Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Danskerne har problemer med effektiviteten

Beskæftigelsen er steget en del de sidste ti år frem til, at den aktuelle afmatning satte ind. Det gør os rigere, at flere end før er aktive på arbejdsmarkedet og producerer varer og serviceydelser. Problemet er så bare, at det halter med effektiviteten, eller produktiviteten, som det kaldes. Den vokser kun i sneglefart.

Hvis Danmark fremover skal holde fast i sin position som et af verdens rigeste lande, er der kun to veje frem.

Størrelsen på bruttonationalproduktet – der udtrykker vores samlede velstand – bestemmes således ene og alene af to ting: nemlig beskæftigelsen og produktiviteten.

Det er altså kun ved enten at arbejde mere med flere hænder og hoveder eller ved at arbejde mere effektivt, at vi kan få produceret mere og derved blive rigere.

For at få danskerne til at arbejde mere, har regeringens Arbejdsmarkedskommissionen netop fremsat en lang række forslag, hvoraf de vigtigste er at afskaffe efterløn og forkorte dagpengeperioden fra fire til to år. Men ud over dette er der også vedtaget en skattereform, en jobplan og et velfærdsforlig, der øger pensionsalderen fra og med 2019. Der er også sat mere ind for at bekæmpe sygefravær. Alt sammen for at få flere i sving i flere år.

I forvejen arbejder danskerne dog ganske meget. Nok er vores ferier længere end de fleste andre steder, og nok har vi en arbejdsuge på 37 timer, der er blandt de korteste i verden. Men ses der på, hvor stor en andel af befolkningen, som er i gang på arbejdsmarkedet, og hvor mange timer en familie samlet knokler, så ligger vi nogenlunde lunt i svinget blandt rige OECD-lande.

Det er tilmed sådan, at den samlede beskæftigelse, og det totale antal præsterede arbejdstimer herhjemme er steget de sidste ti år.

Det viser en nye omfattende analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE), »Sløj produktivitet bremser dansk velstand«.

Minus 45.000 kr. til hver
Som titlen antyder, er det triste så bare, at vi ikke får nok ud af vores flid. Vores produktivitet, arbejdsomhed, eller hvor mange ekstra værdier vi producerer per time eller uge, er nærmest kollapset siden år 2000, fremgår det. Det er især derfor, at vi nu sakker bagud med velstand.

Af samme grund foreslår AE, at der nedsættes en »produktivitetskommission,« som skal kulegrave hele dette område og komme med bud på, hvordan udviklingen forbedres. Især uddannelsers betydning for produktiviteten bør undersøges nærmere, vurderer de.

Analysen peger på, at produktiviteten herhjemme kun er steget med historisk beskedne 0,5 procent årligt de sidste otte år. Det er markant under den fremgang på to procent årligt, der ellers er set over de sidste 40 til 50 år.

»Havde vi fastholdt en vækst på to procent årligt fra 2000 til 2008, hvorfra de sidste nye tal stammer, ville hver eneste dansker i dag være 45.000 kroner rigere. Det svarer til, at vores BNP ville have været hele 250 milliarder kroner – næsten 14 procent – højere, end det rent faktisk er,« siger chefanalytiker i AE, Frederik I. Pedersen.

Så det er først og fremmest den sløve udvikling på dette område, der kan forklare, hvorfor Danmark sakker bagud med velstand.

Flere møbler og mælk
Det er tilmed over en bred kam og inden for mange sektorer, at den er gal. Der er flere årsager til den triste udvikling. Men vigtigt er, at Danmark ikke satser nok på forskning og uddannelse, som er en af de vigtigste faktorer til at skabe høj produktivitet. Også evnen til at opfinde nyt og hjemtage patenter på nye geniale produkter, set det ud til at halte det med.

»Men der har også været en opbremsning i virksomhedernes investeringer. Indtil den aktuelle afmatning satte ind, er beskæftigelsen så også steget meget stærkt i Danmark. Det betyder, at mange nye medarbejdere uden stor erfaring og viden er hentet ind i nye job, hvilket har været med til at presse produktiviteten ned i en periode,« siger Frederik I. Pedersen.

Han peger også på de løbende ændringer i erhvervsstrukturen som en mulig forklaring på den sneglefart, produktiviteten har. De store servicefag, der er meget arbejdsintensive, fylder således mere og mere, mens de vareproducerende erhverv, er på tilbagetog. Det svækker produktiviteten, fordi det er forholdsvis nemt at øge produktionen af eksempelvis møbler eller mælk fra landbruget, ved at investere i ny teknik og forædling af dyreracer. På sygehuse, i skoler eller hos advokater er samme udvikling dog vanskelig, uden det går ud over kvaliteten.

Samlet er det dog uhyre vigtigt, at få produktiviteten presset op, især fordi arbejdsstyrken på vej ned af demografiske årsager. Begynder både arbejdsstyrke og produktivitet at falde på samme tid, sættes en meget stejl glidebane mod lavere velstand i gang. Så beskæftigelsen skal gerne op, sådan som regeringens Arbejdsmarkedskommission netop har peget på. Men det skal produktiviteten også. Ellers kan vi godt vinke farvel til vores engang så flotte placering på listen over klodens mest velstillede lande.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen