Berlingske Business

Danskerne river rosé ned fra hylderne i sommervarmen

GLOBAL-ALCOHOL/
REUTERS/Stephane Mahe Foto:

Vinimportører og supermarkeder melder om øget salg af lette vine i sommervejret. Særligt rosé er eftertragtet.

Solen har i flere måneder bagt på danskerne, og det har gjort os tørstige - og der står særligt rosévin på dosmersedlen, når vi køber ind.

Hos Salling Group, der står bag Føtex, Bilka og Netto, mærker man en stor efterspørgsel på den lette vin, siger kommunikationskonsulent Julie Spanner Kloppenborg.

»Det varme sommervejr får folk til at købe flere drikkevarer, og vi kan helt klart mærke et stigende salg af de lette sommervine.«

»Sammenlignet med sidste år slår salget af blandt andet rosé rekorder. Vi må da også oftere fylde vinhylderne op,« siger hun.

Salling Group oplyser ikke salgstal. Men hos Coop, der driver konkurrenterne Kvickly og Fakta, er salget af rosévin steget med 230 procent i maj, juni og juli i forhold til sidste år, skriver Politiken.

Også hos de mindre vinhandlere er den lette vin i høj kurs blandt kunderne, lyder det fra Foreningen af Danske Vinimportører

»Det går rigtig godt - og der er ingen tvivl om, at det her til sommer er rosé, hvidvin og bobler, der står forrest på salgsrampen,« siger formand Knut Gotfredsen.

Han forklarer, at der ikke sælges mange flasker af tunge amaronevine i sommervarmen. Det gør der derimod af rosévine.

»Når jeg snakker med kollegerne, siger de, at det går rigtig godt, og man kan også se, hvad der står fremme i supermarkederne. Det er helt klart rosé, som er det helt store lige nu,« siger Gotfredsen.

Det gode sommervejr ser ud til at vare en rum tid endnu. DMI melder således om landsdækkende hedebølge i de kommende dage.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen