Berlingske Business
17:08Bankaktier steg på nyt om fremtidens kapitalkrav

De små virksomheder er den store motor

03BUSIndustrien-Nu-kommer-v.jpg
En undersøgelse viser, at hver tiende mindre virksomhed venter stigende beskæftigelse frem mod nytår, mens 87 procent forventer status quo i beskæftigelsen. Foto: Foto: Christian Als

Der er optimisme at spore blandt de små og mellemstore virksomheder, som trækker en stadig større del af jobopsvinget. Til gengæld er de mindre virksomheder dårligst, når det gælder produktivitet.

Alt imens der er krise hos giganter som A.P. Møller - Mærsk og Novo Nordisk, er der optimisme at spore blandt en række af landets små og mellemstore virksomheder. De mindre virksomheder tror på fremgang i andet halvår, og en del af dem er allerede i færd med at ansætte flere medarbejdere.

Derved fortsætter den udvikling, at en stor del af jobopsvinget siden finanskrisen har fundet sted i underskoven af dansk erhvervsliv. Problemet med dette er imidlertid, at produktiviteten ikke er så høj i små og mellemstore virksomheder.

Blå blok vil forlænge håndværkerfradraget Kommuner vælger d

Optimismen blandt SMVerne fremgår af en analyse som A-kassen Ase har foretaget. Ase har en lang række selvstændige som medlemmer, og 515 af dem medvirker i undersøgelsen.

Næsten en tredjedel af de 515 mener, at andet halvår i år bliver bedre end første halvår, mens 63 procent forudser, at det forbliver uændret. Kun syv procent regner med nedgang. Samtidig tror hver tiende virksomhed på stigende beskæftigelse resten af året, mens 87 procent regner med at beskæftige samme antal medarbejdere. Her er det kun tre procent, som frygter nedgang.

»De små trækker Danmark ud af krisen«

På baggrund af undersøgelsen sender Ases adm. direktør, Karsten Mølgaard Jensen, et klart budskab til regeringen. Han mener, at regeringen i forbindelse med 2025-planen for dansk økonomi, der netop er blevet præsenteret, overser SMVerne.

»Det er godt at have ambitioner. Også på dansk erhvervslivs vegne. Så al respekt, hvis det lykkes erhvervs- og vækstministeren at skabe 32 nye danske virksomheder med over 1.000 ansatte inden 2020,« siger Karsten Mølgaard Jensen og tilføjer:

»Min bekymring går alene på, at det massive fokus på de store virksomheder og bestræbelserne på at indfri det ambitiøse mål skygger for andre potentielle veje til vækst. Eller mere præcist den kendsgerning, at det reelt er de små virksomheder, som er i færd med at trække Danmark ud af krisen. Derfor er det langtfra nok at fokusere på de store virksomheder, når det handler om at skabe udvikling og nye arbejdspladser.«

Karsten Lauritzen

Lokker med skattefradrag

De mindre virksomheders voksende betydning for dansk økonomi bekræftes af tal fra Danmarks Statistik. Ud af tallene kan man læse, at andelen af beskæftigede i de små virksomheder er øget fra 64,8 procent i 2010 til 66,2 procent i 2014. Flere økonomer mener, at den udvikling er fortsat frem til i dag.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian påpeger dog, at det ser knap så godt ud, når man ser på effektiviteten i de små og mellemstore virksomheder. For målt på omsætning per medarbejder er der kun to sektorer, hvor de mindre virksomheder er bedre end de store.

For at komme problemet til livs og få de danske virksomheders produktivitet i vejret har regeringen i forbindelse med 2025-planen også fremlagt en vækstplan. Et af elementerne i planen er et skattefradrag for investeringer i ny teknologi, maskiner og udvidelser. Ligeledes bliver der indført en forsøgsordning med skattefrihed til iværksættere i de første tre leveår.

kbh

Håndværksrådet og Dansk Industri er enige i, at det primært er i de mindre virksomheder, at produktiviteten halter. Og de roser regeringens nye plan, der blandt andet skal afhjælpe dette, men de har dog også forbehold.

»Der er utroligt stor forskel på, hvordan produktiviteten vokser i de mindre virksomheder. I den ene ende af spektret har vi mindre virksomheder, der er helt i front, når det gælder innovation og udvikling og har en meget høj produktivitet. I den anden ende har vi en betydelig gruppe, der har en meget svag produktivitetsudvikling,« forklarer vicedirektør i Dansk Industri Kent Dams­gaard. Han understreger, at skattefradrag for investeringer ikke alene kan løfte virksomhedernes produktivitet.

»Vi opfordrer til, at man gennem justeringer i erhvervsbeskatningen understøtter de små og mellemstore virksomheders teknologiske omstilling, som der er lagt op til i 2025-planen, men også til at man samtidig tænker i at gøre reglerne så enkle og gennemskuelige som muligt,« siger Kent Damsgaard.

Afdelingschef i Håndværksrådet Frank Korsholm mener, at vækstplanen er en god pakke, men også at der er tidsler i buketten.

»Det er rigtigt, at produktiviteten er en udfordring. Vi er glade for, at regeringen åbner for nogle investeringsfradrag, for det vil styrke produktiviteten blandt de små virksomheder. Men der er også forslag, som vi er stærkt kritiske overfor,« siger Frank Korsholm.

»Det drejer sig primært om skattefrihed for iværksætterselskaber. Hvis man skal begynde at lege med skattefri for nogle virksomheder, skal man have de etablerede virksomheder med. Ellers bliver der konkurrenceforvridning, så vi advarer imod forslaget i den nuværende form,« siger Frank Korsholm.

Hvor stor en del af regeringens plan, der ender med at blive vedtaget i Folketinget, er naturligvis usikkert på nuværende tidspunkt. Det vil også afhænge af, om forhandlingerne går i hårdknude, og om der på den baggrund bliver udskrevet valg.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen