Dantherm skal på udkig efter en ny mand i topledelsen, da den nuværende økonomidirektør, Bjarke Brøns, har opsagt sin stilling til fordel for et job som økonomidirektør i selskabet Damolin, der blandt andet producerer kattegrus og olie- og kemikalieabsorbenter.
Det oplyser Dantherm i en meddelelse til fondsbørsen.
Bjarke Brøns forlader senest 31. oktober i år, men Dantherm har endnu ikke taget stilling til, hvem der bliver ansat i stedet.
- Vi ønsker Bjarke held og lykke fremover og takker for et godt samarbejde og den store indsats, han har ydet for Dantherm gennem ni år i forskellige stillinger og senest siden 2011 som økonomidirektør og fra 2013 som medlem af direktionen, siger Dantherms bestyrelsesformand, Jørgen Møller-Rasmussen, i en meddelelse.
/ritzau/FINANS
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen