Berlingske Business

Danskerne er ikke bekymret over økonomien efter brexit

Billede
Den britiske folkeafstemning, der har sendt Storbritannien ud af EU, lader ikke til at påvirke danskernes syn på den danske økonomi i synderlig grad. Foto:

Forbrugertilliden holder stand, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Danskerne tror på opsvinget.

Den britiske folkeafstemning, der har sendt Storbritannien ud af EU, lader ikke til at påvirke danskernes syn på den danske økonomi i synderlig grad.

Det viser nye forbrugertillidstal fra Danmarks Statistik.

Forbrugertillidsindikatoren faldt fra 4,4 i juni til 3,1 i juli, viser onsdagens tal.

Det er et marginalt fald og betyder, at niveauet er uændret og ligger på niveau med de seneste seks måneders gennemsnit på 4,0, hvilket er lidt over middelniveauet på 2,5.

Ifølge Nykredits chefanalytiker Tore Stramer var tallene ventet med spænding, fordi der har været frygt for, at den britiske exit kunne sende økonomiske chokbølger helt til Danmark.

US-IMF-WORLD BANK-SPRING MEETINGS

»Dagens tal har været ventet med en god portion spænding, da det vil kunne give en indikation af, om det opsigtsvækkende brexit-resultat har fået danskerne til at skrue op for de økonomiske bekymringer.«

»Det er der ikke umiddelbart tydelige tegn på,« skriver han.

Ifølge ham vælger danskerne at fokusere på de positive fakta, som at renterne er lave, og endog er faldet yderligere efter brexit-resultatet.

Generelt vurderer forbrugerne, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden.

I Jyske Bank lyder det fra cheføkonom Niels Rønholt, at forbrugertilliden i juli stemmer overens med bankens forventning om et lille opsving.

»Dagens tal understøtter generelt vores forventning om, at det moderate forbrugsopsving fortsætter. Danskerne er let optimistiske på baggrund af stigende beskæftigelse og ekstremt lave renter.«

BRITAIN-EU/JOHNSON

Men i Realkredit Danmark maner man til besindighed.

Ifølge dem kan man ikke regne med, at man har set effekterne af brexit endnu.

»Den præcise størrelse af den negative væksteffekt fra brexit kan vi indtil videre kun gisne om, og set i forhold til de danske husholdninger er det egentlig ikke så overraskende, at forbrugertilliden stadig holder sig på et relativt højt niveau i juli,« skriver cheføkonom Christian Hillingsøe Heinig.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen