Berlingske Business

Danskerne aner ikke hvad SP-penge skal bruges til

En stor del af danskerne har ladet deres SP-penge blive stående på bankbogen.

Klart ja til at hæve SP-pengene, men mere usikkerhed om hvad de skal bruge til.

Sådan har mange danskere reageret på muligheden for at få SP-opsparingen udbetalt. Det viser en rundspørge blandt lidt over 1.000 danskere, som TNS Gallup har lavet for Berlingske Tidende.

I undersøgelsen kan man læse, at syv ud af ti danskere har hævet deres SP-penge. Men der er stor forskel på, hvad de er blevet brugt til. Hele 26 procent har brugt pengene til at øge deres opsparing. Mens 16 procent har brugt pengene på ferierejser og 22 procent på boligen.

Lidt mere end hver tredje har brugt SP-udbetalingen på kategorien andet. Økonom i Danske Bank Tore Damgaard Stramer mener, at det kan dække over betaling af restskat.

Kan skifte mening

Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen hæfter sig ved, at en stor portion af pengene er gået til opsparing. Hertil kommer, at hele 12 procent ikke ved, om de vil bruge flere af SP-pengene i år.

Ann Lehmannd Erichsen tager tallene som udtryk for to tendenser. Enten at forbrugerne stadig er forsigtige og ser tiden an, inden de beslutter sig for, om de vil bruge udbetalingen og til hvad. Alternativt er danskerne i tvivl om, hvordan de rent faktisk får mest ud af pengene.

- Så længe pengene blot er parkeret som opsparing på bankkontoen, kan man nå at skifte mening flere gange. I tankerne kan man bruge pengene mange gange, men i den virkelig verden kan de kun bruges én gang, siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun påpeger, at det beløb folk får fra SP-pengene ikke rækker til en ny bil eller en større ombygning af huset, men nærmere til en rejse, nye møbler eller andre større forbrugsgoder.

- Og de fleste tænker sig godt om, inden de for eksempel køber nye møbler, som de skal se på mange år frem i tiden. Det kunne pege på, at flere af pengene vil gå til forbrug i de næste måneder. De fleste personer har kun haft udbetalingen på kontoen en lille måned nu, siger Ann Lehmann Erichsen.

Ikke pension endnu

I forbindelse med udbetalingen af SP-pengene har pensionsselskaberne flere gange slået på, at udbetalingen med stor fordel kan bruges til ekstra pension. Blandt andet på grund af skattereformen.

Den ide har danskerne ikke taget til sig endnu. I undersøgelsen svarer kun fire procent, at de har brugt SP-pengene til pension. Det er helt naturligt, mener Ann Lehmann Erichsen.

- Tallet vil stige. Fokus på pension hører efterårsmånederne til, siger Ann Lehmann Erichsen.

Cheføkonom i Dansk Erhverv Jens Brendstrup påpeger, at der er forskel på lysten til forbrug mellem mænd og kvinder. De to køn har lige travlt med at få hævet SP-pengene, men kvinderne bruger i højere grad pengene til opsparing end mændene.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen