Berlingske Business

Danskerne investerer miljøbevidst i jagten på et godt afkast

(FILE) SOUTH AFRICA WATER CRISIS NATIONAL DISASTER
Selskaber, der skaffer bedre adgang til vand og elektricitet blandt verdens fattigste, er bare nogle af de mange profitmuligheder, som danskerne i stigende grad kaster deres formuer efter. EPA/NIC BOTHMA Foto:

Bankerne oplever, at et kraftigt stigende antal danskere ønsker at gøre en forskel for miljøet, mens de jagter et afkast.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Det er særligt velhavende danskere, der investerer store summer i de såkaldte impact-investeringer. Det er blandt andet i Danske Banks to såkaldte impact-fonde, der blev lanceret i påsken, og som beskæftiger sig med vand- og miljørelaterede løsninger, hvor der er blevet investeret langt mere end først forventet.

»Vi krydsede en halv milliard inden for et par måneder, og det er absolut mange penge, når vi taler om to investeringsprodukter, vi ikke rigtig har markedsført,« siger Sune Mortensen, der er chef for investeringsprodukter og rådgivning i Danske Bank, til Jyllands-Posten.

Danske Banks impact-fonde er ejet af den britiske formueforvalter Impax Asset Management, der udelukkende fokuserer på bæredygtige investeringsmuligheder. Formueforvalterens direktør for forretningsudvikling og markedsføring, Meg Brown, fortæller til Jyllands-Posten Erhverv, at Impax Asset Management er gået fra at bestyre 2,5 mia. pund i 2014 til i dag at bestyre 11,8 mia. pund - svarende til omkring 99 mia. kr.

Nordea har i otte år også haft en fond med fokus på klima- og miljøinvesteringer. Efter at interessen for miljøbevidste investeringer med afkast eksploderede i 2017, vil Nordea nu lancere en fond, der ubetinget investerer i skabelsen af sociale gevinster parallelt med et afkast til investorerne.

I Global Impact Investing Network (GIIN), der ligeledes beskæftiger sig med impact-investeringer, er der ifølge den tidligere Tryg-chef og nu bestyrelsesmedlem i GIIN, Stine Bosse, mere fokus på at investere i miljøløsninger og infrastruktur i lande end i sociale initiativer.

»I GIIN sidder vi alle sammen tilbage med en oplevelse af, at man også i den mere hardcore kapitalistisk tænkende del af verden bliver mere optaget af, at nogle ting på kloden ikke holder, hvis ikke vi begynder at få lagt dem om. Det rejser ind i investorernes måde at tænke på også. Money talks i denne verden. Men derfor er det stadig godt, at også tung kapital for eksempel flytter sig fra olie- og gasindustrien over i sol og vind,« siger Stine Bosse til Jyllands-Posten.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen