteligt ramme nul ganske hurtigt. Når oliesektoren nu appellerer til bedre rammevilkår, så er argumentet, at man også siger farvel til fremtidig produktion – og skatteindtægt, hvis ikke der gøres noget. Men det er et fair spørgsmål at stille, hvor meget den produktion egentlig bliver, og om regeringen med ændrede rammevilkår vil ende med at sminke et lig.

Spørger man oliefolkene i dag, er svaret nej. Alle deler det syn på oliedanmark, at man med teknologiens kraft kan forlænge Nordsøoliens levetid i meget lang tid. Det argument har historien på sin side og har rod i tiden, hvor Nordsøproduktionen blot var få uger gammel.

Efter produktionsstart 4. juli 1972 fra Dan Feltet skulle tankskibet Marie Mærsk sejle den nyoppumpede olie i land, så Mærsk Mc-Kinney Møller og prinsgemalen kunne åbne oliehanerne den 1. august.

»Jeg synes, skibet ligger noget højt i vandet,« sagde en af sømændene til Jørgen Liboriussen.

Artiklen fortsætter under billedet
Den næste olie - 2
Jørgen Liboriussen har været med til det danske olieeventyr siden starten i 70erne og arbejdet med olieproduktion for Maersk Oil i både USA og Nordafrika. Og set udefra er den danske indstilling til at være et olieland stadig noget lunken, når man står og skal investere milliarder af dollar i det. Foto: Niels Ahlmann Foto : NIELS AHLMANN OLESEN

Den erkendelse var Maersk-geologen også kommet til, og han var udmærket klar over, hvad grunden var: Dan Feltet producerede slet ikke den mængde olie, man havde regnet med.

»Det gik godt i starten, men allerede senere i juli var produktionen faldet dramatisk. Produktiviteten var elendig, og vi var lynhurtigt nede på under 10.000 tønder om dagen, mens anlæggets maksimale kapacitet var 60.000 tønder,« siger Jørgen Liboriussen.

Maersk Oil måtte sande, at det oprindelige mål om at udvinde syv til otte pct. af olien i Dan Feltet var for ambitiøst, og lynhurtigt blev målet skruet ned til under fem procent allerede i slutningen af 1972. Over 95 procent af undergrundens sorte guld måtte man altså lade ligge dernede.

Sådan lå målene indtil midten af 80erne, hvor Maersk Oil placerede sig i det teknologiske førerfelt blandt olieselskaber, da man introducerede såkaldt horisontale boringer. Ved at bore sidelæns kunne man komme i kontakt med en langt større del af oliefeltet, og det gav en dramatisk stigning i produktionen.

»Det var en teknologisk landvinding af rang. Vi fandt jo ikke mere olie, men til gengæld gik indvindingsgraden op,« husker Jørgen Liboriussen.

I dag forventer Maersk Oil, at man på tværs af nordsøfelterne, hvor Dan Feltet er det næstmest producerende felt, kan hente mellem 26-28 pct. af al olien op. Og det tal vil stige – også ganske betragteligt mener nogle:

»Jeg tror nu nok, at vi har set topproduktionen i Danmark. Men hvis der bliver investeret mere i Nordsøen, vil vi mindst kunne lægge 15 pct. til det forventede, og ambitionen er, at vi kan hente halvdelen af al olien i felterne op,« siger John Sørensen, adm. dir. i Rambøll Olie & Gas.

Olie

Peter Helmer Steen, der har fulgt olieudviklingen gennem en lang karriere først i Energistyrelsen og siden i Nordsøfonden, føler sig også meget sikker på, at olieselskaberne kan gøre det bedre end de nuværende 25 pct.

»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det kan blive højere. I Ekofisk-feltet i Norge (stort oliefelt, der ligger tæt på grænsen til Danmark, red.) siger man, at 50 pct. er inden for rækkevidde. Om vi kommer så højt op, vil afhænge helt af den teknologiske udvikling,« siger Peter Helmer Steen, der også tror på, at der kan gøres nye, store fund i Nordsøen. Men det er efterhånden længe siden, at man har gjort vigtige nye oliefund under de danske bølger.

Den 31. december 1981 gik Jørgen Liboriussen fra Maersk Oils hovedkontor på Esplanaden i Københavns Indre By. Han gik over Knippelsbro og drejede så til venstre ned mod det daværende Energiministerium, hvor Danmarks første energiminister, Poul Nielson, havde sæde. Turen på lidt over en kilometer beskriver Jørgen Liboriussen i dag som tung. Som følge af den såkaldte 1981-aftale skulle Maersk Oil nemlig afgive 50 pct. af det oprindelige areal i Nordsøen per 1. januar 1982, og her på årets sidste dag slæbte Liboriussen halvdelen af Maersks kort over undergrunden ned til Energiministeriet. Fire år senere var yderligere 48 pct. af kortene slæbt samme vej, så andre selskaber nu kunne gøre sig gældende på de 98 pct. af Nordsøen, der tidligere lå under Maersk Oil.

»Det kom der noget ekstra boring ud af, men det har ikke ført til ret meget. Der blev ikke gjort ret mange fund, og det siger vel lidt om potentialet for at finde nye felter i Danmark,« konstaterer Jørgen Liboriussen tørt.

Og han har ret. Af de 19 producerende olie- og gasfelter i Nordsøen er kun seks felter fundet, efter at Maersk Oil overdrog de store områder af Nordsøen. Flere gange har der dog været overraskelser, som da Siri-feltet blevet fundet, og ikke mindst da Nordsøens næststørste felt, Halfdan, blev fundet af Maersk Oil sidst i 90erne.

Senest har oliedanmark sat sit håb på DONG Energys Hejre-felt, der rummer 171 mio. tønder olie, men feltet befinder sig lige nu i et limbo, efter at leverandørerne af feltets platform har bygget platformen for tungt.

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk

Hejre-feltet er et såkaldt HPHT-felt, hvilket betyder, at feltet har højt tryk og høje temperaturer. Den slags felter findes der flere af i Danmark – blandt andet Hejre-naboen Svane. Det er svært at få økonomi i disse felter, fordi det kræver specialiseret udstyr, og derfor har DONG Energy også valgt at tilbagelevere Svane-fundet til staten. Sådanne felter bliver dog udbygget andre steder i Nordsøen. Eksempelvis er Maersk Oil ved at bygge storfeltet Culzean i den britiske del af Nordsøen – et felt, der på grund af forskellene i rammevilkår aldrig var blevet bygget i Danmark, har Maersk Oils adm. direktør ,Jakob Thomasen, tidligere sagt til Berlingske Business.

På trods af de meget spinkle efterforskningsresultater de seneste mange år, tror mange stadig på, at der kan findes nye, større forekomster af olie: Præcis som nordmændene gjorde for år tilbage, da man opdagede det enorme Johan Sverdrup-felt.

»Jeg mener bestemt, at der kan dukke en gamechanger op i Danmark. Jeg siger ikke, at det bliver en Johan Sverdrup, men mindre kan også gøre det. Generelt kan man sige, at den danske del af Nordsøen bestemt ikke er gennemsøgt, den er faktisk underefterforsket efter min mening,« siger Nordsøfondens tidl. direktør Peter Helmer Steen.

For nye felter, påpeger flere, gør det sig gældende, at man i højere grad skal kigge dybere end hidtil. Det er her, de såkaldte HPHT-felter ligger.

»Er den danske sokkel tom? Nej, det er jeg ret overbevist om, at den ikke er. Men det kræver nogle risikofyldte investeringer, og det kræver mere arbejde at få udviklet mulighederne, der er, og mange af dem ligger meget dybt. Der er mange områder, hvor der godt kan være pæne ressourcer. Ikke noget, der ligner, hvad der oprindeligt var, men nok til at holde det kørende,« siger Søren Gath Hansen.

Rammeforholdene i Danmark har historisk været meget stabile. A.P. Møller fik eneretsbevillingen, mistede store arealer i 1981-85, og i 2003 fik Mærsk-koncernens rettigheder så en større overhaling. Her blev kulbrinteskatten sat ned, mens de temmeligt lukrative investeringsfradrag stort set blev sløjfet.

Disse regler blev med serviceeftersynet af Nordsøolieaftalerne i 2013 udvidet til at dække resten af Nordsøen, hvilket fik norsk-tyske Bayerngas til at fare i blækhuset og kritisere aftalen stærkt, for nu stod man til at få væsentligt lavere fradrag for sine planlagte investeringer i den danske Nordsø.

Men nu, hvor den næste olie kræver dyre investeringer i ny teknologi og udvikling af marginale felter, er det netop investeringsgodtgørelser, som olieselskaberne jagter – men hvilken model man konkret skal have, er der mange bud på.

»Status quo er ikke en mulighed. Status quo vil både samfundsøkonomisk og operatørmæssigt være et uheldigt scenarie. Jeg deler 100 pct. logikken i, at vi står ved en skillevej, men der skal man huske på, at Norge og Storbritannien også har stået ved en skillevej, og der er man i samarbejde mellem myndigheder og industri kommet godt videre,« siger Morten Mønster fra KPMG.

Fra politisk hold har en samlet blå blok allerede tilkendegivet, at man vil kigge på rammevilkårene i Nordsøen. Der skal findes en løsning inden udgangen af 2016, og den kommer formentlig i forbindelse med efterårets store reformer og planer. Hvad den foretrukne løsning er, kommer der ikke meget lyd om, for en afgørende rapport om nordsøoliens fremtid er forsinket med 14 måneder.

Jørgen Liboriussen fra Maersk Oil startede efter Nordsøen sin arbejdsgivers forretninger i USA, Algeriet og Qatar, hvor der fra kæmpefeltet Al-Shaheen blev produceret lige så meget olie, som i hele den danske Nordsø. Og selv om der er sket meget siden starten med Gulf Oil, så mener den erfarne Maersk-geolog, at Danmark stadig er nødt til at se sig selv udefra: Hvorvidt er vi konkurrencedygtige sammenlignet med andre olieområder?

»Hvad vil Danmark? Når jeg sad i Houston og talte med kollegaer fra andre olieselskaber, så var det svært for dem at tro, at vi var en olienation, når flere politikere sagde, at man ikke ville have olien. Det er meget i det lys, man skal se Danmark: Hvordan vil du som stort olieselskab se nye aktiviteter i Danmark, når du sidder i udlandet?«

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen