Berlingske Business

Dejlig gevinst for min andelshybel på Amager

BM
Frederik M. Juel byline Foto:

Da årsregnskabet for vores andelsforening kom, var det med til at gøre en dejlig varm forårsdag endnu bedre. Vores andelskrone var steget, og det har fået værdien af min andelslejlighed til at stige tilsvarende.

Den slags gevinster er altid rare at få, selv om det er en form for friværdi, man ikke umiddelbart kan bruge af.

På generalforsamlingen i foreningen fik vi at vide, at det var en meget grundig valuar, der havde vurderet vores ejendom. Og de lejligheder, der bliver sat til salg, går som varmt brød. Derved kan man vist konstatere, at den københavnske boligfest også er kommet til andelslejlighederne på Amager, hvor jeg bor.

På trods af at andelsboliger i det københavnske er blevet meget populære, må man sige, at der er både fordele og ulemper ved andelsboliger i forhold til ejerlejligheder.

Jeg kan sagtens forstå, hvorfor andelslejligheder er blevet en stadigt mere populær boligform. Både når det gælder størrelse og beliggenhed og ikke mindst pris, er de et rigtigt godt alternativ til ejerlejlighederne, og der er ingen boligskat, som gør et voldsomt indhug i bankkontoen er par gange om året.

Men der er alligevel et par pejlemærker, som er værd at gå efter, inden man giver sig i kast med købet af drømme­andelslejligheden. Det første, man lige skal være opmærksom på, er, at man slet ikke ejer lejligheden. I stedet ejer man en del af formuen i andelsboligforeningen og har retten til at bruge lejligheden. Det betyder, at den boligafgift, man betaler hver måned, er vigtig at se nærmere på. Her er også én af de fælder, man kan gå i med en andelslejlighed.

På nettet kan man jævnligt se annoncer for salg af andelslejlig­heder. De er måske ganske billige, når man tager størrelsen og beliggenheden i betragtning, men de har en meget høj boligafgift på måske 10.000 kr. om måneden. Her skal man passe på. Den høje boligafgift kan dække over, at der kan være nogle store lån i ejendommen, som der skal betales af på. Hvis det er tilfældet, skal man i hvert fald være klar over det, når man køber lejligheden.

Danske Bank bemærker, at det fælles ejerskab i en andelsforening gør, at det er vigtigt at tjekke foreningens regnskab, inden man giver sig i kast med boligkøbet.

I den sammenhæng er det også vigtigt at undersøge, om der er udsigt til nogle store vedligeholdelsesprojekter, som eksempelvis et nyt tag. Hvis det er tilfældet, hvordan skal det så finansieres?

Jeg regner bestemt med at blive boende i min lejlighed, men hvis man er usikker på tidshorisonten for boligkøbet, kan en andelslejlighed ligeledes have en stor fordel. Om ejerlejligheder siger man ofte, at man skal bo i dem i mindst fem år for at være nogenlunde sikker på, at man kan sælge uden tab. Det skyldes blandt andet de høje omkostninger ved et salg, og det gælder ikke på samme måde for en andelslejlighed.

Ved salg af en andelslejlighed skal man selvfølgelig være opmærksom på, at den ikke bare kan blive sendt ud på det fri marked. Den andelsværdi, lejligheden har, er den maksimale pris, man må tage for lejligheden. Samtidig er det foreningens vedtægter, som bestemmer, hvem man må sælge til. Skal de andre medlemmer af foreningen for eksempel spørges først?

Når alt det er sagt, er der noget, som tyder på, at den største udfordring ved at købe en andelslejlighed i København er overhovedet at få fat i den. Det kan kræve en meget aktiv indsats. Men meldingerne går på, at det i øjeblikket også gælder for ejerlejlighederne.

Frederik M. Juel er finansjournalist på Berlingske Business

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen