Berlingske Business
17:29Business Live siger tak for i dag og på gensyn i morgen

De amerikanske forbrugere får nye vaner

13BUSFILES-US-ECONOMY-RETAI.jpg
Amerikanerne skylder stadig på både uddannelses- og boliglån, så trods optimisme er forbruget ikke kommet op endnu på samme niveau som før finanskristen. Indkomsterne er heller ikke steget. Foto: P.J. Richards/AFP

Det private forbrug i USA stiger støt, men den amerikanske forbruger er blevet mere forsigtig efter krisen. Det skriver generalkonsul i USA, Jarl Frijs-Madsen.

Den amerikanske forbruger spiller en afgørende rolle, ikke blot for den økonomiske udvikling i USA, men for hele verdensøkonomien. USA tegner sig for over 20 pct. af verdens BNP, og det private forbrug udgør 70 pct. af USAs BNP. Nu, da USA har lagt den økonomiske krise bag sig, er to spørgsmål centrale for de kommende års vækst: Stiger det private forbrug i USA, og har forbrugsvanerne ændret sig i de seneste syv år? Svaret er i begge tilfælde ja, men mere nuanceret end som så.

Den amerikanske forbruger havde i 2007 oplevet en langvarig, næsten uafbrudt stigning i indkomst. Fra 1995-2005 steg den disponible realindkomst med ca. 33 pct. sammenlignet med ca. 25 pct. i Danmark, Sverige og Storbritannien.

09BUSUSA-NEW-YORK-CONSUMER-.jpg

Det private forbrug steg kraftigt, og nye forbrugsmønstre gjorde sig gældende; forbruget af rejser og varige forbrugsgoder, herunder biler, elektronik samt ny teknologi steg, og der var råd til at betale for bæredygtighed og produkter med høje etiske standarder. Krisen, som begyndte i 2007 og slog ud i lys lue, da Lehman Brothers krakkede den 15. september 2008, ændrede med ét slag disse tendenser.

Finanskrisen var langt fra så slem som Depressionen, men sammenlignet med øvrige recessioner har genopretningen været en af de mest ustabile i USAs historie. Blandt andet fordi mange – om end fejlagtigt – vurderede, at der var risiko for et såkaldt dobbelt dip i økonomien. Under krisen blev der skåret ned på de varige forbrugsgoder samt benzin, fødevarer og tøj, men stort set alle sektorer mærkede det dalende forbrug. Hvor forbruget efter en recession som regel stabiliseres efter et, højst to år, gik der over tre år, før man begyndte at se tegn på en form for vending.

Siden 2013 har de positive nyheder for forbrugerne været i overtal. Forbrugertilliden er godt nok den højeste siden krisen, men ikke på niveau med de bedste tider før krisen. Det skyldes tre ting. For det første er indkomsterne ikke for alvor steget. Dernæst er der forsat er en betydelig gæld, særlig studiegæld, i de yngre husholdninger. Endelig sidder recessionen på rygraden af de amerikanske forbrugere. I en undersøgelse fra Fidelity i 2013 hos husstande med investeringer, svarede næsten halvdelen, at de sparer op og nedbringer gæld i stedet for, som tidligere, at bruge overskuddet på bl.a. ferier og dyre forbrugsgoder. Hele 78 pct. svarede desuden, at opsparingen var en del af en mere permanent finansiel plan.

26BUSUS-PETROL-GAS-E85.jpg

På makroplan er der ikke de store bevægelser i, hvordan de 319 millioner købestærke amerikanere fordeler deres forbrug på hovedkategorier. En tredjedel går til bolig før og efter krisen. 11 pct. til privatforsikring og pensioner. Udgifter til transport er faldet, men udgifter til to andre store poster, sundhed og fødevarer, er gået lidt op.

Men under tallene tegner der sig nye tendenser i amerikanernes detailhandels-vaner. De er mindre loyale over for brands generelt, og brands, der hverken er luksus eller discount bliver presset ud af markedet. Smartphones, tablets og en ny generation af forbrugere har øget e-handlen betydeligt – den udgør nu ca. syv pct. af den samlede detailhandel. Teknologiens markante effekt på forbrugsmønstrene vil fortsætte de kommende år, og forbrugerne vil vælge den løsning, hvor de opnår den bedste kombination af pris, service, kvalitet og en ikke mindst en hurtig og nem transaktion.

Pic - produktion

På fødevareområdet følger USA i Europas fodspor med større efterspørgsel efter sunde fødevarer og økologi. Bilsalget, som faldt kraftigt under krisen, er i de senere år påny begyndt at stige, særligt biler med god benzinøkonomi. Men den unge generation har mindre interesse i at eje biler; Det er nemmere og billigere at leje en Zipcar for en weekend eller hoppe i en Lyft eller Über på de korte ture.

I december 2014 brugte den gennemsnitlige amerikaner ifølge Gallup 98 dollar om dagen – det højeste siden krisen, men stadig lavere end boomniveauet på 114 dollar i maj 2008. Det solide konjunkturopsving i USA har positiv indvirkning på det private forbrug som steg 4,3 pct. i 4. kvartal 2014 – det højeste siden 2006. Helt så høj vækst skal man ikke forvente for 2015, hvor den amerikanske forbruger fortsat vil udvise forsigtighed. Men det private forbrug i USA vil forsat bidrage væsentligt til den globale vækst. Og de virksomheder, som forstår de nye forbrugsmønstre, vil gå gode tider i møde.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen