Berlingske Business

Danskernes pensionsformue skaber vækst i udlandet

Danskernes pensionsmilliarder går til vækstorienterede virksomheder i udlandet, mens pensionsforvalternes interesse for

at investere i underskoven af danske vækstvirksomheder daler.



Det viser en analyse, ErhvervsBladet har foretaget af danske pensionsforvalteres

investeringer i unoterede aktier de seneste tre år. Denne kapitalflugt ud af dansk erhvervsliv sker samtidig med, at der blandt

erhvervsfolk og investorer er bred enighed om, at Danmark mangler kapital til finansiering af vækst bl.a. i iværksættermiljøerne,

men også til generationsskifte-virksomheder.



- Vi står med et enormt samfundsmæssigt problem, og der er desværre

ikke nogen, der har tænkt sig at gøre noget ved det. Vi ved, at Danmark vil miste arbejdspladser til udlandet i fremtiden,

og derfor er det utrolig vigtigt, at der bliver skabt nogle nye stærke virksomheder. En proces, der kræver langt mere

vækstkapital, end der i øjeblikket investeres, lyder det fra tidligere Oticon-chef, venturekapitalist Lars Kolind.



ErhervsBladets

analyse viser, at forvalterne er blevet en smule mere interesserede i unoterede aktier de seneste tre år, men pengene går

i stigende grad til udlandet. Syv af de største forvaltere af danskernes pensionsformue har reduceret deres samlede aktiviteter

i danske unoterede aktier med 22 pct. fra 7,4 mia. kr. i 2001 til 5,8 mia. kr. ved udgangen af 2003.

Bedst mulige afkast

I

samme periode er den mængde kapital, der er investeret i unoterede aktier i udlandet mere end fordoblet fra 1,6 mia. kr. i 2001

til 3,6 mia. kr. i 2003.



De syv pensionsforvaltere er ATP, LD, Danica Pension, Kommunernes Pensionsforsikring, PFA, Industri

Pension og Pen Sam Liv, som tilsammen repræsenterer en pensionsformue på 746,2 mia. kr.



Udviklingen har været

debatteret i en arbejdsgruppe nedsat af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) bestående af fremtrædende

erhvervsfolk og repræsentanter for investorerne.



Formand Lars Kolind har forgæves forsøgt at overbevise pensionsforvalterne om,

at de af samfundsmæssige hensyn burde investere i Danmark frem for i udlandet.



Hos pensionsforvalterne holder man dog fast

i, at man har til formål at skabe det bedst mulige afkast til de danske pensionstagere.



Hos landets suverænt største

pensionsforvalter ATP har man siden 2001 droslet investeringer i danske unoterede ned med, hvad der svarer til omtrent 800 mio. kr.,

mens der i samme periode er blevet købt aktier i unoterede udenlandske selskaber for 2,6 mia. kr. Chef for ATPs Private Equity

afdeling Jens Bisgaard-Frantzen anser det ikke for realistisk, at udviklingen vender på kort sigt.

Lille udbud

- Vi

har en betydelig aktivitet i danske unoterede aktier, og udbuddet af interessante virksomheder er i øjeblikket ikke stort nok

herhjemme til, at vi øger investeringerne i unoterede danske aktier væsentligt på kort sigt, siger Jens Bisgaard-Frantzen.



Flere

af de undersøgte pensionsselskaber har en erklæret målsætning om at øge investeringerne i unoterede

aktier til mellem 1,5 og 10 pct., men gennemsnitligt har de investeret 9,3 mia. kr. svarende til 1,3 pct. af formuen på nuværende

tidspunkt. En stigning på godt 300 mio. kr. siden 2001.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen