Berlingske Business

Danskernes købelyst er stadig lunken som mosevand i juli

Juleshopping og juletrafik
Foto:

På trods af et bredt funderet opsving og stigende huspriser er udviklingen i detailsalget stadig svagt.

København. Flere danskere kommer i arbejde, lønningerne stiger og huspriserne har slået førkriseniveauer. Alligevel er detailsalget - salget i butikker - ganske svagt. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I december til og med februar var detailsalget decideret faldende. Den tendens blev vendt i marts, hvor detailsalget steg med 0,4 procent. Men stigningen er ikke fortsat.

April bød på en marginal stigning i detailsalget på 0,2 procent ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik.

- Så sent som i går fik vi med offentliggørelsen af forbrugertilliden en indikation af, at det hverken er humøret eller optimismen, der fejler noget hos de danske forbrugere.

- Ikke desto mindre peger de fleste foreløbige tal på, at forbrugerne ikke rigtig fik gang i forbruget i første kvartal, skriver makroøkonom hos Sydbank Søren V. Kristensen i en kommentar.

Han glæder sig over, at der trods alt er tale om en stigning. Dansk økonomi kører på to cylindre, eksporten og privatforbruget. Eksporten er afdæmpet, og derfor er der brug for privatforbrug.

Og det burde da også køre på skinner, da økonomien går frem, og de danske husholdninger efter alt at dømme får flere penge mellem hænderne.

- Forbrugerne har i den grad haft medvind på cykelstien igennem længere tid, hvor beskæftigelsen er buldret frem i lyset af lave renter og stigende boligpriser.

- Forsigtigheden blandt forbrugerne bliver ikke mindre bemærkelsesværdig af, at vi efterhånden befinder os langt inde i et økonomisk opsving.

- På dette tidspunkt af opsvinget ser vi ofte, at forbrugerne lader paraderne falde yderligere og lader optimismen få fat om pengepungen, skriver Sydbanks makroøkonom.

Tidligere på ugen viste tal for forbrugertilliden, at mens danskerne har god tro på bedre økonomi og flere i arbejde, så mener størstedelen af de adspurgte, at det ikke er tiden til at foretage større køb.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen