Berlingske Business

De nye markeder

Finske SRV starter i Vilnius

Den finske entreprenør SRV øger sin aktivitet i Litauen.

Finnerne vil opføre en seksetagers bygning i en sidegade til Vilnius'' hovedstrøg Gedimino Prospektas. Bygningen skal stå klar i andet kvartal 2006 med førsteklasses lejligheder og forretninger.

Bygningen, der får et nettoareal på næsten 10.000 kvm plus parkeringskælder i to etager, skal bestyres af SRV''s litauiske afdeling SRV Statyba.

- Umiddelbart kommer prisen til at ligge omkring EUR 11 mio. Vi vil sælge bygningen, så snart den står færdig, siger Risto Hiekka, SRVs baltiske chef.

Finnerne deltog i genopførelsen af et hotel for Radisson SAS i Klaipeda og har bygget et nylig åbnet landbrugsmarked for landsmanden Kesko.

SRV-koncernen omsatte for EUR 276 mio sidste år. Svenskere vil starte husproduktion Den svenske developer SBV Fastighets er på udkig efter en passende grund eller en bygning i nærheden af Klaipeda, hvor virksomheden vil producere 30-40 typehuse i træ til montering om året.

Husene skal leveres til SBVs kunder i Sverige. Den litauiske fabrik skulle beskæftige 20 personer.

- Vi har allerede købt en grund på 2 ha bare 2 km øst for Klaipeda, men vi mener, at beliggenheden lige ved siden af den østgående hovedvej til Kaunas og Vilnius kunne anvendes bedre, så derfor leder vi efter en investor, der vil købe grunden, siger Jimmie Engelbrektsson, der er direktør for SBVs litauiske datterselskab Svediskas Bustas.

Hvor stor en investering der er tale om, afhænger af, om SBV vil bygge en ny fabrik, eller om virksomheden finder eksisterende lokaler.

Hedeselskabet i Litauen

Efter seks år i Letland med selskabet Latvidan er Hedeselskabet begyndt at yde service til udenlandske investorer, der vil sætte deres penge i skov eller landbrugsland i Litauen.

Hedeselskabets nye litauiske aflægger har i dag to ansatte i Vilnius. Siden etableringen tidligere i år har Lietudan formidlet 350 hektar førsteklasses litauisk skov til danske investorer fra fire forskellige virksomheder.

I Letland drejer det sig om 28 selskaber og 15.000 hektar. Selskaberne investerer mellem DKK 2 mio og DKK 10 mio. I Litauen sælges skov for mellem DKK 5.000 og DKK 12.000 per hektar afhængig af træsorter.

Latvidans direktør Jeppe Lange Nielsen betoner den kritiske masse, når man investerer i baltiske jordejendomme. Landbrugsjord skal man selv tage over og drive.

Mere info: www.latvidan.lv

Vest-Wood sælger døre

Danske Vest-Wood, Europas største producent af døre, åbner high-tech-dør til det baltiske marked.

Virksomheden er begyndt at sælge sine døre, der er kendt under mærket Swedoor, gennem et nyt call-center på Vest-Woods fabrik i Estland. Danskerne fortsætter dog med at udforske traditionelle salgskanaler som f.eks. byggemarkeder a la finske Rautakesko, der har over 80 butikker i Baltikum.

På call-centret betjenes de baltiske kunder på deres eget sprog eller russisk.

Vest-Wood opfatter call-centret som en billig vej ind på de relativt små baltiske markeder med deres stramme byggebudgetter. Med tiden er det Vest-Woods hensigt at overbevise balterne om det fornuftige i at bruge flere penge på produkter, man lægger meget mærke til, som netop døre.

Vest-Wood koncernen omsatte sidste år for EUR 375 mio med et overskud på EUR 24 mio.

Ramirent gør rent bord Finske Ramirent, der udlejer byggeudstyr, vil købe mindretalsaktionærposterne i sine lettiske datterselskaber Ramirent og Ramiteh af det lettiske byggefirma Kalnozols un Partneri.3

Sidstnævnte ejer 33 pct. af aktierne i både Ramirent og Ramiteh. Letterne får aktier i Ramirent for EUR 3 mio.

I år regner Ramirents lettiske datterselskaber med en konsolideret omsætning på EUR 5,3 mio, 50 pct. mere år/år.

Ramirent har aktiviteter i de nordiske lande, Baltikum, Polen, Ungarn, Rusland og Ukraine.

Finske Onninen udvider

Finske Onninen, en af Nordeuropas største grossister inden for el, vvs og ventilation, vil udvide sine lettiske aktiviteter i 2005.

- Næste år åbner vi endnu en Onninen Express-forretning i Riga, hvormed vi kommer op på tre forretninger i den lettiske hovedstad, siger Peeter Matt, Onninens regionale chef for Baltikum.

Onninen vil ud over Riga åbne i Liepaja, Daugavpils og Ventspils. I Estland har Onninen butikker i Tallinn, Tartu og Johvi og vil bygge en til i Pärnu. I Litauen bygger finnerne i 2005 et distributionscenter på 3.000 kvm samt to butikker i hhv Klaipeda og Vilnius, hvor Onninen allerede har en.

I 2003 steg Onninens omsætning med 15 pct. til EUR 1,1 mia.

Svenske Peab lukker i Letland

Svenske Peab, den tredjestørste nordiske byggekoncern, er skuffet over sine resultater i Letland og har besluttet at forlade landet.

Fra næste år, efter 12 år i Letland, vil Peab afvikle sit lettiske byggefirma J.O.Z. Trods en nidobling af omsætningen til LVL 6,2 mio var den lettiske gren LVL 1 mio i rødt sidste år. Væksten skyldtes opførelsen af det finske stormagasin Stockmann i Riga, som var J.O.Z.''s eneste opgave.<2/p>

Ejendomsadministrationsdelen af Peabs lettiske aktiviteter bliver overtaget af virksomheden PK Serviss, der blev stiftet af J.O.Z.''s direktør.

En anden svensk entreprenørkoncern, Skanska, som forlod Letland og Litauen i august 2003, sagde tidligere i år, at den reelle grund til, at selskabet forlod regionen, var den omfattende korruption i byggesektoren.

J.O.Z.''s nøgletal i LVL mio Kilde: Lursoft Mere høvlet træ fra Stora Enso Estlands største trækoncern, finsk-svenske Stora Enso Timber, vil lave flere byggematerialer og investere EUR 3,6 mio i sit næststørste savværk i Estland, Paikuse ved Pärnu.

Med sine træprodukter, der nu er sorteret efter styrke, satser savværket på industribyggeriet i Europa og det øvrige udland som målgruppe. Investeringen betyder, at savværket kan tilbyde standardiserede produkter til trærammer.

Bygningen og installeringen af høvleanlægget går i gang til foråret, og det nye anlæg skal indvies i juni 2005.

Der skal ansættes omkring 14 nye medarbejdere, men savværkets overordnede kapacitet bliver ikke større Paikuse har en savekapacitet på 220.000 kbm. To tredjedele af træet kommer fra Estland, og en tredjedel importeres fra Rusland.

Sevsank fond køber byggemarked

Svenske Askembla Growth Fund har købt 58 pct. af aktierne i den kriseplagede estiske byggemarkedskæde Ehitus Service.

Kæden omfatter 4 butikker i Estland.

Askembla vil først og fremmest investere EEK 20 mio i den tabsgivende butikskæde for at få den på ret køl og for at udvide til de andre baltiske lande.

Da Ehitus Service blev etableret for tre år siden af estiske iværksættere, som havde solgt landets største dis-countfødevarebutik Säästumarket til finske Kesko, var det målet at gøre kæden til Estlands største forhandler af byggematerialer.

Panen lykkedes ikke. Hvor markedet for byggematerialer voksede 20 pct. i 2003, så faldt Ehitus Services med en fjerdedel til EEK 247 mio og det blev et tab på EEK 13 mio.

Iagttagere siger, at grunden til miseren var, at kæden koncentrerede sig om detailkunder og skilte sig af med grossister og byggefirmaer.

Læs nyhedsbrevet news2biz for flere nyheder om danske og udenlandske virksomheders aktiviteter i Baltikum, se www.news2biz.com

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen